Tag imod mine råd til at få en god dag. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har det ad h. til lige nu. Så jeg må gøre noget selv. Der kommer sgu ikke andre og gør det for mig.

En god dag… Hmmm… ja…. Det lyder dejligt.
Jeg er træt som bare pokker, jeg sover dårligt (igen) og tårerne står højt i øjnene på mig nærmest hele tiden. Når jeg er sammen med andre eller “ude” i offentligheden holder jeg sammen på mig selv, men lige så snart jeg er alene eller sammen med nogen, der virkeligt holder af mig og spørger ind til mig, så triller tårerne. Angsten har også vist sit lede ansigt igen – og jeg hader følelsen af ikke at kunne kontrollere og styre mig selv. Jeg er ikke klar over om det er en reaktion på den nye behandling, jeg er begyndt at få, men det er da nærliggende. Samtidigt med det har jeg svært ved at acceptere min sygdom og situation – OG har svært ved at tilgive og forlige mig med min barndom. Det rumsterer en del indeni mig – og det fylder selvfølgelig også.

Billeder fra morgenens gåtur med Alma (min dejlige bomuldshund). Smukke omgivelser giver balsam til sjælen.
Starten på en god dag. Dette er billeder fra morgenens gåtur med Alma (min dejlige bomuldshund). Smukke omgivelser giver balsam til sjælen.

Nå, men jeg lå i aftes og kunne selvfølgelig ikke sove… Jeg tænkte over mine fantastiske muligheder for at have det godt, for at stå op og være glad om morgenen, for at få gode dage og for at få det bedste ud af det hele. Jeg har oceaner af muligheder for at have det godt og jeg vælger faktisk dagligt, at i dag skal være en god dag trods mine udfordringer. Jeg må få det bedste ud af det hele…
At mine krop, mit indre og min psyken så opfører sig som en barnlig teenager er en helt anden sag. Jeg kan ikke styre den! Omvendt tænker jeg, at hvis jeg IKKE valgte at få en god dag, men i stedet blev liggende deprimeret i min seng, så var min situation jo helt anderledes igen.

Altså, jeg tænkte en masse igennem i aftes og kom frem til 10 gode råd til at få en god dag. Jeg vil gerne give dig dem, så også DU får øjnene op for at du selv kan gøre noget… Du fortjener jo også en god dag, ik´?

  1. Stå op når vækkeuret ringer. Lig ikke og snue for meget under dynen. Det bliver man bare mere doven af.
  2. Gå ud på badeværelset. Du ser sgu godt udKig dig i spejlet og sig højt: “God morgen, smukke. Jeg håber, du får en god dag”. Det virker total dumt og åndssvagt, men det virker altså… Gør det HVER morgen, så bliver det hurtigt en vane.
  3. Tag et dejligt morgenbad
  4. Spis sundt og nærende morgenmad med familien. Snak dagen igennem.
  5. Når familien “splittes” til dagens gøremål, så sørg for at sige ordentligt farvel, vi ses og hav en god dag til de andre.
  6. Når din familie siger: “Hav en god dag” til dig, så kig på dem, tag imod og sig: “TAK”.
  7. Sørg for at gå en tur i løbet af dagen. Hver dag. Lige meget vejret. Tag tøj på efter det. Læg mærke til himlen over dig (Kig op), og læg mærke til træerne og buskene omkring dig. Snus luften ind igennem næsen – langt ned i lungerne.
  8. Giv ros til dine nærmeste og tag imod det ros, der kommer til dig. Det skal selvfølgelig ikke være overfladisk. Gør det til en naturlig vane at give ros og sige tak. Vær taknemmelig.
    Hvis du hører andre få ros eller læser om det, så prøv at sige til dig selv inde i hovedet: “Det kan godt være det ikke var til mig, men det passer alligevel meget godt, så den hapser jeg”. Skørt ik´? Jo, men det duer… Og de andre aner jo ikke, hvad du tænker og hvad du bruger det til.
  9. Spis sundt og nærende – og drik rigelig med vand i løbet af dagen.
  10. Oplev nærvær og nærhed. Giv og tag imod. Kys, kram og elsk.

Der kan selvfølgelig være situationer, hvor disse ting ikke kan lade sig gøre eller ikke altid virker. Men jeg kan garantere dig for, at de altid virker lidt. Det er jo ikke en mirakelkur, men det er trods alt en indstilling og en bevidstgørelse til at få en god dag, der foregår inde i dit hoved, og det tror jeg på, hjælper. Selvom mit liv er et værre rod p.t., så forsøger jeg at holde hovedet højt og få det bedste ud af det. Jeg kan og jeg vil nemlig…

 

Tag imod dette smil - og få så en god dag

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *