godmorgen

Kalenderen skriver den 5. december. Min søde dejlige søn kommenterede i weekenden, som en anden bedstefar, at tiden går alt for stærkt. Jeg kan kun give ham ret, men samtidig fryde mig over, at det må være tegn på, at vi har det godt. 

Altså 5. december. 5 dage inde i december er julen godt igang her hos os og alle andre steder. Det værste for mig pt. er, at det motionshold jeg (mod al forventning) har fulgt 2x ugentligt siden august, holder pause i december, så jeg skal helt selv motivere mig. Det er altså en af mine allersvageste sider. Jeg har så svag og blød en ryggrad mht. motion og jeg er SÅ pisse dårlig til at presse mig selv. Der er lang tid til januar, hvor et nyt hold starter op igen. Kender du det med at have en svag ryggrad? Jeg fatter det faktisk ikke helt, for jeg holder meget af det, når jeg HAR VÆRET AFSTED, men jeg er så dårlig til SELV at gøre det. Nå, men jeg må jo prøve at holde mig selv til ilden her i december, så jeg ikke sætter de sidste måneders træning over styr. Det skulle jo nødigt være forgæves.




Weekenden har budt på en del alenetid med mine drenge. Det er hårdt for mig, men jeg priser mig lykkelig for, at de ikke er 2 år mere og at de kan opføre sig sådan nogenlunde fornuftigt, så jeg kan holde dem og mig selv ud. Jeg nyder jo deres selskab og de nyder heldigvis også mit. Det betyder dog også, at jeg har brugt lige rigeligt med energi og kræfter i weekenden, end hvad godt er, men jeg synes faktisk, jeg klarer det fornuftigt. Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg ikke skulle på arbejde i morges, men kunne tage en lang og rolig morgengåtur med hunden.

Læsernes beskeder

Jeg vil benytte mandagens skønne morgen til at bringe endnu en af mine læseres skønne og vidunderlige kommentarer og beskeder til mig.

Det gør mig SÅ meget godt, når jeg får disse beskeder. Mit selvværd får lige et ekstra skub i den rigtige retning. Tusind tak for det, kære læsere.

Jeg har tidligere skrevet en del indlæg om det med at have forældre, der er alkoholikere. Det er så ødelæggende for en familie og sætter nogle gevaldige ar og spor i hvert enkelt medlem i familien. Det har påvirket mig og mit liv utroligt meget at begge mine forældre havde en alt for stor trang til alkohol. Jeg forsøger ofte her på bloggen at sætte ord på, hvad det har gjort ved mig, og selvom jeg pt. er ved at være langt i processen, så er det jo noget, der altid vil være en del af mig. Det forsvinder ikke, men jeg skal leve med de oplevelser, tab og følelser, der har fulgt med det forfærdelige alkoholmisbrug, der bidrog til så megen smerte i mit unge liv.




Du kan læse nogle af mine tidligere indlæg her:

Er du barn af alkoholiker og bange for ikke at gøre det godt nok?

Er du barn af alkoholiker? – Part 2

Er du barn af alkoholiker? – Part 3

Er du barn af alkoholiker? – Part 4

 

“Tak for den skønne besked”

Det siger jeg til dig, der har skrevet beskeden til mig. Du ved selv, hvem du er. Jeg er utrolig glad for din besked, og jeg er meget glad for, at det kan hjælpe dig lidt videre. Jeg mangler ofte selv den slags læsning, så derfor er det så dejligt, at jeg kan skrive og bidrage mine egne erfaringer til andre.

Hej Martine

Tak for alt det du skriver… det er jo bare så rigtig og det får mig til at føle mig helt normal.

Min far var alkoholiker og det skammer jeg mig over.

Han er død nu, men alligevel giver jeg ham skyld for mange ting som går galt for mig nu, for hvis han ikke havde været alkoholiker, så havde jeg haft mere selvtillid og stolet lidt mere på mig selv.


Engang imellem svigter selvtilliden, så jeg vil bare sige tak for din åben- og ærlighed, den hjælper mig til at føle mig normal…TAK.

 

far-alkoholiker

 

Jeg håber, I alle får en god 5. december og selvfølgelig en hjertelig varm og dejlig decemberuge.

Lov mig ikke at stresse rundt. Jeg har kun købt 1 julegave indtil videre og det gør slet slet ikke noget. Jeg skal nok nå det. Jeg skal udvælge det helt rigtige tidspunkt, hvor jeg er helt klar til det.

Jeg giver sønnike ret i, at tiden går stærkt – og hvor er det dog også en vidunderlig tid, hvor vi skal huske at nyde hinanden.

julekugle



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *