Jeg skriver her på bloggen med en ærlighed og et åbent hjerte. Noget jeg gør en utrolig stor dyd ud af. Desuden sætter jeg stor pris på den ærlighed, jeg får retur.

Med ærlighed kommer man længst. Det er jeg ganske overbevist om. Og med åbenhed er vi meget bedre til at passe på os selv og andre.
For nogle uger siden var jeg alle mine kommentarer igennem. Kommentarer som nogle mennesker er så søde at skrive nederst i mine indlæg. Det er den slags kommentarer jeg lever højt på i lang tid. Det gør mig glad og håbefuld. Håbefuld for at jeg gør et godt stykke arbejde med min blog. Jeg er pt. så udfordret med mig selv, at jeg ikke er i stand til at arbejde, og det gør mig utrolig ked af det.

De der kommentarer… hvad gør de?

I samme ombæring gør det mig lykkelig og glad, når jeg kan skrive om mine udfordringer, følelser og tanker samtidig med at det kan hjælpe andre. Jeg føler jo nærmest, at jeg udfører et stykke arbejde der. Det er bare ikke forbundet med et ordinært arbejde, som giver penge i bøssen (hvis du forstår). Det gør faktisk en væsentlig forskel for mig – og måske også for andre. Det er svært IKKE at bidrage med en indtægt til familiens husholdning. Det er meget svært for mig.




Når det hele så bliver lidt for træls og jeg samtidig føler, at intet hjælper, så læser jeg kommentarerne og får en lille smule glæde indenbords. Tusind tak til jer der bruger jeres dyrebare (stressede) tid på at skrive til mig. Det gør en verden til forskel, for det giver mig alligevel lidt håb.

Ærlighed

aerlighed

 




Ja, altså… Jeg bruger jo bare min ærlighed og mine erfaringer… og det kommer der denne blog ud af. Det glæder mig, at du læser med. Læs lige med på nedenstående kommentar, som blev skrevet til mig, efter jeg havde skrevet Stress som tabu #3. Det blev dog skrevet i en privatbesked til mig, men jeg HAR fået lov til at udgive det her. Jeg er glad for at blogindlægget kunne hjælpe og give lidt forståelse. Ja, selvom jeg absolut ingen erfaring har i skilsmisser, så har jeg så mange andre personlige erfaring, der blev brugt i denne sammenhæng. For med min ærlighed kommer jeg rigtig langt omkring.

Du skriver fantastisk, søde Martine
Endnu engang tar jeg hatten af for din ærlighed og åbenhed omkring dig og dit familieliv og din relation til Jesper.
Tak for det. Det er nemlig med til, at jeg ikke får følelsen af at have været “forkert” i mit ægteskab, men det er faktisk med til en erkendelse af, at jeg har haft mange behov, som X ikke har kunnet opfylde for og sammen med mig.

Tak for dig. Du ved, hvem du er <3
Tak for jer, læsere.

Kan I ikke godt forstå, at det varmer mit hjerte at modtage den slags beskeder. Lad os sprede lidt ekstra kærlighed. Det er så hjerteligt dejligt.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *