Når jeg skriver om angst her inde på bloggen, er det for at åbne mit hjerte. For jeg ved, at det hjælper mig og min videre proces. Jeg ved også, at det hjælper med samme udfordringer. 

angstI sidste uge startede jeg på et nyt forløb igennem CEB, Herning kommune. Et forløb for “os med angst”. Det hedder ACT og udføres af en psykolog. Vi er en hel flok angstramte, som hver uge skal undervises i dette ACT. ACT står for Acceptance and Commitment Therapy. Jeg kan ikke skrive så meget mere om det, for jeg har jo ikke gennemført endnu, men indtil videre er der et godt forløb. Især er det fantastisk at møde andre med samme slags følelser og samme slags kaostanker inde i hovedet. For VI ER IKKE ALENE – og det er rart at vide.

Jeg glæder mig til at lære endnu mere i forløbet. Heldigvis er jeg jo i en utrolig bedring med mig selv og tænker heldigvis faktisk, at der er en fremtid for mig, hvor angst ikke styrer min hverdag. SÅ langt er jeg.




MEN MEN MEN…

Angst er grufuld og angstprovokerende ( 😉 he he). Jeg er bange (eller angst) for angsten. Jeg er bange for at vælte igen. Jeg er bange for lige pludselig ikke at kunne styre det igen. Og det gør mig angst for angsten. Den følelse skal jeg hvis arbejde lidt med. Jeg håber, jeg lærer mere på dette ACT-forløb.

Min tid som blogger

I min tid som blogger har jeg skrevet en del om angst, stress, sorg, psykiske udfordringer og meget mere. Jeg er meget beæret over jer, der læser med. Om du er ny eller gammel følger på bloggen. Det gør mig godt at vide, at andre kan bruge det, jeg skriver.

I første omgang skriver jeg for mig selv. Det gør mig godt at være åben omkring det, at skrive, tegne og fortælle, at acceptere og at stå ved. Og så er det især godt, når jeg får tilbagemeldinger fra jer, som skriver, at I præcis ved, hvordan det er og at I sagtens kan identificere jer med følelserne. Det er selvfølgelig synd for jer, at I også kæmper, men det er godt for mig at vide – og det er godt, at vi kan stå sammen.

Hvis du vil, kan du følge mig på min Facebookside – Lige her. Jeg bliver så glad, hvis du synes godt om og måske deler min side.

Jeg har også en Instagram, som hedder Meskildsenblog. Du kan finde den her.

Og du kan finde mig på blogloving. Du kan finde linket i højre side af din computerskærm.




Mine indlæg om angst

Altså angst er en del af mig og har været det i mange år efterhånden. Jeg har bare ikke rigtigt vidst, at det var angst, jeg gik og tumlede med. Jeg var nok bare mærkelig, anderledes, sart, skør og mange andre nedværdigende tanker om mig selv. Lige indtil psykiateren sagde ordet Generaliseret angst om mine udfordringer, har jeg bare følt mig sart, skør og stresset. Men hans ord gav mening og gav mig en ro, accept og forståelse. Åh, hvilken lettelse. Jeg er ikke én, der ligger på den lade side, så nu havde jeg endeligt noget reelt at arbejde ud fra og det gav mig mod. FED følelse.
Sidenhen har jeg jo været i et forløb med hypnoterapi (5 path) og selvterapi (7th path), som har givet mig en endnu større ro indeni. Simpelthen fantastisk. Det er meget anbefalelsesværdigt.

Hvis du vil læse lidt mere om mine tanker, min rejse osv. så prøv at læse med her  på mine indlæg om angst. Læs dem som de er eller i vilkårlig rækkefølge eller bedst bagfra, da de kommer i den rækkefølge, jeg har udgivet dem. I starten var jeg hårdere ramt end nu.
Mange af mine indlæg om stress, har også en del angst blandet ind i, for det er jo ikke helt sort/ hvidt det hele. Det har været en stor skudder-mudder-masse for mig. Alle mulige følelser blandet sammen i en pærevælling. Og det er i virkeligheden det, der er svært, for hvor kommer det fra, hvad er det og hvad forstærker det. Hvad kom først? Hønen eller ægget? Angsten eller stressen? Jeg ved det ikke… Det har jo nok næsten altid været der!

Du kan få en visuel oversigt – et index over mine indlæg i Den psykiske rejse. Det er nemlig præcis en psykisk rejse, jeg har været på. Ja, det er jeg sådan set stadigvæk.

Med ønsket om at du får en dejlig dag…

Pøj pøj med læseriet.

Skriv gerne en kommentar nedenfor. TAK!

Nu trænger jeg til at hvile hovedet.

Ha´ en vidunderlig forårsdag.

Forresten: Det er meget snart gymnastiskopvisnings-tid. Opvisningerne elsker jeg at være tilskuer til, men de har været en kæmpe udfordring for mig de senere år. Læs med, når jeg snart skriver om det! 

www.meskildsen.dk



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *