Mangler du omsorg1

Jeg holder rigtig meget af ord og deres måde at beskrive på. Det kan både være ord, der bliver skrevet, sagt eller sunget. Ord er lækre i den forstand, at de kan beskrive noget, der er inden i os. De kan beskrive vores følelser og sætte gang i vores indre billeder og fantasi.

En af de ord, der nok, i dag, ikke er mange der bruger eller kender, er kere. Jeg elsker det ord og jeg elsker dens betydning. At elske et ord er måske lige lovligt overdrevet, men ikke mindst elsker jeg ordets betydning, at udføre det og at mærke det.
At kere sig betyder, at man interesserer sig for nogen, at man tager sig af nogen og at man bekymrer sig for nogen. Det er så varmt og kærligt et ord og det må absolut ikke være et ord, der går i glemmebogen.

Kendte du det ikke før?… så kender du det nu – og lov mig at udøve og tage imod det.
Vi har alle sammen brug for at nogen kerer sig om os.

Når man, som jeg, har mistet begge sine forældre, så mangler der altid noget. Det er både til højtider og sådan generelt i hverdagen. Det er faktisk altid. Det gør sig selvfølgelig også gældende, hvis man “bare” har mistet én forælder. Jeg kan ikke helt være bekendt at skrive “bare”, for det er aldrig “bare”, men i mit tilfælde har jeg dobbelt op på følelserne og manglerne ved forældres dødsfald, så jeg har altså lidt erfaring, som jeg hellere havde været foruden!
Jeg mangler ofte omsorg. Jeg mangler én, jeg kan ringe til i ny og næ, jeg mangler én, der bare lytter, og siger, at det kan hun godt forstå, jeg mangler én, der interesserer sig for mig og kerer sig om mig. Én der bare er der for mig. Det er faktisk lidt løgn, at jeg ikke har det, for det har jeg i min mand. Han opfylder alle disse punkter. Jeg har også masser af veninder, jeg kan snakke med.
Jeg kan ikke få det fra mine forældre mere, men det gør jo ikke behovet mindre. Behovet er der stadig og det kan gøre så forbandet ondt at miste og mangle, at man ofte slet ikke kan finde ud af følelserne omkring det. Man bliver bare så vred og ked af det på samme tid.
Hvis du har mistet en forælder, så kender du det helt sikkert også.

For 8 år siden fødte jeg mit 3. barn. Det er en glædelig begivenhed og vi var selvfølgelig meget glade. Min mand ringede kort tid efter fødslen til sine forældre og fortalte sin mor om hendes nye barnebarn, som netop var kommet til verden. Det hele var dejligt og livsbekræftende, men samtidig knugede det i min mave og tårekanalerne blev sat på prøve. “Hvem skulle jeg ringe til”? Jeg havde jo ikke nogen forældre, jeg kunne ringe til. Jeg kunne selvfølgelig ringe til mine søskende, men det er bare ikke det samme. Det var sådan rigtig første gang, jeg inderst inde mærkede, at jeg aldrig ville kunne få den livsbekræftende følelse af at give livet videre og berette sine forældre om den glædelige nyhed. Det var også første gang, jeg tænkte, at jeg virkelig skulle klare mig selv. Der var ingen kære mor og far, som man siger. Jeg havde dengang behov for at ringe til mine forældre – det har jeg stadigvæk. Jeg havde behov for nogle, der kerede sig om mig – det har jeg stadigvæk.
Jeg har i mange år tænkt, at det ville jeg aldrig kunne få fra min forældre igen. Nej, det kan jeg heller ikke, men jeg kan få noget andet. Derfor er det gået op for mig (med hjælp fra psykoterapeuten), at jeg mangler omsorg. Det er egentligt ret enkelt, men inderst inde temmelig svært at bede om.
For kort tid siden snakkede jeg med min kusine om det at miste, sørge og mangle noget derefter. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi i skoleverdenen og børnehaveverdenen, hvor vi har arbejdet, ofte har sagt til nogle børn, at hvis der er noget, der er svært, så FIND EN VOKSEN. Og det er lige præcis det, det handler om. Jeg skulle ud og finde en “voksen”.

Jeg vil give dette råd videre til dig, der måske har mistet og mangler omsorg. Man kan såmænd også mangle omsorg, selvom man ikke har mistet sine forældre, men det er jo lige mit udgangspunkt, derfor er det det, jeg nævner.

Det behøver ikke, at være én bestemt voksen. Måske kan du også få dit omsorgsbehov opfyldt igennem flere personer. Omsorg bringer en speciel følelse frem fra en kærlig og hensynsfuld behandling. Det kan være noget, der bliver gjort for én, noget der bliver sagt eller skrevet eller at der bliver lyttet. Den følelse af at blive taget om eller af, er et behov vi alle har. Mangler du den?
Hvis du, som jeg, er voksen, så har du selv et ansvar for dit liv. Du har et ansvar for at få dine behov opfyldt. Du kan ikke tage det for givet at andre bare gør det for dig eller tænker på det. Måske er du heldig at der bare er en masse dejlige mennesker omkring dig, der gør det helt af sig selv, men nogle gange er det ikke tilfældet. Din familie og venner, som helt sikkert er skønne og dejlige, kan ikke vide, hvad du har behov for – med mindre du fortæller dem det.

Mangler du omsorg?
Mangler du én, der kerer sig om dig?
Elsker du ikke også bare det ord og følelserne bag det?

Find ud af hvad du mangler.
Find ud af hvordan du kan få det.
Åbn dit hjerte.
Fortæl hvordan du har det.
Giv af dig selv – så får du også masser igen.

Jeg har i dag tilbragt en masse timer med en person, der inspirerede mig til dette indlæg. Hun er en god veninde, tidligere studiekammerat og tidligere kollega. Alt sammen i én person. Og så er hun så givende, at det er helt fantastisk. Hun kerer sig nemlig.

God fornøjelse derude…

With all my love

2 Comments on At kere sig om andre – og at mangle at andre kerer sig om én…

  1. Jane Vestergaard
    20. november 2016 at 3:23 PM (2 år ago)

    Tak for at jeg må læse med Martine. Mange af de ting du skriver kender jeg godt fra min egen barndoms erfaringer og det giver mening at læse det. Dette indlæg rammer også lige ind i hjertet. Men på en lidt skæv måde. For jeg kan virkelig godt forstå dig og at der mangler de “basale” i dit familiebillede til at kere sig om dig. Pyha, -det er hårdt, og især når man har det skidt. Jeg har stadig min mor, men hun har aldrig kunnet give mig omsorg og en følelse af at være god nok, så på den måde kerer hun ikke om mig, selvom jeg gentagne gange prøver at få hende til at forstå. Det er også mega hårdt. Måske, vil jeg fristes til at skrive, at det er mere hårdt, for hun er levende og kunne i teorien godt gøre det….jeg drømmer stadig om det. I dit tilfælde er det noget som ikke kan gå i opfyldelse. Men hold da op, jeg kan godt forstå savnet….det gør ondt at ligge og tænke på. Og du har fuldstændig ret, kere er det godt ord og betyder meget. Og det er ikke helt det samme, når det er fra veninder/venner. Jeg har desværre også mistet kære veninder/venner på denne sygdoms bekostning, -hvor jeg har higet efter deres kere til mig, men det føles lidt sonm om at jeg har suget enerigen ud af dem og de har opgivet at blive ved med at “give”. Det gør også ondt. Forbandede, afskyelige stress, depression og udbrændthed😭 Men livet går videre og vi skal forsøge at følge med. Jeg har tit en følelse af at jeg skal indhente tid sammen med mine børn, og det gør heller ikke helings processen nemmere. Tiden flyver. Men jeg tror på at vi bliver en bedre udgave af os selv, når vi engang kommer igennem dette
    Knus fra Jane
    P.S. Kan dette jeg skriver her, læses af andre?
    P.P.S God søndag aften til dig også😊

    Svar
    • Meskildsen
      22. november 2016 at 1:03 PM (2 år ago)

      Kære Jane.
      Tak for din meget fyldestgørende besked. Det varmer mig gevaldigt meget at få den slags kommentarer herinde på bloggen. Til dit spørgsmål, kan jeg svare: Ja, andre kan godt læse din kommentar – og jeg ved nu (efter lidt undersøgelse), at du synes, det er okay.
      God dag.

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *