Dette er suppen, der er opkaldt efter en ældre pædagog på børnenes fritidshjem. Hun er gået på pension nu, men suppen laver vi stadig i ny og næ.
Birgit lavede den altid over bålet på legepladsen og børnene elskede den.

 

Birgitsuppe. Suppen der er lækker og alle kan lide. Mums!
Suppen der er lækker og alle kan lide. Mums!

 

Det er lidt en slags minestronesuppe. Den kan varieres på alle mulige måder. Jeg bruger det, jeg lige har i køleskabet.

Jeg bruger fx:
1 pk. bacon, 2 løg, 4 fed hvidløg, 4 gulerødder, 2 kartofler, 2 persillerødder, 1-2 dåse hakkede tomater, 2 liter vand, 1 dl suppepastahorn, oregano, basilikum, salt og peber.
Har du andre grøntsager, kan du bare putte dem i også. Det kunne være selleriknold, rød peber m.m.

Skræl og hak alle grøntsagerne, så de er klar til suppen.
Svits bacon i en stor gryde. Tilføj løg og hvidløg og lad svitse med i kort tid.
Tilføj alle andre grøntsager, hakkede tomater, vand  og krydderier.
Lad suppen koge i ca 15 minutter.
Tilføj suppepastahorn og kog dem med i 5 minutter.

Spis den lækre, sunde og varme suppe på en råkold dag.
Spis gerne et stykke groft brød til.

Gem resterne og spis dem dagen efter. Her smager suppen endnu bedre.

With all my love

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *