Jeg er så smækfuld af forskellige følelser.
S
org og taknemmelighed fylder mest.

 

I dag handler det om at miste bedsteforældre. Jeg har flere gange hørt folk sige, at børnebørn er livets dessert. Det er simpelthen så smukt, synes jeg. Jeg har altid beundret mine bedsteforældre utrolig meget. Jeg har haft tætte forhold til dem og brugt rigtig meget tid sammen med dem. Jeg har i sidste uge skrevet om, at når man mister sine forældre, så mister man sine livsvidner. For mit vedkommende er det også tilfældet, når jeg mister mine bedsteforældre. De har været så stor en del af min barndom og hele mit liv, at de i stor stil er mine livsvidner. Jeg VED, at de har opfattet mine søskende, fætre, kusiner og mig som livets dessert. De har udvist så stor respekt for os og overøst os med kærlighed og varme. De er – og har været guld værd for os hele vejen igennem.

En sætning jeg har hørt rimelig tit: "Børnebørn er livets dessert".
En sætning jeg har hørt rimelig tit: “Børnebørn er livets dessert”.

 

Det er lidt pudsigt, at jeg i sidste uge lavede en serie af indlæg om det at miste sine forældre. Det er noget, der fylder en del i mig – og ærligt talt, jeg synes, det er pisse synd for os, at vi har mistet dem. Lige nu er der noget andet, der er pisse synd for os og som fylder en del.

Min dejlige gamle bedstemor sov stille ind i søndags. Hun var 95 år og har levet et godt og langt liv. Hun var klar i hovedet til det sidste og havde os (mine søskende og jeg) omkring sig hele weekenden. Vi holdt i hånd, græd, grinede, snakkede og VAR. Det er det vigtigste. Vi VAR hos hende. Vi viste hende al den kærlighed og respekt, som hun har overøst os med i alle disse år. I weekenden var det hende, der var hjælpeløs. Hun havde ikke kræfterne, men det havde vi. Vi hjalp hende igennem det. Vi fortalte og viste hende, hvor meget kærlighed, vi havde til hende. Desserten kommer altid til sidst. Det gjorde vi også. Vi var der til sidst. Vi var livets dessert for hende.

Jeg er så utrolig taknemmelig for at have været der. Da begge mine forældre gik bort, var både tiden op til og selve døden meget dramatiske og vi nåede ikke at få sagt ordentligt farvel. Det var så voldsomt, og jeg kan stadig (11 år efter) vågne badet i sved, når jeg drømmer om det.
Min bedstemors sidste døgn var rolig og fredfyldt. Jo, selvfølgelig var vi alle kede af det og det er forfærdelig sørgeligt nu, men livets afslutning kan faktisk godt være smuk, har jeg erfaret. Jeg kan fortælle jer, at det var rigtig godt for mig at opleve. Trods alt! Jeg ved godt, at det lyder skørt, men sådan har jeg det nu engang.

Gode gamle bedste var så fuld af sjov, glæde og kærlighed. I løbet af det sidste døgn sagde hun så mange skønne og sjove ting, som jeg aldrig vil glemme. Vi grinede sammen med hende og ad hende, for det var så meget hende at være sådan. Både sjov og nærværende på én gang. Ca. 5 timer før min bedstemor sov ind, sad min søster og jeg hos hende. Hun bad os blive hos hende.

“Vi er lige her hos dig, bedstemor. Vi går ikke. Vi vil gerne være her. Vi kan godt lide at være sammen med sig”, sagde jeg til hende, hvortil hun svarede:
“Jeg kan også godt lide at være sammen med jer”.

Jamen altså, det er jo næsten ikke til at bære. Nu er hun her ikke mere. Hun er aldrig mere sammen med os, men den tid hun var her hos os og vi var hos hende, den var guld værd.

Endnu et liv har vi mistet. Og vigtigst af alt – et dejligt og varmt menneske har vi kendt. Hun var vores livsvidner og har lært os så meget om livet.

“Børnebørn er livets dessert”. Ja, selvom der nok går en del år, inden jeg bliver bedsteforælder, så glæder jeg mig nu engang. De små pus skal overøses med kærlighed, så deres forældre indimellem synes, det bliver for meget. De skal være min dessert i livet. Jeg vil dele min livsdessert med Jesper.

 

Kære bedstemor

Så lukker vi dig i hjertet ind
og gemmer dig inderst inde.
Der skal du fredfyldt bo i vort sind
som et kært og dyrebart minde.

 

Når man mister en bedsteforælder. Billedet er taget få dage før min bedstemors død
Når man mister en bedsteforælder. Billedet er taget få dage før min bedstemors død

 

Jeg har tidligere set udgaver af bøger, hvor bedsteforældre kan skrive en masse erindringer ned til deres børnebørn. Jeg synes, det er en fantastisk idé. Hvis mine forældre havde levet og været friske til det, ville jeg bede dem skrive i sådan en og til mine børn. Det er så vigtigt, at historien om den enkelte bevares og fortælles videre. Du kan købe sådan en bog ved at klikke på dette link FARMOR FORTÆL NU. Bogen fås også på siden med mormor, morfar, bedstefar, bedstemor, mor, far osv.

 

(Siden indeholder affiliate links, hvilket betyder, at hvis du klikker ind på dem, så gemmes dine cookies i en måned. Hvis du køber noget fra siden indenfor denne tid, så får bloggen her en lille sum penge.)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *