Indeholder affiliate links

Har du lidt flutes eller andet brød, der er lidt tørt og snart ryger i skralderen, er denne opskrift på bruschetta rigtig lækker at lave.

Jeg vil klart anbefale denne lille lækre ret, som tilmed er nem at lave. Den kan bruges som forret, frokostret eller som tilbehør til en anden ret. I går skrev jeg et indlæg om mine nye grahamsboller, som helt sikkert også er værd at prøve, og i samme ombæring skrev jeg også, at vi nok spiser for meget brød herhjemme. Ja, hvis man gør det, så skal man altså ikke lave disse bruschettaer… Men det gjorde jeg altså alligevel!

Jeg havde et stort grydebrød (opskrift kommer en anden dag 😉 ), som jeg kunne bruge til aftensmaden. Jeg havde tomater, hvidløg, olie og basilikum. Vupti, blev det til lækre sprøde velsmagende bruschettaer med tomat. De blev tilbehør til vores lækre lasagne. Jeg fulgte ikke helt den opskrift på bloggen. Det gør jeg faktisk sjældent 100%. Der kommer altid lidt ekstra i. I gårsdagens lasagne kom der også squash og ekstra løg i. Mmmm…

Bruschetta som tilbehør til lasagne
Bruschetta som tilbehør til lasagne

Her kommer opskriften på bruschetta:

Jeg brugte:
Grydebrød, skåret i skiver  (det kan også være flutes, franskbrød eller boller)
½ dl olie med et presset fed hvidløg i
5 tomater
frisk basilikum
1 hvidløg

Jeg gjorde sådan:
Lavede en hvidløgsolie.
Skar brødet i skiver og lagde dem på en bageplade med bagepapir.
Penslede brødene med hvidløgsolien.
Bagte dem i ovnen ved 175 grader i ca 10 minutter. Det skal blive lækkert sprøde.
Imens skar jeg tomaterne i små stykker og blandede med småtskåret basilikum og et presset fed hvidløg.
Da brødene var færdige og let afkølede, serverede jeg dem til maden. Jeg satte skålen med tomatblandingen på bordet, så man selv kunne putte det ovenpå. På den måde kunne man jo selv vælge om, man bare ville have sprøde hvidløgsbrød eller bruschetta med tomat og basilikum. Det var super lækkert og rigtig nemt. Og så fik du endda brugt det brød, der ellers var røget i skralderen…. Win-Win!

Jeg siger bare god dag – og god fornøjelse 🙂

Hvordan plejer du at lave bruschettaer? Jeg kunne egentligt godt bruge lidt ekstra ideer til en variation. De findes jo i et væld af variationer. Skriv meget gerne dine ideer i kommentaren. Det vil gøre mig glad 🙂




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *