Gratis download

Her kan du downloade sjove, spændende og finurlige ting. Helt gratis

Madplan uge 33

by

Madplan til download må være noget, de fleste kan bruge. Kan du?

Der er lang tid siden, jeg har lagt madplaner herind på bloggen. Det er ikke fordi, jeg synes, det er en dårlig idé eller jeg er blevet træt af madplaner. Der har bare været så meget andet. Jeg laver stadig madplaner hver evig eneste uge, og det hjælper os herhjemme i vores hverdag. Der er så meget godt at sige om madplaner og jeg elsker – både at lave dem og at navigere efter dem.




Hvordan gør jeg?

Jeg sidder stille og roligt med en kop kaffe, familiens kalender, madplan til at skrive på, en blyant, en seddel til ugens indkøb og ugens reklamer. ALT vedr. vores uges måltider og madindkøb bliver koordineret her. Efterfølgende bliver der handlet ind til det meste og suppleret op med mælk, brød og frugt i løbet af ugen. Måltiderne bliver også omhyggeligt koordineret efter kalenderen. Hvem der er hjemme hvornår, hvornår vi skal spise, om vi kan genbruge nogle rester fra andre dage osv. Nogle vil måske synes, det er et stort arbejde at gøre ud af det. Men det er hyggeligt og det letter MIG for en del tanker, planlægning og besværligheder i hverdagen med en meget sportsaktiv familie. Jeg elsker at min familie er aktiv, men det kræver altså også planlægning.

Madplan til gratis download – En gave til dig
madplan uge 33
Klik på billedet, så kan du bedre læse teksten.

Jeg har her taget et billede af sidste uges madplan, så du måske kan få nogle ideer. Madplans-lappen den er skrevet på, er en jeg har udskrevet i en del eksemplarer. Jeg har dem liggende i min skuffe og de er nemme lige at tage op og skrive på, når madplanen skal laves. Jeg lægger dem ind på siden for download. Her kan du helt kvit og frit kan downloade og printe den, hvis du har lyst.

Jeg vil anbefale at gøre som jeg, at lave en lille hyggestund ud af det. Så bliver det ikke helt så tidskrævende og irriterende, som jeg ved, at nogle mennesker synes. Jeg kender i hvert fald nogle, der synes, der tager for lang tid. Men det er absolut ikke tilfældet for mig. Oveni hatten sparer du også en del penge ved ikke at “opfinde” noget nyt og handle ind dertil hver evig eneste dag. At handle ind én stor gang ugentligt, sparer husholdningen for en del penge. Prøv det selv.

madplan til køleskab

Du kan hente madplanen til køleskab her.

Den ser således ud:

Rigtig god fornøjelse.

With all my love




Ideer til fine, seje og cool bogmærker

by

Jeg var nødt til at gøre noget ved sønnikes bogmærker. Det er januar nu, og i hans frilæsningsbog lå et julebogmærke. Som sagt, så gjort – “Jeg laver lige nogle nye til dig”. “WOW, hvor er de fede”, blev der udbrudt, da jeg viste sønnike de nye bogmærker. Dejligt!

Med disse bogmærker, som hedder ‘Bogmærker skole’ og kan hentes her, kan man “designe” dem, så de passer lige til en selv. Man kan også lade dem være, som de er. Egentligt også ret cool, synes jeg. Jeg har en speciel forkærlighed for papir – særlig ternet papir. Ja, jeg ved, det lyder mærkeligt, men er du godt klar over, hvilke fantastiske mønstre, man kan trylle frem på ternet papir. Jeg har brugt utallige blokke op i mine barndom og ungdom – bare ved at tegne mønstre og skrive i firkanterne. Det er jo rart, når man godt kan lide systemer og orden, for de MÅ der bare være på ternet papir. Det var ikke godt, hvis man kom til at tegne forkert i sit mønster. Arghhh…. Kender du det?

Jeg sad lidt efterfølgende og legede med bogmærkerne. Jeg ville lige lave nogle eksempler til jer. William gad ikke at være med. Hmpf!

Her er de. De er udsmykket, klippet, lamineret og taget i brug. Min favorit er den grønternede.
Her er de. De er udsmykket, klippet, lamineret og taget i brug. Min favorit er den grønternede.

 

Har du prøvet at lave de der “stjernemønstre”. Jeg aner ikke, hvad de hedder, men jeg ved, at jeg har tegnet tusindvis af dem som barn. Tegnet en masse, forbundet dem i forskellige mønstre, farvet dem osv. Sikke en masse tid, der er gået med det. Der er ren afslapning og sanseterapi.

Hent dem her og print løs

God fornøjelse.

With all my love

 

Ny side: Gratis print selv

by

Jeg har lavet en ny side, der ligger under ‘Krea’. Den hedder ‘Gratis print selv’. Du finder siden her.

Jeg mangler så ofte selv noget materiale til forskellige lejligheder, og ofte ender det med, at jeg selv fremstiller det. Det kan jeg også godt lide, så det er jo win-win for mig. Måske er det ikke win-win for dig, så her er en win-win TIL dig. Du kan printe det direkte her fra min blog… helt gratis. Du skal hverken bruge tid eller penge. Kun en printer og noget papir eller karton. Værsgo…

Print selv gratis glæder. Printables, som de også hedder.
Print selv gratis glæder. Printables, som de også hedder.

 

Jeg har i dag lagt alle de gratis glæder (madplaner, bogmærker, invitationer m.m.) ind på siden, som jeg indtil nu har uploaded her på bloggen. Løbende vil der bliver lagt gratis glæder ind på siden. Så følg endeligt med.

Jeg har fx i dag lagt denne invitation ind, som du kan printe og bruge. Er den ikke sød?

Pastelfarvet invitation som print selv/ printable.
Pastelfarvet invitation som print selv/ printable.

 

Har du brug for en helt særlig invitation eller lignende, så skriv til mig. Det kunne være et tema, en bestemt farve eller noget helt andet. Måske kan jeg trylle noget frem… KUN MÅSKE 😉

1 2 3