Fastelavn

Det flotteste fastelavnsris

by

Hvem vil have det flotteste fastelavnsris?

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var – rent fysisk – at minde børnene om Jesu lidelser.

Ovenstående citat er fundet på historie-online.dk, hvor du kan læse meget mere om det.

Ja, du må altså undskylde, men jeg har aldrig rigtigt forstået det der med fastelavnsris. Og da slet ikke, når man ved, at man tidligere pryglede børn med dem. Nææ tak. Sådan arbejder vi ikke her! Jeg fik nu heller ikke prygl med dem som barn.
Jeg var da glad, hvis jeg fik et fastelavnsris fuld af slik, men hvad skulle jeg dog bruge sådan en “minikost” til? Flotte var de ikke engang. Indimellem lavede vi selv noget sjovt pynt af karton. Det har jeg været i gang med igen…




Mit fastelavnsris i år er fuld af flot pynt. Ja, jeg må indrømme, at jeg er blevet temmelig vild med det. Det er jo nærmest som at have en flot buket eller juledekoration stående. Denne passer bare til højtiden, som er over os – fastelavn.

Noget ekstra fint ved mit fastelavnsris er, at jeg købte grenene for ca. 2 uger siden i den lokale Rema – og der er sørme kommet små blomster på grenene. Det er simpelthen så forårsagtigt. Hvor er det skønt.

Jeg er så klar til at vise dig mit fastelavnsris, som pynter mit bord rigtig fint. Når fastelavnstiden er overstået, kan jeg gemme pynten og bruge det igen til næste år.

Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.
Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.

 

Du kan hente nogle af skabelonerne fra mit fastelavnsris – her på min gratis print selv side.

Du kan endda vinde en masse dele af dette lækre pynt til DIT fastelavnsris. Hvis du vil være med i mine fine Give-away, så klik her, læs hvad det går ud på og deltag meget gerne.

Måske vil du have lidt flere fastelavnsideer, så kan du jo klikke her.





Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.
Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.

 

Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.
Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.

 

Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.
Årets flotteste fastelavnsris. Du kan også lave sådan et.

 

Rigtig god fornøjelse – og rigtig god fastelavn.




Fastelavnsboller af vandbakkelser

by

Jeg har haft i tankerne, at jeg ville prøve at lave nogle lidt anderledes fastelavnsboller i år.
Lur mig om ikke også jeg kommer til at bage de gode gamle fastelavnsboller med creme og glasur på toppen!!

Lækre og velsmagende fastelavnsboller lavet af vandbakkelser
Lækre og velsmagende fastelavnsboller lavet af vandbakkelser

 




Denne fastelavnsboller smager intet mindre end fantastisk. Den er lækker, blød og velsmagende. Mums!
Den er lavet af vandbakkelser, creme, hindbærflødeskum og chokoladeglasur. En ret god kombination, hvis du spørger mig.

Vandbakkelser:
Du skal bruge:
6 dl vand
250 g saltet smør
300 g hvedemel
7-8 æg

Du skal gøre sådan:

  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  2. Hæld vand og smør i en gryde og kog op.
  3. Når vand og smør koger skruer du en anelse ned for “blusset”. Tilsæt nu alt melet på én gang. Pisk det godt sammen med et piskeris indtil massen slipper grydens kant.
  4. Stil nu massen til afkøling. Det er vigtigt, ellers hæver dine vandbakkelser ikke op, som de skal.
  5. Når massen er afkølet, putter du ét æg i ad gangen. Pisk det godt igennem mellem hvert æg. Tilsæt nu ét ad gangen indtil dejen er blank og blød. Alt efter æggenes størrelse skal der bruges 7-8 æg.
  6. Dejen puttes i en sprøjtepose med en stjernetylle i enden. Dejen sprøjtes ud i små “kager” på bagepapir.
    HUSK at lave god afstand imellem kagerne, da de hæver MEGET.
    I stedet for en sprøjtepose, kan du også bare bruge to skeer og sætte klatter af dej på bagepladen. Mine vandbakkelser hævede mere end jeg regnede med, så de blev faktisk lidt for store. Men pyt!
  7. Kom nu pladen i ovnen og bag dem i ca 25 minutter. Du må ENDELIGT ikke åbne ovndøren de første 20 minutter, for så klasker vandbakkelserne helt sammen og bliver kedelige af spise.
  8. De er færdige, når der flotte gyldne.
  9. Bag kun én plade ad gangen.
  10. Lad dem afkøle på eb bagerist.

Creme:
Du skal bruge:
1 æg
1 spsk. sukker
1 vaniljestang
2 spsk. maizena
2½ dl mælk

Du skal gøre sådan:

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Drys lidt sukker over og “mas” det sammen med enden af en kniv, så vaniljekornene skilles (på bedste Blomsterbergmetode).
  2. Æg, sukker, maizena og vanilje piskes sammen i en gryde.
  3. Put mælken i og bring det til kogepunktet under konstant omrøring.
  4. Når cremen er blevet tyk, tages cremen af kogepladen og drysses med lidt sukker for at undgå at der dannes skind. Lad cremen køle af.

Hindbærskum:
Det skal du bruge:
½ l piskefløde
2 dl friske hindbær eller optøede frosne
ca. 3 spsk. flormelis
1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du:

  1. Pisk flødeskum.
  2. Mos hindbær med en gaffel. Vend sammen med flormelis og vaniljesukker.
Fastelavnsboller af vandbakkelser er et sikkert hit
Fastelavnsboller af vandbakkelser er et sikkert hit

 



Selve sammensætningen:
Når vandbakkelserne og cremen er kølet helt af, kan du sætte de 3 ting sammen.
Skær vandbakkelserne over.
Smør lidt creme på bunden.
Læg en stor klat hindbærskum på og sæt låget/ toppen på.
Lav noget tykt glasur af flormelis, kakaopulver og vand.
Put en klat på toppen af kagen og server.

Er der nogle børn i selskabet, der ikke er så vild med flødeskumskager, så server bare vandbakkelser med glasur til dem. Det er altid et hit.

Pynten er lavet af tandstikker og karton. Du kan også klippe sådan nogle ud og lime den sammen. Du kan også hente nogle

God fornøjelse.

Så er der serveret fastelavnsboller
Så er der serveret fastelavnsboller

 

Vil du tilbage til temasiden om fastelavn, så klik her.




De bedste chokolade muffins

by

Til alle højtider og begivenheder eller slet ikke til nogen begivenheder er disse chokolade muffins perfekte. De er faktisk de bedste.
Den rigtige opskrift var med 600 g. hvedemel, men jeg prøvede at supplere med lidt fuldkornshvedemel for bare at få dem lidt “grovere”. ´Det gav mine muffins lidt mere bid, men de var stadig utrolig velsmagende, bløde og lækre. Jeg synes du skal prøver det. Ellers skal du bare lave de gode gamle, som jo også er så syndigt gode.

Lækre chokolade muffins pyntet som klovne til fastelavn
Lækre chokolade muffins pyntet som klovne til fastelavn




Opskriften:

150 g smør
450 g sukker
3 æg
75 g kakao
500 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
3 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
7 1/2 dl kærnemælk

  1. Smelt smørret i en lille gryde.
  2. Rør smørret med sukkeret.
  3. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk det hele lyst og skummende.
  4. Bland kakao, mel, fuldkornshvedemel, natron og vanilje og sigt det i dejen skiftevis med kærnemælken.
  5. Fordel dejen i papirmuffinsforme, som du stiller i muffinsbageplade. Bag kagerne på den næstnederste rille i ovnen ved 200 grader i ca. 18 minutter. Portionen kan også bages i en papirforet bradeplade. Så skal den bage i ca. 30-35 minutter.
  6. Afkøl kagerne og pynt dem senere med glasur, krymmel eller andet lækkert pynt.

Du kan købe en stål muffinsform lige her hos Bagebixen. Lige nu er der endda tilbud på den, så det er da fedt at spare lidt penge.




Bagebixen har også masser af forskellige papirbageforme i flotte farver. Tag et kig lige her.

 

Der er nu ikke noget som en børnepyntet chokolade muffin.
Der er nu ikke noget som en børnepyntet chokolade muffin.

 

Denne side indeholder affiliate links.




1 2 3