Aftensmåltider

Herunder findes der ideer til aftensmåltider

Den perfekte nytårsforret

by

Har du svært ved at finde på den perfekte nytårsforret, så kig lige med her.

Jeg har fundet lidt forskellige ideer til den perfekte nytårsforret. Jeg kan ikke tage æren for alle ideerne, tvært imod. Jeg er selv en ivrig bruger af nettet, når jeg skal finde opskrifter til noget nyt. Selvom jeg er rimelig ferm i et køkken, kan jeg jo ikke lave og finde på alting. Jeg er jo ikke kok, vel. Til gengæld er jeg ret vild med at få ideer, og så bare lave det til mit eget på min egen måde. Det er for mig en slags kreativ proces – og den kreativitet er jeg temmelig vild med. Den seneste tid har det været småt med kreativitet, hvilket jeg håber, jeg kan få rettet en smule op på i året der kommer.

godt nytår




Skal du holde nytår og har brug for lidt ideer, ja så vil jeg anbefale at kigge med her:
Her på billedet ser du den forret, som var så magisk god, at jeg helt sikkert vil gentage den engang. Prøv det!
Her på billedet ser du den forret, som var så magisk god, at jeg helt sikkert vil gentage den engang. Prøv det!

Allerførst vil jeg fremhæve den forret, jeg selv lavede for et par år siden. Den var let at lave, smuk, lækker og rigtig god. Selvfølgelig skal den fremhæves som Den bedste nytårsforret, fordi det jo er min egen. Jeg har selv fundet på den (måske har jeg dengang samlet ideer rundt omkring).





Du kan lave en masse forskellige småretter på sådan en tallerken. Blot du tænker over, at den ikke skal mætte så meget, at gæsterne ikke kan spise resten af den mad, du har brug hele dagen på at trylle frem. Faktisk er denne forret lidt stor. Du kan egentligt godt “nøjes” med lidt mindre.

Jeg holder selv at tallerkner, hvor der er en masse småretter på. Fx tapastallerkner eller fisketallerkner. Det er virkelig lækkert.

Det er også rigtig lækkert at starte middagen med en lille portion suppe som fx ostesuppe, Fiskesuppe, Tomatsuppe eller Kartoffel-porresuppe. Den kan anrettes i fine skåle eller dybe tallerkner med lidt pynt på toppen og med et lille lækkert stykke brød til.

Bruschetta med tomat og basilikum

Du kan også starte med en ret nem og lækker forret som fx denne Bruschetta med tomat. De kan fx også laves til fx dronningens nytårstale. Lav dem små og lækre – lige til at hapse.

Bruschetta skal, for at blive virkelig velsmagende, laves med rigtig gode tomater. Det er selvfølgelig mest om sommeren, vi kan købe de nye og gode tomater, men her til nytår plejer supermarkederne at bugne at gode (dyre) råvarer, så det må være til at finde. Nej, hvor er det egentligt lækkert. Mon ikke vi snart skal trylle dem frem herhjemme?

Her følger lidt links fra andre blogs og hjemmesider. Jeg takker alle de gode bloggere, kokke og andre hjemmesider derude, som er så sindssygt dygtige til at inspirere mig.

Jeg linker selvfølgelig til nogle af dem, jeg elsker at læse med på:

Her på Valdemarsro har jeg søgt på nytår og fået en masse lækkert frem. Både forret, hovedretter, desserter, drinks, tanker og meget mere. Hun er så sindssyg dygtig til at “style” sine retter og tager gode og flotte billeder, synes jeg i hvert fald. Jeg er vild med hendes farver, og så er hun bare dygtig til at lave mad.

Hos Madbanditten er der også mange gode ideer til en hel nytårsmenu. Hun er altså også sindssygt dygtig og laver det lækreste og flotteste mad. Jeg er meget inspireret af hende (Jane Faeber) og kan jo slet ikke nå hende til sokkeholderne. Det er jo heller ikke et must eller et krav, blot man kan blive inspireret og imponeret. Det er da virkelig dejligt.

Her hos Isabellas har jeg også søgt på nytår, og er kommet frem til alle disse lækre links. Der er mange fine og gode ideer, som du sagtens kan bruge.

Værsgo, det var hvad jeg havde til dig af ideer til nytårsmenuen – mest forretten, som jeg selv holder rigtig meget af.

Hvad skal børnene have?

Ja, hvis dine børn ikke kan spise det samme som de voksne, så kan du finde ideer til børnenes menu her.

Rigtig godt nytår.

www.meskildsen.dk




Børnenes nytår

by

Her hos os er børnenes nytår DERES fest.

Børnenes nytår er årets fest for mine børn. Især drengene. De er tossede med krudt, larm og ballade. De sidder og ser fyrværkerivideoer på nettet, og bliver inspireret og imponeret over det. Akkurat som jeg sidder og kigger på opskrifter. Det er egentligt meget sjovt.




De skriver ønskesedler til, hvilket fyrværkeri de vil købe i år, og der er ingen slinger i valsen, når de får ad vide, at de skal betale en stor del af det selv. Ingen beklagelser. Koste hvad det koste vil… Fyrværkeri skal der til.

Selvom de går en del op i krudtet, så er de nu også meget til hygge og god mad. Igennem årene har de indimellem fået særlig børnemenu og andre gange fået det samme som os voksne. Nu er de så store, at de meget hellere vil have oksemørbrad end pølsehorn. Ja, de bliver ikke billigere,de unger. Til gengæld vil de hellere have 3-farvet is med jordbær fremfor en avanceret dessertkage. Sådan er det!

godt nytår

Hvis nu dine børn ikke kan spise det samme som de voksne, så kommer her lidt ideer til deres menu:

Her på billedet ser du den forret, som var så magisk god, at jeg helt sikkert vil gentage den engang. Prøv det!Allerførst vil jeg fortælle dig, at den bedste nytårsforret blev spist med stor nydelse af mine børn. Nogle af dem var endda også med til at lave dem.




Du kan fx lave:

 

For at få andre ideer, har jeg kigget lidt omkring på forskellige blogs. Igen kan jeg fremhæve Madbanditten, som engang lavede et indlæg med børnenes nytårsmenu.

Den er god at kigge på. Hun er så dygtig.

 




Rigtig god nytårsaften – og nyd af børnene elsker denne aften.

Mangler du inspiration til de voksnes menu (især forretten), så tjek her.

www.meskildsen.dk

De bedste burgerboller

by

Helt ærligt, ja… de bedste burgerboller. Ja, det er jo en smagssag, men jeg synes, de er rigtig gode, når vi snakker om hjemmelavede burgerboller. 

Når man er lidt tossetJeg kalder dem de bedste. Især fordi de bare smager meget bedre end købte burgerboller, og jeg elsker jo at bage selv. På den måde ved jeg også, hvad der er i, og det kan jeg virkelig godt lide. Indimellem køber jeg også brød selv. Jeg er ikke fanatisk.

Når jeg laver madplan for kommende uge, prøver jeg altid at planlægge i forhold til ugens aktiviteter, tilbud og om der kunne være mulighed for rester på en lækker måde. Som jeg har skrevet i tidligere skrevet, laver jeg madplan hver uge. Du kan finde mine tidligere indlæg om madplaner her. OG du kan finde gratis downloads af madplaner til at skrive ud og udfylde. Det er SÅ nemt.

I dag, mandag stod den på rester, af den gode slags. Rester blandet med lidt nyt. Det nye var burgerbollerne her på siden og mormors syltede agurker. Resterne var flæskesteg og rødkål.




Her får du opskriften på de bedste burgerboller.

Jeg er blevet inspireret her på denne side, men har lavet dem en anelse anderledes end hende.

Du skal bruge: 

De bedste burgerboller50 g gær
5 dl lunkent vand
2½ tsk sukker
1 tsk salt
2 æg
0,4 dl. olivenolie
130 g rugmel
130 g havregryn
500 g hvedemel

Pensling: æg og drysses med sesamfrø

Du skal gøre sådan: 

Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt alle de andre ingredienser og ælt godt, rigtigt godt igennem. Jeg lod min Kitchen Aid køre i ca. 10 minutter.
Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i 1-1½ time.
Slå dejen ned og del dejen i 12 stykker.
Form dejen til 12 burgerboller, som fordeles på 2 bageplader med bagepapir.
Lad efterhæve i ½ time.
Tænd ovnen på 210 grader.
Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø eller havregryn.
Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter til de er gyldne.

Nu kan burgerbollerne jo bruges til et hav af muligheder. Jeg kommer lige med nogle eksempler på mine favoritter:

  • Almindelige burgere med hakkebøf, iceberg, agurk, tomat rødløg og thousand Island dressing
  • Pulled pork burger med coleslaw
  • Kyllingeburger med kyllingebryst, guacomole, iceberg, agurk, tomat og rødløg
  • Flæskestegsburger med flæskestegsrester (eller ribbensteg), rødkål, iceberg, sandwichmayonnaise og mormors syltede agurker
  • som madpakke-burgerboller med salat, sandwichmayo, hamburgerryg, rødløg.
Typen, der tager et billede, FØR der kommer pommes frites og remoulade på tallerkenen 😉


Flæskestegsburger

1 2 3 8