Aftensmåltider

Herunder findes der ideer til aftensmåltider

Krydrede minikødboller

by

Disse krydrede minikødboller er helt klart et forsøg værd. Jeg holder meget af at spise dem – og så kan de bruges til en masse forskellige retter.

Kødboller kan købes i en frostpose i det lokale supermarked. Det er også helt fint, hvis det er den slags kødboller, man ønsker. Disse kødboller, jeg selv har lavet, er lavet af oksekød og passer perfekt til en del forskellige retter. Du kan bruge dem til at putte i pitabrød, ovenpå en lækker fyldig suppe, til en salat, til spagetti og tomatsovs (Lady og vagabonden) m.m. Prøv det. De er smadder nemme at lave, synes jeg.

krydrede mini kødboller

 

Denne portion kødboller holder til ca to dages aftensmad til os.

Du skal bruge:
800 g hakket oksekød
1 spsk. oregano
1 æg
1-2 fed hvidløg
Salt og peber
Olie til stegning




De skal bare gøre sådan her:
Put alle ingredienserne i en røreskål og ælt det hele godt sammen med fingrene.
Varm olien på en pande eller to. Form små, som i RIGTIG små, kødboller eller kødklumper og steg de på panden i ca 5 minutter.
Tomatsuppe med kødbollerVend dem selvfølgeligt undervejs. (Grunden til at jeg skriver det, er fordi, jeg lige kommer i tanke om, at jeg engang som hjemkundskabslærer hørte en elev sige (om frikadellerne der var svedne KUN på den ene side): “Jamen, der stod ikke, at vi skulle vende frikadellerne undervejs”. 🙂 )

Server de små krydrede kødboller til lige det, du lyster.
Denne dag serverede jeg dem til tomatsuppe, som du finder her.

Velbekomme.

hjerte




Tomatsuppe

by

Når familien har travlt, er denne tomatsuppe en ret sikker vinder her i huset.

Tomatsuppe… Det er ikke noget, jeg husker, vi fik i mit barndomshjem. Hjemme hos nogle af mine veninder, fik de det og ærligt talt, så var jeg ikke så vild med det.

Dengang var det sådan en gang tynd sjask af blendede tomater, tror jeg nok. Egentligt mindede det bare om varme tomater, der var kogt og blendet. Sådan husker jeg det.




Når jeg laver tomatsuppe, så er hele familien vild med det. Det er krydret og lækkert, og tilbehøret dertil er uovertruffen lækkert. Det kan man variere i det uendelige, tænker jeg. Det bliver ikke mindre godt af at suppen smager endnu mere fantastisk på 2. dagen. Jeg vil klart anbefale dig at prøve den, hvis du ikke allerede kender den.

For nogle år siden havde Laurits en Tomatsuppe, kødboller, parmasankammerat på besøg, og han var MEGET imponeret over min tomatsuppe. Han sagde det mange gange under spisningen og der lød ofte højlydt: “Mmm…”

Du skal bruge:
1 spsk. olivenolie
2 porrer eller løg
3 fed hvidløg
2-3 gulerødder
1 stk. rød peberfrugt
1 chili
2 dåser hakkede tomater
1-1½ l vand
½ tsk. karry
1 tsk. spidskommen
1 spsk. oregano
1 tsk. salt
1 bæger med Knorr chef de fond chicken eller en bouillonterning

Tomatsuppe in the making

 

Du skal gøre sådan:
Tomatsuppe med kødbollerAlle grøntsagerne snittes i mindre stykker og svitses i ca 5 min. i olien i en gryde.
Tilsæt hakkede tomater, krydderier, Knoor Chef de fond og vand.
Lad retten stå og småkoge i ca ½ time. Rør selvfølgelig rundt i det et par gange undervejs.
Tag gryden af kogepladen og kør det hele igennem med en stavblender.
Smag til med salt og peber.

Tilbehørsforslag:
Svitset bacontern, krydrede minikødboller,  pasta, revet ost, parmasan, købte kødboller, kyllingstykker, svitset chorizo, feta, creme fraiche, brød og meget mere.

Det er altså bare MUMS.

 

Rigtig god fornøjelse

hjerte

 

 

 

 

 

 




Lun spidskålsalat

by

Kål er sundt. Meget kål er meget sundt!

Jeg har skrevet en opskrift til dig på en lun spidskålssalat. Hver gang jeg laver noget med kål, bliver jeg forbavset over, hvor meget det fylder, når jeg har skåret det og hvor lidt det bliver til, når jeg har tilberedt det. Men det holder mig nu ikke fra at bruge kålen i mit køkken. Det smager pragtfuldt og er super sundt.

Prøv denne lune spidskålssalat, som jeg denne gang har brugt til italienske frikadeller. Det var super lækkert.

lun spidskålsalat opskrift
Opskriften på en lækker lun spidskålsalat

 

Du skal bruge:
1 helt spidskål
4 store gulerødder
1 squash
1 chili
2 fed hvidløg
Olivenolie
salt

Du skal gøre sådan:
Snitte spidskålen i mindre stykker.
Skrælle gulerødderne og riv dem groft.
Riv squashen groft.
Fjern kernerne fra chilien og hak den i små stykker.
Varm olien og tilsæt hvidløg og chili.
Tilføj hurtigt spidskål, gulerod og squash.
Lad stå og rør rundt indimellem i ca 5 minutter.
Smag til med salt.

VUPTI – VÆRSGO…

Det eneste der tager tid her, er at ordne grøntsagerne, men hvis du gør det hver dag, bliver du hurtig dygtig og ferm til det. Jeg siger bare “FREM MED GULERODEN” 😉



1 2 3 4 5 8