Her i efteråret og op mod jul er denne æblekanelsaft altså en gudedrik. Den nydes helst varm og varmer dejligt kroppen, når vejret rusker udenfor. 

 

Æblekaneldrik i et smukt julelysskær

Jeg har pt. nogle ret hårde dage med mega hovedpine og utilpashed i kroppen, så jeg laver helt små projekter og giver mig selv og min krop ro. Jeg bliver træt og ked af det – og fatter simpelthen ikke, at man altid skal gå et skridt tilbage, når man lige er gået fremad. Det er noget af det, jeg har svært ved at acceptere, når nu det lige “gik så godt”. Heldigvis bliver hullerne jo mindre og mindre (forhåbentligt).




En pragtfuld juledrik, der kan drikkes af både børn og voksne
En pragtfuld juledrik, der kan drikkes af både børn og voksne

I dag har jeg lavet en af mine små, absolut ikke særligt krævende, velduftende og velsmagende yndlingsaktiviteter op til jul. Det er blevet en fast del af vores julehygge.

“Yes, har du lavet æblesaft. Mmm, det skal jeg have, når jeg kommer hjem fra gymnastik”,

sagde min store pige, da hun kom hjem.
Den kan drikkes både varm og kold – og så smager den altså bare sindssygt godt. Faktisk så godt, at den herhjemme bliver fremstillet op til flere gange i december.

Æble-kanel-saft er altså guf for juleganen
Æble-kanel-saft er altså guf for juleganen




 

SÅ nemt er det:
4 store madæbler
3 kanelstænger
ca. 3 spsk. rørsukker
1½ liter vand

Du gør bare sådan her:
Skær æblerne i stykker og put i en gryde.
Hæld vand og kanelstænger ved og bring i kog.
Lad det småkoge i 20 minutter.
Si det igennem et klæde. Smag saften til med sukker.
Hæld saften i en flaske og put de kogte kanelstænger ved, så de kan give mere smag.

Æblekanelsaft2




Nyd æbledrikken varm eller kold. Den smager virkelig godt.

Rigtig god fornøjelse – og glædelig forjul.

With all my love