Brød

Rosinboller

by

I min barndom købte vi rosinboller hos bageren eller fik dem hos min oldemor, som var eminent god til at bage. Her kommer den helt rigtige opskrift. 

Rosinboller, theboller og chokoladeboller er noget, der kun bliver HELT rigtige (altså som i min barndom), hvis man ikke putter fuldkornsmel og kerner i. Desuden skal der bruges rigtigt og rigeligt med smør – og æltnings- og hævetiden skal overholdes. Det giver nemlig de bløde, svampede, lækre, fede og usunde rosinboller, som kun oldemor (eller bageren) kunne lave. Jeg har glædet mig til at bage disse boller – og ikke mindst til at dele opskriften med dig. Det bliver nok ikke hver uge, vi bager bollerne, men engang imellem…




Opskrift (på 24 lækre rosinboller)

rosinboller

Ingredienser:
25 g gær
5 dl lunkent mælk eller vand
2 æg
85 g sukker
15 g salt
1 kg hvedemel (ca.)
90 g meget blødt smør
150 g rosiner
3 tsk kardemomme
1 æg til pensling




Fremgangsmetode:
Rør gæren ud i det fingervarme mælk eller vand.
Tilsæt æg, sukker og salt.
Tilsæt kardemomme og lidt af hvedemel. Tilsæt derefter hvedemel lidt ad gangen og ælt det godt sammen. Hvis du har en røremaskine, vil jeg anbefale dig at bruge den.
Skær smørret i små tern og tilsæt dem i dejen – ælt det godt ind i dejen.
Når smørret er helt integreret i dejen, tilsættes rosinerne. Ælt dejen til den er glat og smidig. (Fra du startede med dejen til nu, har dejen æltet i ca. 10 minutter).
Lad dejen hæve med et fugtigt viskestykke over skålen i ca. 2 timer.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt det lidt igennem.
Del dejen i 2 lige store stykker, som hver deles i 12 stykker.
Form bollerne og sæt dem på 2 bageplader med bagepapir.
Dæk bollerne til og lad dem hæve i 2 timer.
Pensl bollerne med 1 sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 10-12 minutter. Når de er flotte og gyldne, er de færdige.
Rosinbollerne afkøles på en bagerist.

Server som de er eller med lidt koldt smør på.

www.meskildsen.dk




Pulled pork pizza

by

Hvad skal man dog bruge resterne fra en omgang pulled pork til? Man skal selvfølgelig prøve denne lækre pulled pork pizza. 

Pulled pork pizza??? Ja, nemlig. Jeg havde såmænd hverken hørt om det eller prøvet det før, men resterne skulle bruges og vi var ikke til pulled pork burger igen. Jeg måtte altså finde på noget andet.

Det er nemt og simpelt – og det gode ved pizza er jo, at det kan varieres efter hvad du har i køleskabet og hvad du bedst kan lide. I søndags havde jeg pulled pork rester, kartofler, rødløg og mozzerella kugler. En dej kan jeg jo altid smække sammen, så det var lige præcis, hvad jeg gjorde. Det blev til denne lækre pizza. Prøv den! Den er yderst lækker.

Opskrift

Pulled pork pizza

Dej: 
4 dl lunkent vand
1 pk gær
1 spsk olivenolie
1 tsk groft salt
200 g fuldkornshvedemel
500 g pizzamel

Fyld:
4 håndfulde pulled pork
3 kugler frisk mozzerella
4 skrællede og skivede kartofler
1 rødløg
Hvidløgsolie




 

Fremgangsmetode:

  1. Udrør gæren i det fingervarme vand
  2. Tilsæt olie, salt og fuldkornshvedemel
  3. Ælt pizzamelet i lidt efter lidt – indtil dejen er fin og smidig. Lad den køre i din køkkenmaskine i ca 10 minutter. Eller ælt den RIGTIG godt med hænderne.
  4. Læg et fugtigt viskestykke over Pulled pork pizza1og lad dejen hæve i ½-1 time.
  5. Tænd ovnen på 220 grader varmluft
  6. Skræl og skær nu kartoflerne og rødløget i tynde skiver.
  7. Rul dejen ud til ca 4 runde pizzaer, som lægges på bagepapir på en bageplade.
  8. Pensl kanterne med hvidløgsolie eller bare den olie, du har
  9. Smuldr mozzerellaen over pizzabundene.
  10. Fordel kartofler og rødløg på pizzabundene.
  11. Fordel pulled pork derpå.
  12. Bag pizzaerne i ovnen i ca 20 minutter. Jeg bagte to ad gangen.

Pulled pork pizza2

Pizzaerne kan serveres som de er eller sammen med en lækker salat. Vi fik gnavegrønt til (fordi det skulle gå hurtigt) og den hjemmelavede barbecuesauce, vi havde fået aftenen før til pulled pork burgerne. Mmm. EN krydret og lækker ret med sprødt pulled pork på toppen. Det var altså en god oplevelse.

Rigtig god fornøjelse.

www.meskildsen.dk

 

 

 

 

 




Knækbrød

by

Jeg ved godt, at du nok har set opskriften på knækbrød rigtig mange steder efterhånden, men du får også lige min. 

Hjemmebagte knækbrød er meget populær. Både blandt børn, unge og voksne. Det er nemt selv at bage dem og de smager virkeligt godt. Jeg kan nu også godt lide købte knækbrød, men de hjemmebagte er lige en tand bedre, synes jeg.




Opskrift

knækbrød

Du skal bruge
300 g forskellige kerner (havregryn, havreflager, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, sesamfrø)
150 g fuldkornshvedemel eller en anden slags groft mel
150 g hvedemel
1 dl olie
1 tsk. bagepulver
1 tsk. fint salt
3 dl vand

Alle ingredienserne røres godt sammen til en klistret dej.
Del dejen op i 2 dele. Hver halvdel rulles tyndt ud med en kagerulle mellem 2 lag bagepapir. Til ca 2-3 mm.
Træk det øverste lag bagepapir forsigtigt af og placer det nederste lag bagepapir med dejen på bagepladen.
Kør spor i dejen med en pizzaskærer, så knækbrødende får den størrelse, du synes, er bedst.
Knækbrødene bages i varmluftsovn ved 170 grader i ca. 25 minutter. De skal være sprøde og lysebrune.
Knæk knækbrødene fra hinanden og lade dem køle helt af på en rist.




Send dem med ungerne i madpakken, spis dem til eftermiddagskaffen, server dem til en gang tapas måske sammen med lidt hjemmelavet Hummus.

Opbevar dem i en lufttæt beholder eller kagedåse.

Velbekomme og god fornøjelse.

hjerte




1 2 3 4 5 8