Kager

Bananmuffins

by

Det er fredag – og du skal da lige have en kageopskrift, for jeg håber, at du skal bage kage i weekenden.
Hvad med at bage disse bananmuffins?

Det er de bedste bananmuffins, jeg nogensinde har smagt. Det er sindssygt gode. Ja, jeg synes, du skal prøve dem.
De holder sig svampede og lækre i flere dage, hvis de altså holder så længe 😉

Lækre og meget velsmagende bananmuffins.
Lækre og meget velsmagende bananmuffins.

 

Jeg bagte sådan en lækker portion kager til sønnikes fødselsdag i tirsdags. Han ville gerne have banankage med i skole, for det er bare det bedste, synes han. Jeg bagte bananmuffins, da jeg tænkte, at det var nemmere at håndtere for læreren og børnene, at kagerne var pakket en smule ind. Formene var nogle, jeg havde i skuffen (de er fra Tiger) og William syntes, det var smart, at der var både til piger og drenge. Det var tilfældigt – der var nemlig ikke nok af den ene slags. Men det faldt i hvert fald i god jord.

Her får du den himmelske opskrift på bananmuffins, og gør så dig selv og din familie den tjeneste at bage dem:

Du skal bruge:
2 æg
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
125 g smør
2 modne bananer
100 g mørk chokolade
Muffinsforme, (som du fx kan købe lige HER)

Du skal gøre sådan:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og hvidt. Smelt smørret og afkøl. Bland hvedemel med bagepulver. Rør skiftevis mel og smeltet smør i æggemassen. Mos bananerne og rør i dejen sammen med grofthakket chokolade. Tænd ovnen på 200 grader – almindelig ovn.

Put dejen i en sprøjtepose eller en frysepose og fordel dejen i muffinsformene. Bag dem midt i ovnen i 15-18 minutter.

Lidt info om muffinsforme:muffinforme
Jeg kan bedste lide de kraftige pap muffinforme, men bruger også dem af papir. Hvis jeg bruger dem af papir, så sætter jeg dem i en hård muffinsform, for at få ensartede kager, ellers kan de nemt flyde ud og blive skæve. Jeg har et par stykker af disse til højre. De er virkelig gode, synes jeg. Du kan bestille dem HER hos “K for Kage”.

Med denne opskrift ønsker jeg jer alle en rigtig dejlig weekend. Til dem der nu kan nyde en god lang påskeferie – NYD DEN og hinanden.

Bananmuffins
Bananmuffins

 

(Indlægget indeholder affiliate links)

Gulerodskage med hvidt på toppen

by

Nu er min gulerodskage kølet godt af og blevet toppet med hvidt på toppen. Hvidt ostecreme med citrus. Det er simpelthen en himmelsk mundfuld.

Lækker gulerodskage med hvidt ostecreme på toppen
Lækker gulerodskage med hvidt ostecreme på toppen

Find opskriften på gulerodskagen her.

God weekend og god fornøjelse.

 

 

Skøn gulerodskage

by

Ta-da-da-da… Det er fredag og fredagskagen er efterhånden ved at blive en tradition herinde på bloggen. I dag får du opskriften på denne smækre, lækre gulerodskage med hvidt på toppen.

Den er så blød og lækker, nem og dejlig, svampet og god – at det halve kunne være nok. Men hvem vil nøjes med et halvt stykke??? Ikke mig!

Få opskriften på denne utrolig lækre gulerodskage. Jeg nåede desværre ikke at putte "hvidt" på toppen, inden billedet blev taget. Den skulle jo nå at køle helt af først, så cremen ikke smeltede.
Få opskriften på denne utrolig lækre gulerodskage. Jeg nåede desværre ikke at putte “hvidt” på toppen, inden billedet blev taget. Den skulle jo nå at køle helt af først, så cremen ikke smeltede.

 

I eftermiddag skal mine søskende og jeg have møde med præsten vedr. min bedstemors begravelse. Jeg skyndte mig at skrive til dem, at jeg tager kage med til kaffen. Af denne opskrift fik jeg to runde kager, så der også er lidt til børnene, når de kommer hjem fra skole. Forestil jer at børnene kommer ind i huset og der dufter af nybagt kage… og så har mor taget hele kagen med. Det er absolut NO-GO herhjemme. Derfor denne ene kage, der blev til to.


Du skal bruge:
5 æg
2,25 dl. smagsneutral olie
625 g brun farin
315 g hvedemel
450 g skrællede og revne gulerødder
2,5 tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
3 tsk. stødt nelliker
knap 1 tsk. fint salt
100 g valnødder

Du skal gøre sådan:
Rør alle ingredienserne godt sammen i din køkkenmaskine.
Hæld dejen op i 2 runde bageforme, der er foret med bagepapir. For at fore en rund bageform uden at papiret går i stykker, er det nemmest at krølle papiret sammen først, for dernæst at “folde det ud” igen. Så kan man bedre får det til at ligge fint i formen.
Bag kagen i en varmluft ovn ved 180 grader. Kagen bages i 70 minutter.

Det hvide på toppen: flødeostecremen:
200 g flødeost
60 g flormelis
Kornene af ½ vaniljestang
3 tsk fintrevet økologisk citronskal
3 tsk citronsaft

Pisk det hele godt sammen og fordel over den afkølede kage.

Jeg ønsker jer alle en fortrinlig weekend. Min familie trænger i den grad til weekend, efter at have følelserne godt og grundigt uden på øjet efter oldemors død i søndags. Vi venter bare på at få begravelsen overstået, så vi kan komme videre. Alle er sådan lidt ekstra trætte, kede af det og pirrelige i disse dage. Det kan tydeligt mærkes.

(Indlægget indeholder affiliate links. Klikker du ind på en af dem og køber en vare på siden inden for en måned, går der et lille overskud til bloggen. Det koster ikke dig ekstra).

 

With all my love

1 2 3 4 5 7