Madplaner

Her finder du ideer til madplaner

Ny madplan til dig og ny download

by

hvad skal vi have at spise

Endnu en uge er gået og vi er i gang med en ny madplan. Det håber jeg også, du er. Her får du i hvert fald lidt ideer til den nye madplan, samt en ny madplan til download. Det er en frostversion, som passer godt til den kolde vinter. Ja, selvom den kunne være koldere end lige nu. Jeg vil nu egentligt hellere have sne, frost og kulde end storm, blæst og regn. Hvis vi ikke kan få det, så må vi jo selv skabe lidt froststemning med vores forskellige måder at indrette os på.

Du kan downloade den her: Madplan frost

Næste uges madplanideer ser sådan ud:

Mandag: Pasta og kødsovs
Tirsdag: Der blev varmet hjemmelavet suppe fra fryseren. To af familiemedlemmerne var til klassearrangement, hvor der blev serveret rugbrød med varm leverpostej, lune deller og spegepølse. En god og nem måde at spise 80 mennesker af på – og alle kunne lide det (tror jeg).
Onsdag: Risengrød 
Torsdag: Kyllingebryst stegt i panden med en fantastisk krydderiblanding, jeg lige har fundet. Den er fra Santa Maria og hedder “Örtagårds krydderurte”. Sammen med kyllingerne stegte jeg champignon. Vi fik fuldkornsspagetti og edamamebønner til. Brug resterne fra risengrøden på klatkager til dessert eller aftenskaffe.
Fredag: Svinemørbrad, hjemmelavet pommes frites og gulerodsfritter, Jensens favoritsauce og salat (farmands fredagsvalg)
Lørdag: Vi var til julefrokost, så vi fik lækkert julefrokostmad. Børnene var på ferie ved deres moster, så de fik rigeligt med råhygge.
Søndag: Søndagspizza 🙂

God uge. Pas på I ikke blæser væk…

With all my love

Ny madplan – få ny inspiration

by

Det har været en hæsblæsende weekend med en del forskellige aktiviteter. I sådan en weekend er det faktisk temmelig svært at være stressramt, for det er der bare hverken tid eller plads til. At weekenden så sluttede endnu mere orkan-hæsblæsende med en flyvende trampolin på taget og bagefter i genboens indkørsel, var ikke lige at foretrække, når man er temmelig træt og en smule opkørt med varme røde kinder og et snurrende hoved. Så kan man VIRKELIG mærke sin krop…. (Arghhhh…)

Nå, men jeg havde sådan set bestemt, at I skulle have denne madplan i går aftes, men eftersom vores søndag aften var temmelig forvirrende og hæsblæsende, havde jeg SLET IKKE mine tanker på den.

Jeg skriver jo mine madplaner herinde med “tilbagevirkende” kraft. Med det mener jeg, at det for os ikke er næste uges madplan, men sidste uges. Jeg tænker alligevel, at I sagtens kan bruge dem og tilpasse, så det passer til jeres hverdag.

Madplan

Mandag: Jeg bagte pitabrød, hvori vi fik blandet salat, kyllingedeller, tun og hvidløgsdressing. Find opskriften på pitabrød her.
Tirsdag: Det var en hæsblæsende travl dag, så vi fik hurtig rugbrød med varm leverpostej, hvilket min mindste mand glædede sig til lige fra søndag, hvor madplanen blev lavet.
Onsdag: Kyllingebrystfilet stegt på panden med kartoffelbåde i ovnen og broccolisalat.
Torsdag: Vi var på pizzeria og spise, da hele familien skulle til Lukas Graham Koncert i Herning. Skal du ikke ud og spise, kan du jo lave en lækker pizza selv. Jeg har tidligere linket til en skøn pizza hos Valdemarsro.dk.
Fredag: På denne fredag var det “mor her”, der skulle bestemme menuen. Da julen snart er over os, bestemte jeg glaseret skinke med brunede kartofler og grønlangkål. Det får vi sørme ikke tit, så det var virkelig godt.
Lørdag: Hele familien var spredt. Nogle var på gymnastiktræningsweekend, en til julefrokost
og de sidste to på venne-venindebesøg. Du kan jo fx prøve at lave Kylling i cornflakes.
Søndag: Husets bedste søndagsmenu består af burger og pommes.

Ha´ en rigtig dejlig uge.

 

 

En ny uge byder på nye madplanideer til dig

by

Jeg startede min morgen med de 5 tibetanere, som jeg er ved at lære (hurra for det). Det er skønt – og vejen til evig ungdom, siger de kloge på det område (endnu mere HURRA). Dernæst fik jeg lavet müsli og endnu en gang æbledrik. Ved min side stod hunden og trippede og ventede på dagens første gåtur. Den var lang og kold, men skøn og mild.

Juleæblesaft1
Jeg har kun én eneste klage over denne weekend… Vi fik INGEN sne, her hvor vi bor.
Her er helt vildt kedeligt efterårsagtigt udenfor, så jeg håber, vi snart kan få en fin snehvid have. Tidligere har jeg godt nok skrevet, at jeg holder meget af efterår… bevares, det gør jeg da stadig, men misundelsen for snevejret er der alligevel.

Her er blevet bagt pebernødder, dyrket yoga, set tv, pyntet en anelse op til jul, gået ture, læst, skrevet ønskesedler, spillet fodbold, besøgt familie og lidt andet i denne weekend. Det har været virkelig skønt. Og så er der blevet spist pebernødder, spist pebernødder og spist pebernødder, så vi er faktisk allerede nødt til at bage igen. Portionen var vist alt for lille (tsk tsk).

Jeg håber, I er klar til en ny uge. Jeg er i hvert fald klar med en ny ugemadplan til jer. Jeg håber, I kan få nogle gode ideer til ugens aftensmåltider.
Pøj pøj med den nye uge, hvor julemåneden for alvor banker på…

Inspirations til din uges madplan
Inspirations til din uges madplan

Mandag: Vi var lidt romantiske herhjemme og spiste “Lady og vagabondens yndlingsret”: Spagetti med kødboller i tomatsovs med parmesan og dertil salat. Dertil kom lige historien om Lady og Vagabonden, som min mindste åbenbart ikke kendte.
Tirsdag: Vi spiste rugbrød med æg, rejer, tomat og mayo.
Onsdag: Jeg lavede en varm og dejlig nylavet almindelig klar suppe og brugte kyllingekødet til tarteletter. Der røg en omgang suppe i fryseren, så vi har endnu en omgang til en råkold dag.
Torsdag: Der var heldigvis både suppe og tarteletfyld tilbage fra onsdag. Det smagte stadig fantastisk.
Fredag: Gode bøffer, bagte kartofler, hvidløgssmør (jeg havde i mindre stykker i fryseren fra sommerens grillaftener) og salat.
Lørdag: Her finder du den bedste og nemmeste opskrift på Mexikansk Chili con carne, som vi fyldte i tortillapandekager med salat, agurk, tomat, majs, rød peberfrugt, rødløg, guacomole, tacosauce og cheddar. Det er en stor favorit herhjemme. Fordi vi havde en overnattende gæst, var der også nachos med smeltet ost til.
Søndag: Mums, der var mexikanske rester fra lørdag, så det var super nemt.

Hav en fortrinlig uge. HUSK at nyde hinanden og lad vær med at stresse rundt.

Carpe diem.

With all my love

 

 

1 2 3 4