Andet godt

Anbefalinger på alt muligt

Spændende bagekursus nu på lørdag

by

Bagekursus… Er det noget? Hvis du og din søster, datter, ven eller veninde ikke ved, hvad I skal lave på lørdag, så er her en super fed idé…

Bagekursus… Det her er overhovedet ikke noget, jeg selv har prøvet, men tro mig… Jeg ville elske at tage af sted på sådan en fed og lærerig oplevelse. En dag med fokus på at lære noget af det, jeg elsker og samtidig en dag med hygge og gode snakke. Det ville da være helt perfekt., hva´?

Er det ikke noget for dig? Hør lige her, hvad det handler om og skynd dig at tilmelde dig:

Birks køkken bagekursus

 

På lørdag den 2. juli kl. 10.00-15.30 kan du komme på et lækkert bagekursus i Århus. Det koster kun 695,- at deltage og i skrivende stund (torsdag aften) er der stadig 8 ledige pladser tilbage på holdet. For de 695,- får du:

  • En god start på dagen – friskbagte boller, ost og marmelade, the, kaffe og most i Sigfreds Kaffefabrik
  • 5,5 timers kurus i brød, crossainter og surdej
  • Frokost med jeres eget bagværk med charcuteri og en salat
  • Det bagværk, der vil være til overs, kan du tage med hjem

Adresse: Birks køkken, Sydhavnsgade 7, 8000 C Aarhus C.

Du kan bestille oplevelsen igennem Duglemmerdetaldrig.dk, og linket direkte til denne oplevelse finder du lige her. Klik på linket.

Jeg er sikker på, at det er et super fint arrangement, og jeg ville ønske, at nogen ville invitere mig med. Thø-hø, man har vel lov at håbe. Ellers kan den jo komme på ønskesedlen til min snart forestående fødselsdag. Arrangementet kommer nemlig igen en anden gang.

Så, ja hvis du absolut ikke ved, hvad du skal lave på lørdag, så skynd dig at gå ind og book tid. Jeg tror bestemt, det er alle pengene værd. Nøj, hvor gad jeg altså godt…

Bagekursus. Birks køkken

 

Hvis du kommer af sted, så siger jeg bare god fornøjelse og lad mig endeligt høre om din oplevelse. Det ville jeg altså elske. God tur.

Hej
/fra mig 🙂

Mandagstræt, moropgaver, tæl til 10, taknemmelighed, øjenåbner, kærestetid, kys og kram og filmanbefaling

by
Sikke en overskrift! Det er ikke desto mindre sandt, at dette indlæg indeholder lidt af det hele…
Når hele familien er mandagstrætte, gælder det om at holde tungen lige i munden. Garfield hader mandage
Når hele familien er mandagstrætte, gælder det om at holde tungen lige i munden

 

Hele familien har haft en helt forrygende weekend – om end vi ikke har været så meget sammen, som vi plejer. Mayby that’s the answer!!! 😉
Dog var det en temmelig mandagstræt familie, der vågnede i morges, og det kræver altså sin kvinde at manøvrere i det. Tæl til 10. Tæl til 10.
Ingen fortjener at komme forkert ud af døren om morgenen, og jeg skal indimellem virkelig tælle til 10. Indrømmet… Indimellem løber det også af med mig, og jeg når ikke helt til 10, inden eksplosionen sker… Det er sgu ikke noget, jeg er stolt af, men ikke desto mindre er det nogle gange virkeligheden hos os – og mange andre familier (tror jeg).

I dag var det særdeles godt med en dejlig rolig gåtur med sneen knitrende under skoene. Det får tankerne tilbage til lyset. Lyset var så smukt denne morgen. Sneen glimtede og knitrede.

Billeder fra morgenens gåtur i det snebelagte landskab.
Billeder fra morgenens gåtur i det snebelagte landskab.

 

Jeg har fået tanker – dybe tanker i denne weekend. Det er egentligt ikke noget nyt, men der er et ord, der brænder sig fast i disse dage. Jeg har fået øjnene op for, at taknemmelighed er et godt ord. Jeg vidste det jo egentligt godt i forvejen. Ikke kun et godt ord, men et lækkert ord og også en god måde at opfatte ting på, at opfatte verden og hinanden på. Min egen søn på kun 8 år har i weekenden brugt ordet ‘utaknemmeligt’ helt uden at nogen har lagt ordet i munden på ham. Jeg bliver glad og stolt, når børn (ikke kun mine egne) kan bruge sådanne ord og samtidig forstå, hvad det betyder. Se HER er der grobund for god dannelse og udvikling fra barn til et sundt og velfungerende voksent menneske. Forhåbentligt!!!
Efter sønnike fortalte mig om hans opfattelse af det utaknemmelige, kunne jeg kun give ham ret og fortælle ham, at det var en god observation. Det er nemlig sundt at forholde sig til folk omkring sig – bare man ikke gør det for meget og spejler sig i dem. Man skal være sig selv – og man skal være sig selv bekendt. Jeg tror, han forstod mig!

Citat om taknemmelighed af Oprah Winfrey
Citat om taknemmelighed af Oprah Winfrey

Samtidig er jeg denne weekend blevet bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning vedr. sønnikes skoleskift inden jul. Når man tager en så voldsom svær beslutning over hovedet på sit barn, så sætter det så sindssygt mange følelser i gang. På den ene side er man slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige, og på den anden side, så er man bange for at man har ødelagt hele barnets barndom. Jeg har hørt den påstand fra flere, så det er altså ikke bare mig.
Nu skal og vil jeg altså passe på, at jeg ikke træder nogen over tæerne. Der står en hel uforstående klasse tilbage… elever, lærere og forældre. Og nogle af dem læser helt sikkert med her. I er nogle dejlige mennesker, men William kunne ikke være i det, så derfor traf vi den bedste beslutning for ham. Vi er rigtigt glade for, at andre kan fungere i det. Det er så dejligt for jer. I ved, hvem I er! Men vi blev bekræftet, efter at han havde været midt i virvaret til en drengefødselsdag i går. Heldigvis var det også en øjenåbner for William – og det var godt. Det er jeg taknemmelig for. Det giver ro i sindet. Og jeg er meget taknemmelig for de kammerater, han stadig har. Det giver også ro.

Weekenden har budt på afslapning, hygge, lækkert mad, kærestetid, tosomhed, biograftur, dybe samtaler, kys og kram, smil og latter. Samtidig med at jeg og manden min har leget kæreste i et døgns tid, har vores unger haft det total fedt med deres venner og veninder. Hurra for venskaber og kærlighed til mennesker omkring os. Det er vi også taknemmelige for.

Nogle af hovedattraktioner fra min weekend. Det kan ikke blive meget bedre.
Nogle af hovedattraktioner fra min weekend. Det kan ikke blive meget bedre.

 

Til sidste vil jeg lige lave en anbefaling. Lov dig selv at gå i bio og se ‘Kollektivet’. Jeg var solgt. Helt optaget hele filmen igennem. Den er både sjov og sindssyg barsk. Tårerne trillede og jeg skulle virkelig tage mig selv i nakken for ikke at begynde “hulkeren”. Ja ja, tudeprinsesse! Men det er sandt. Den var virkelig god.
Jeg er ikke vokset op i et kollektiv, men i filmen er der en pige… Åhhhh altså… Jeg kunne mærke hendes smerte. Jeg fik helt ondt i hjertet (måske fordi jeg holdt min “hulken” tilbage). Der var så mange paralleller til min egen ungdom, omend den var helt anderledes. Voksne der ikke tager det ansvar, der kræves, når man er forælder, og ikke ser, hvad der sker med barnet. Voksne der gerne vil kunne klare det hele og være enormt sociale, men inderst inde er så egoistiske, at de ikke ser, hvad der sker for barnet eller andre. Barnet der for tidligt skal være den voksne og skal redde, trøste og glatte ud. Nej nej nej, altså. Det er ikke til at bære. Parallellerne er enorme. Stakkels stakkes pige.
Se den. Den er meget rørende.
Jeg er taknemmelig for, at jeg så den. Den er nu en del af min udvikling. Det er godt at se sig selv i andre og vide at man ikke er alene – bare det ikke bliver for meget, vel?

God dag.

Der er tryk på… Om at prioritere i hverdagen

by
Citat fra Garfield. Jeg kan lave 49 armbøjninger! Jeg skal bare have en lur mellem hver. Citat Garfield.
Citat #8

Hvem kan ikke klare 49 armbøjninger – med en lille ”morfar” imellem?
Findes der mon nogen i denne verden, der ikke har bare lidt tryk på? Og hvor meget tryk er nok tryk eller for meget tryk? Vi er jo alle forskellige, og det er faktisk interessant at tænke på og observere, hvordan vi kan klare forskellige ting og mængder. Der er stor forskel rundt omkring i husene og familierne. I de fleste familier går tingene stærkt, og alle drøner rundt for at nå det hele. Skole og arbejde er jo det vigtigste, det skal passes i hverdagen, men ud over det, er der jo et væld af andre interessante og mindre interessante gøremål. Hjemme hos os har vi 3 børn, der alle er meget aktive. Alle børnene har hver tre forskellige fritidsaktiviteter som er en god blanding af sport og musikundervisning. Da mine børn var små, havde jeg en mening om, at man max måtte gå til to ting i ugen. Den måtte jeg bide i mig igen, og det er der en meget vigtigt grund til… Altså efter min mening. Det er spørgsmål om prioritering…
Hvis de kun måtte vælge to ting, så ville de højst sandsynligt vælge musikken fra – og det passer ikke moren. Musik er fantastisk, det siger jeg bare og det mener jeg. Man burde give alle børn en reel chance for at lære musikkens univers at kende. Ikke igennem musikundervisningen i skolen, for det er slet ikke nok. Nej, sådan RIGTIG få musikken ind under vingerne og mærke luften og letheden i musik. Glæden ved musik er fantastisk og hjertevarm.

citat fra Platon
Citat #9

Sport, som ungerne også går til, er jo også fantastisk. Det er godt at holde sig i form og sammenholdet omkring en holdsport er guld værd. Jeg er personlig ikke udpræget sportsmenneske, så jeg forstår mig ikke helt på den der vindermentalitet, men jeg kan se glæden i deres øjne og mærke deres overskud, når de vinder. Jeg elsker, når de hver især kommer hjem med røde og svedige kinder, og smæsker sig i aftensmaden, fordi de har brugt så megen god energi og er drønsultne. Et dejligt varmt bad – og så er det tid til afslapning og i seng. Det er ovenstående aktiviteter, der fylder mest i vores uges løb. Der er selvfølgelig også andre aktiviteter, som når børnene skal til klassearrangementer, fodboldkampe, fødselsdage, overnatninger osv. Det er ugernes små fester for børnene. Her i huset har de voksne jo også vores interesser, der fylder i ugens løb. Det være sig fodbold (for faderen), yoga, mindfullness, hund osv.
Vores største interesse er i bund og grund nok at alle i huset trives og har det godt. Vi har oplevet en meget mere kaotisk og stressende hverdag end pt., så vi ved godt, hvor meget det betyder, at én i familien ikke trives. Det påvirker nemlig alle. Det behøver ikke at være de store nedture eller store nedbrud, som fx jeg har oplevet og oplever pt., det kan også ”bare” være, at man synes, det hele er lidt hårdt og man er mere træt end normalt. Det påvirker alle i vores familie, når én ”halter”. Det handler herhjemme i høj grad om sensitiviteten hos os alle. Vi mærker hinanden… hinandens opture og nedture. Vi har trukket håndbremsen… Ja, selvom alle har fart på i hverdagen, så har vi stadig åndehuller og dem prioriterer vi rigtig meget. Det er vigtigt for os alle sammen, og det er vigtigt, at vi husker hinanden på det i hverdagen. Vi snakker nemlig om det. Og vi har ikke så meget fart på, at vi ikke er sammen og kan få snakket om, hvordan vi går og har det. På den måde kan vi skrue op – og mest ned, når én af os mærker ubalance. Vi er nemlig ikke bleg for at prioritere. Vi prioriterer familien og dens trivsel.

I en familie med en normal hverdag og fritidsinteresser, er der jo også en masse kedelige gøremål såsom kørsel til og fra ting, vasketøj, madpakker, handle, madlavning, rengøring, forældremøder etc. De bedste prioriteringer, vi har i forhold til det, er en madplan og at børnene rydder op og gør rent på eget værelse HVER fredag. Ellers er der ikke fredagsslik. Få gange har vi haft undtagelser, men så skal oprydningen klares om lørdagen. Madplanen skriver jeg om i mit indlæg i morgen. Der har jeg gode ideer at komme med.

En anden prioritering er også, at vi sammen ofte går ture . Vi går en tur i byen, vi går en tur i skoven eller andre steder. Bare det at gå sammen og snakke – det er virkelig godt for os. Frisk luft og snak. Ahhhh…
Indimellem kan børnene godt synes, at de ikke lige gider, men når de først kommer af sted, så er det jo rart og det tager jo ikke så lang tid. Indimellem lader vi dem blive hjemme. Så tager Jesper og jeg en tur selv – det er også guld værd. Så kan vi snakke om lidt andre ting end ellers.

Mine gode råd til dig og din familie er, at I skal prøve det med madplaner. Det giver så meget ro i hverdagen og det er klart at foretrække.
Husk så at gå en tur med din familie og snak sammen. Lyt og snak – Det er godt!

Hvordan får I bevaret roen i jeres familier?
Laver I også madplaner?
Hvordan gør I?
Jeg skriver mere herom i morgen.

Tag og læs med…