Prøv det!

Anbefalinger af læste bøger, film, aktiviteter etc.

Der er tryk på… Om at prioritere i hverdagen

by
Citat fra Garfield. Jeg kan lave 49 armbøjninger! Jeg skal bare have en lur mellem hver. Citat Garfield.
Citat #8

Hvem kan ikke klare 49 armbøjninger – med en lille ”morfar” imellem?
Findes der mon nogen i denne verden, der ikke har bare lidt tryk på? Og hvor meget tryk er nok tryk eller for meget tryk? Vi er jo alle forskellige, og det er faktisk interessant at tænke på og observere, hvordan vi kan klare forskellige ting og mængder. Der er stor forskel rundt omkring i husene og familierne. I de fleste familier går tingene stærkt, og alle drøner rundt for at nå det hele. Skole og arbejde er jo det vigtigste, det skal passes i hverdagen, men ud over det, er der jo et væld af andre interessante og mindre interessante gøremål. Hjemme hos os har vi 3 børn, der alle er meget aktive. Alle børnene har hver tre forskellige fritidsaktiviteter som er en god blanding af sport og musikundervisning. Da mine børn var små, havde jeg en mening om, at man max måtte gå til to ting i ugen. Den måtte jeg bide i mig igen, og det er der en meget vigtigt grund til… Altså efter min mening. Det er spørgsmål om prioritering…
Hvis de kun måtte vælge to ting, så ville de højst sandsynligt vælge musikken fra – og det passer ikke moren. Musik er fantastisk, det siger jeg bare og det mener jeg. Man burde give alle børn en reel chance for at lære musikkens univers at kende. Ikke igennem musikundervisningen i skolen, for det er slet ikke nok. Nej, sådan RIGTIG få musikken ind under vingerne og mærke luften og letheden i musik. Glæden ved musik er fantastisk og hjertevarm.

citat fra Platon
Citat #9

Sport, som ungerne også går til, er jo også fantastisk. Det er godt at holde sig i form og sammenholdet omkring en holdsport er guld værd. Jeg er personlig ikke udpræget sportsmenneske, så jeg forstår mig ikke helt på den der vindermentalitet, men jeg kan se glæden i deres øjne og mærke deres overskud, når de vinder. Jeg elsker, når de hver især kommer hjem med røde og svedige kinder, og smæsker sig i aftensmaden, fordi de har brugt så megen god energi og er drønsultne. Et dejligt varmt bad – og så er det tid til afslapning og i seng. Det er ovenstående aktiviteter, der fylder mest i vores uges løb. Der er selvfølgelig også andre aktiviteter, som når børnene skal til klassearrangementer, fodboldkampe, fødselsdage, overnatninger osv. Det er ugernes små fester for børnene. Her i huset har de voksne jo også vores interesser, der fylder i ugens løb. Det være sig fodbold (for faderen), yoga, mindfullness, hund osv.
Vores største interesse er i bund og grund nok at alle i huset trives og har det godt. Vi har oplevet en meget mere kaotisk og stressende hverdag end pt., så vi ved godt, hvor meget det betyder, at én i familien ikke trives. Det påvirker nemlig alle. Det behøver ikke at være de store nedture eller store nedbrud, som fx jeg har oplevet og oplever pt., det kan også ”bare” være, at man synes, det hele er lidt hårdt og man er mere træt end normalt. Det påvirker alle i vores familie, når én ”halter”. Det handler herhjemme i høj grad om sensitiviteten hos os alle. Vi mærker hinanden… hinandens opture og nedture. Vi har trukket håndbremsen… Ja, selvom alle har fart på i hverdagen, så har vi stadig åndehuller og dem prioriterer vi rigtig meget. Det er vigtigt for os alle sammen, og det er vigtigt, at vi husker hinanden på det i hverdagen. Vi snakker nemlig om det. Og vi har ikke så meget fart på, at vi ikke er sammen og kan få snakket om, hvordan vi går og har det. På den måde kan vi skrue op – og mest ned, når én af os mærker ubalance. Vi er nemlig ikke bleg for at prioritere. Vi prioriterer familien og dens trivsel.

I en familie med en normal hverdag og fritidsinteresser, er der jo også en masse kedelige gøremål såsom kørsel til og fra ting, vasketøj, madpakker, handle, madlavning, rengøring, forældremøder etc. De bedste prioriteringer, vi har i forhold til det, er en madplan og at børnene rydder op og gør rent på eget værelse HVER fredag. Ellers er der ikke fredagsslik. Få gange har vi haft undtagelser, men så skal oprydningen klares om lørdagen. Madplanen skriver jeg om i mit indlæg i morgen. Der har jeg gode ideer at komme med.

En anden prioritering er også, at vi sammen ofte går ture . Vi går en tur i byen, vi går en tur i skoven eller andre steder. Bare det at gå sammen og snakke – det er virkelig godt for os. Frisk luft og snak. Ahhhh…
Indimellem kan børnene godt synes, at de ikke lige gider, men når de først kommer af sted, så er det jo rart og det tager jo ikke så lang tid. Indimellem lader vi dem blive hjemme. Så tager Jesper og jeg en tur selv – det er også guld værd. Så kan vi snakke om lidt andre ting end ellers.

Mine gode råd til dig og din familie er, at I skal prøve det med madplaner. Det giver så meget ro i hverdagen og det er klart at foretrække.
Husk så at gå en tur med din familie og snak sammen. Lyt og snak – Det er godt!

Hvordan får I bevaret roen i jeres familier?
Laver I også madplaner?
Hvordan gør I?
Jeg skriver mere herom i morgen.

Tag og læs med…

At kere sig om andre – og at mangle at andre kerer sig om én…

by

Mangler du omsorg1

Jeg holder rigtig meget af ord og deres måde at beskrive på. Det kan både være ord, der bliver skrevet, sagt eller sunget. Ord er lækre i den forstand, at de kan beskrive noget, der er inden i os. De kan beskrive vores følelser og sætte gang i vores indre billeder og fantasi.

En af de ord, der nok, i dag, ikke er mange der bruger eller kender, er kere. Jeg elsker det ord og jeg elsker dens betydning. At elske et ord er måske lige lovligt overdrevet, men ikke mindst elsker jeg ordets betydning, at udføre det og at mærke det.
At kere sig betyder, at man interesserer sig for nogen, at man tager sig af nogen og at man bekymrer sig for nogen. Det er så varmt og kærligt et ord og det må absolut ikke være et ord, der går i glemmebogen.

Kendte du det ikke før?… så kender du det nu – og lov mig at udøve og tage imod det.
Vi har alle sammen brug for at nogen kerer sig om os.

Når man, som jeg, har mistet begge sine forældre, så mangler der altid noget. Det er både til højtider og sådan generelt i hverdagen. Det er faktisk altid. Det gør sig selvfølgelig også gældende, hvis man “bare” har mistet én forælder. Jeg kan ikke helt være bekendt at skrive “bare”, for det er aldrig “bare”, men i mit tilfælde har jeg dobbelt op på følelserne og manglerne ved forældres dødsfald, så jeg har altså lidt erfaring, som jeg hellere havde været foruden!
Jeg mangler ofte omsorg. Jeg mangler én, jeg kan ringe til i ny og næ, jeg mangler én, der bare lytter, og siger, at det kan hun godt forstå, jeg mangler én, der interesserer sig for mig og kerer sig om mig. Én der bare er der for mig. Det er faktisk lidt løgn, at jeg ikke har det, for det har jeg i min mand. Han opfylder alle disse punkter. Jeg har også masser af veninder, jeg kan snakke med.
Jeg kan ikke få det fra mine forældre mere, men det gør jo ikke behovet mindre. Behovet er der stadig og det kan gøre så forbandet ondt at miste og mangle, at man ofte slet ikke kan finde ud af følelserne omkring det. Man bliver bare så vred og ked af det på samme tid.
Hvis du har mistet en forælder, så kender du det helt sikkert også.

For 8 år siden fødte jeg mit 3. barn. Det er en glædelig begivenhed og vi var selvfølgelig meget glade. Min mand ringede kort tid efter fødslen til sine forældre og fortalte sin mor om hendes nye barnebarn, som netop var kommet til verden. Det hele var dejligt og livsbekræftende, men samtidig knugede det i min mave og tårekanalerne blev sat på prøve. “Hvem skulle jeg ringe til”? Jeg havde jo ikke nogen forældre, jeg kunne ringe til. Jeg kunne selvfølgelig ringe til mine søskende, men det er bare ikke det samme. Det var sådan rigtig første gang, jeg inderst inde mærkede, at jeg aldrig ville kunne få den livsbekræftende følelse af at give livet videre og berette sine forældre om den glædelige nyhed. Det var også første gang, jeg tænkte, at jeg virkelig skulle klare mig selv. Der var ingen kære mor og far, som man siger. Jeg havde dengang behov for at ringe til mine forældre – det har jeg stadigvæk. Jeg havde behov for nogle, der kerede sig om mig – det har jeg stadigvæk.
Jeg har i mange år tænkt, at det ville jeg aldrig kunne få fra min forældre igen. Nej, det kan jeg heller ikke, men jeg kan få noget andet. Derfor er det gået op for mig (med hjælp fra psykoterapeuten), at jeg mangler omsorg. Det er egentligt ret enkelt, men inderst inde temmelig svært at bede om.
For kort tid siden snakkede jeg med min kusine om det at miste, sørge og mangle noget derefter. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi i skoleverdenen og børnehaveverdenen, hvor vi har arbejdet, ofte har sagt til nogle børn, at hvis der er noget, der er svært, så FIND EN VOKSEN. Og det er lige præcis det, det handler om. Jeg skulle ud og finde en “voksen”.

Jeg vil give dette råd videre til dig, der måske har mistet og mangler omsorg. Man kan såmænd også mangle omsorg, selvom man ikke har mistet sine forældre, men det er jo lige mit udgangspunkt, derfor er det det, jeg nævner.

Det behøver ikke, at være én bestemt voksen. Måske kan du også få dit omsorgsbehov opfyldt igennem flere personer. Omsorg bringer en speciel følelse frem fra en kærlig og hensynsfuld behandling. Det kan være noget, der bliver gjort for én, noget der bliver sagt eller skrevet eller at der bliver lyttet. Den følelse af at blive taget om eller af, er et behov vi alle har. Mangler du den?
Hvis du, som jeg, er voksen, så har du selv et ansvar for dit liv. Du har et ansvar for at få dine behov opfyldt. Du kan ikke tage det for givet at andre bare gør det for dig eller tænker på det. Måske er du heldig at der bare er en masse dejlige mennesker omkring dig, der gør det helt af sig selv, men nogle gange er det ikke tilfældet. Din familie og venner, som helt sikkert er skønne og dejlige, kan ikke vide, hvad du har behov for – med mindre du fortæller dem det.

Mangler du omsorg?
Mangler du én, der kerer sig om dig?
Elsker du ikke også bare det ord og følelserne bag det?

Find ud af hvad du mangler.
Find ud af hvordan du kan få det.
Åbn dit hjerte.
Fortæl hvordan du har det.
Giv af dig selv – så får du også masser igen.

Jeg har i dag tilbragt en masse timer med en person, der inspirerede mig til dette indlæg. Hun er en god veninde, tidligere studiekammerat og tidligere kollega. Alt sammen i én person. Og så er hun så givende, at det er helt fantastisk. Hun kerer sig nemlig.

God fornøjelse derude…

With all my love

1 2 3