Psyken

Viden, indsigt og erfaringsdeling vedr. stress, angst, barn af alkoholiker, psykisk ubalance og balance.

Jeg har været fyldt…

by
Ja, JEG HAR VÆRET FYLDT…

No kidding. Jeg har været fyldt af arbejde og familie.

Men jeg skylder jer vist en update. Det er 5 måneder siden sidste indlæg her på bloggen. Det er bare sådan det er. Jeg vil på ingen måde undskylde. Der har ikke været energi til det den seneste tid. Sidst jeg skrev her var om mit nye job, som jeg startede i august. Det kører derud af. Daglig leder på HEART café i Herning. Jeg er blevet glad for jobbet… og ser det stadig som en spændende udfordring… med de udfordringer, og op og nedture, der jo er i et arbejde. Det er fedt at prøve noget andet end mit vanlige lærerjob.




Pas på mig

MEN jeg kan også tydeligt mærke, at jeg ofte skal passe på mig selv. Nu vil jeg skynde mig at skrive, at det skal vi jo altid. Men jeg har altså stadig en tendens til at blive grebet af det, jeg laver, og jeg skal indimellem stoppe mig selv. Det er jeg heldigvis blevet meget bedre til end tidligere. Min mand siger, at jeg har nogle gode overvejelser, når noget går mig på. Jeg sætter mig ikke ned og oplever at det hele er håbløst. Jeg gør noget ved mine tanker, og det gør mig stærk, kan jeg mærke. Det giver mig ejerskab over mig selv og mit eget velbefindende. Jeg sætter en stor ære i at gøre det, der gør mig glad og giver mig energi. Jeg kan faktisk godt blive fyldt op (og lettere presset) over mit job indimellem, men når jeg så husker mig selv på, hvad der er vigtigt for mig og bruger tid på det, istedet for at tænke arbejde hele tiden, så kan jeg mærke, at jeg fyldes med energi – og det smitter også af på arbejdet. Det smitter jo af hele vejen rundt.

 

Når man har været fyldt, er det vigtigt...

Mest glad

Det der gør mig allermest glad, er når jeg har haft en klient i min klinik og kan mærke, at jeg gør en stor forskel. Det ER altså det, jeg allerbedst kan lide. Det ER altså det, der er mit hjertebarn. Det gør mig så glad. Og det er desværre noget af det, jeg har været nødt til at skrue lidt ned for i min opstart i cafeen. Det er jo klart, at jeg har været træt, og mine realitetstjek undervejs har fortalt mig, at det er helt naturligt. MEN jeg er også kommet til den konklusion, at jeg skal huske at prioritere det, der gør mig allermest glad. Arbejdet i cafeen gør mig glad, men arbejdet i klinikken gør mig gladere.

Men ved du hvad??? Jeg kan mærke i mit arbejde i cafeen, at jeg har en kæmpe stor menneskelig indlevelsesevne og er skide god til at begå mig med andre mennesker. Det er selvfølgelig min tid som lærer og hypnoterapeut, mine nedture, mine medmenneskelige relationer mm., der har givet mig stor erfaring med det. Det er noget af det, jeg ELSKER ved at være fuld af livserfaring. På godt og ondt.




Med hjertet på rette sted

Når jeg åbner mine øjne om morgenen, tror jeg på, at det der sker den pågældende dag, vil give mig oplevelser og erfaringer, der gør mig til den, jeg bliver ud i fremtiden. Det der sker i vores liv, påvirker os hver dag. Det lærer os noget, og det er aldrig helt skidt. Vi kan opleve nogle ting, som gør ondt og måske giver os traumer, men når vi får oplevelserne bearbejdet, så lærer vi af dem, og det gør os til de gode mennesker, vi bliver (og er). Vi må bare aldrig lukke øjnene for at bearbejde vores oplevelser.

Når jeg har hjertet på rette sted, så ønsker jeg det bedste for mine medmennesker og for mig selv. Vi fortjener det bedste og det bedste er fuld af kærlighed.

Det kan jo godt ske, at jeg indimellem oplever noget dumt og (på godt jysk) træls, men når dagen går på hæld, så tjekker jeg dagen igennem og vurdere, hvad der har været det bedste for mig i dag… og det gør mig glad og fylder mig med taknemmelighed.

JA, JEG HAR VÆRET FYLDT…

af mit nye job… og det er jeg indimellem stadigvæk. Både positivt og negativt.

MEN jeg er også fuld af taknemmelighed. Når man er en “føle-pige” som mig, så mærker man en masse stemninger. Både fra andre og sig selv. Man tænker og vurdere. Og det kan fylde, kan det. Lige her er det vigtigt for mig, at jeg giver mig selv så meget kærlighed og taknemmelighed. At jeg er her for mig selv.

Mest af alt er jeg taknemmelig for min vej hertil. Den har været hård og lang, men jeg ville egentligt ikke have været den foruden. Vildt nok at skrive sådan. Jeg er pisse stolt af mig selv. Stolt af, at jeg er nået her til. Pisse taknemmelig for mit eget mod og min vilje til at komme videre.

Stress og angst er forfærdeligt at komme igennem, I know!

Men med hjertet på rettet sted… inden i dig selv… så kan du komme igennem det og lærer så guddommeligt meget om og af dig selv.

God søndag!

www.meskildsen.dk




Nyt job efter 4 år uden RIGTIGT arbejde

by

Nyt job i hus. Læs med om, hvor det opleves at få nyt job efter 4 år uden job. 4 års som indeholdt 3 år i helvede med sygemelding og 1 års opstart af egen virksomhed samt “kommen op” efter sygemelding.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg: Ny hverdag påbegyndt, så har jeg fået nyt job. YEAH! Det er rigtigt, og jeg er nu kommet igennem (og har overlevet) 3 ugers arbejde på min nye arbejdsplads. Det er (undskyld mit sprog) edder-kodyle-mig godt gået, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har 4 års “non-arbejds-periode” bag mig. 3 år med en sygemelding, der blev nødvendig, var skrækkelig OG meget lærerig at komme igennem. At blive syg pga. stress, angst,  indelukkede og misforståede følelser er absolut ikke for sarte sjæle, selvom jeg virkelig har følt mig sart. At skal igennem sådanne en følelsesmæssige rutsjebanetur, SAMTIDIG med at man skal kunne holde til “systemets” krav er hårdt og opslidende. Jeg magtede ikke systemet mere og “meldte mig ud”. Faktisk før jeg selv var helt klar til det.




Ærligt… så har de (ved kommunen) været rigtig søde og samarbejdsvillige (det har jeg tidligere skrevet om), MEN at stå til regnskab og skulle møde op til møder, aktiviteter mm. stort set ugentligt (gennemsnitligt) er SÅ opslidende og nedværdigende. Jeg tror faktisk, at jeg ville blive mere ødelagt af at forblive der end at “rejse min egen vej”. Den vej har kostet mig mange penge.

En bekostelig affære

Jeg besluttede mig for at tage uddannelsen til hypnoterapeut (for egen regning) OG starte selvstændig virksomhed op (uden andet arbejde ved siden af), velvidende at jeg måske ikke kunne leve fuldt ud af det. Nogle kan, andre kan ikke. Det koster i hvert fald. Det gør det altid at starte noget op. MEN vi har som par investeret mange penge i først min sygemelding, så min uddannelse og sidst opstart af Martines hypnose og hypnoterapi.

Jeg har tjent det der svarer til minus det sidste år, og jeg har været ked af det og frustreret. Endda selvom jeg var glad for mit firma og det jeg lavede, så betød det økonomiske en del for mig. Jeg kunne IGEN ikke bidrage til det økonomiske i familien, og pengetanken er desværre ikke som Joakim von Ands.

Jeg er stadig glad for at været hypnoterapeut – og jeg fortsætter, når jeg kan, i min klinik. Du kan stadig få hypnoterapi behandlinger hos mig, og jeg ELSKER at hjælpe. Det er det, der betyder allermest. Det gør mig glad.

Efter Jesper blev fyret fra sit job og fuldtidssygemeldt, har vi (læs jeg) måttet overveje nøje, hvordan jeg ser fremtiden for vores økonomiske situation og mit humør. Jeg måtte finde et job, der gav nogle penge OG gjorde mig glad.

Fra stress til udearbejdende

fra stressGodt så. Beslutningen blev taget og jeg har søgt noget forskelligt her hen over foråret og sommeren. Bingo, så kom jobbet, som jeg nu besidder og smiler, når jeg tager hjem fra.

SHIT, jeg har været – og er træt. 4 år ude af arbejdsmarkedet (sidste år var jo kun for mig selv), og nu skal jeg pludselig stå til regnskab, møde til aftalt tid, bidrage, tage ansvar, være social og meget mere. Det er SÅ hårdt at komme igang, og det var jeg heldigvis også forberedt på.

Du er nok nysgerrig på, hvad det er for et nyt job…

Jeg er blevet daglig leder af HEART cafe i Herning. Et usandsynligt smukt kunstmuseum med de fineste lokaler huser en dejlig cafe, hvor museets gæster og alle andre kan få lidt mad og drikke, en kop kaffe mm. Det er en udfordring at tage imod sådan et job, som er meget anderledes mit tidligere lærerjob, men jeg er klar på udfordringen og jeg er glad. Det er det vigtigste for mig. GLAD 🙂

Når man så kommer fra en stresssygemelding til et reelt arbejde, så kommer der (altid, vil jeg tro) træthed og overvældenhed. Det kan medføre nogle (læs mange) af de symptomer, som jeg tidligere har oplevet, og det er også overvældende. MEN det bedste er at vide, at de kommer og at det er okay at være træt og overvældet. For det er jeg.




I den her situation har det været nødvendigt for mig at lave et realitetstjek, som vi kalder det inden for 5path hypnoterapi. Realitetstjekket fortalte mig, at det er helt normalt og okay at være træt og overvældet, og hvad kunne jeg gøre ved det. Sørge for masser af søvn, hvile, god, sund mad, masser af vand og selvforkælelse. Sådan!

På de sidste 3 uger har jeg fundet ud af, at det ikke længere er et spørgsmål, om jeg KAN arbejde 32 timer om ugen, for det kan jeg. Det var jeg MEGET i tvivl om før. Det er mere et spørgsmål om jobbet gør mig glad og giver mig det, et arbejde gerne skal. Indtil videre er mavefornemmelsen fin med det, men det er svært at sige efter så kort tid. Alting er stadig nyt. Jeg lærer stadig nye ting hver dag, og det er egentligt meget fedt at bruge sit hoved igen.

Så bum!

Nyt job er godt igang, og jeg har lige fået min første lønseddel i meget lang tid.

GLAD?

Yes, sir 🙂

Penge er ikke alt

Nej, men det er alligevel en nødvendighed, og jeg kan ikke bare været ligeglad, når jeg har tre dejlige børn at passe på (og en vidunderlig mand♥).

Så jo, lønsedlen gjorde mig glad og det er jeg da også glad for.

God weekend til alle jer der læser med ♥

🙂

 




Fredags-ferie-tanker

by

Jeg åbner lidt op for mine Fredags-ferie-tanker. 

Fredag-ferie-tanker kommer ud af en masse.

En masse snakke.
En masse tid.
En masse tanker.
En masse ferie.
En masse fritid.
En masse overvejelser.
En masse frustrationer.
En masse … masse… masse…

For efterhånden lang tid siden (15 uger præcist) skrev jeg et indlæg her på bloggen om at tage ansvar for sig selv. For sin stress. Siden den dag har jeg ikke skrevet så meget som en sætning om, hvor presset jeg selv har været. Hvor presset min mand har været. Hvor presset vi har været som familie. Det skrev jeg sådan set heller ikke i det indlæg, som du forresten kan finde her. Jeg skrev sådan mere generelt om stress og om at tage ansvar. 

Hvem skrev jeg det egentligt til?

I virkeligheden skrev jeg det nok til min egen mand. Og lidt til mig selv. Nej, jeg er ikke gået ned med stress igen. Heldigvis. Og nej, det er heller ikke sådan, at jeg ikke tør sige tingene til min mand, sådan face to face. Men her på bloggen kommer mange af mine tanker frem, og tankerne i det indlæg: Har du stress? Tag ansvar, var tanker der rodede rundt i mit hoved hele foråret. Og sommeren indtil videre.

Min mand er sygemeldt med stress og angst. Det har jeg skrevet lidt om før. Det er ikke en hemmelighed, men det har været svært for mig at være i. Som flere af jer jo nok ved, arbejder jeg i dag som hypnoterapeut, og jeg ved efterhånden noget… (7 år Niels, man ved noget). Men når det kommer til Jesper, så er situationen helt anderledes, for jeg er ikke hans terapeut, og jeg kan ikke “redde ham”. Til gengæld kan jeg mærke ALLE hans stemninger, hans humør, hans dårligdomme og helligdomme, om du vil. Jeg mærker meget tydeligt, når han får det dårligt, og heldigvis også omvendt. Jeg kan vejlede ham og give ham masser af ro, forståelse og kærlighed, men jeg kan jo ikke tage situationen, udviklingen, smerten og forandringen fra ham. Den skal han selv igennem – og det gør altså fandens ondt på mig, når jeg nu VED, hvor ondt det mærkes indeni ham. Jeg ved det. Jeg kan se det. Jeg kan mærke det.

Derfor har jeg været stille herinde. I 15 uger. Vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle skrive.

 

At være pårørende til en stressramt er skrækkeligt.

Pårørende til en stressramtAt være tidligere stressramt og være pårørende til en stressramt er fuldstændig urimeligt skrækkeligt. Det er lige til at tude over.

Det er skrækkeligt at se sin elskede være svag, når det tidligere har været ham, der var stærk.
Min mur.
Min støtte.
Det er skrækkeligt at mærke hans smerte.
Det er svært, når man bliver bange for selv at vælte igen.

Når jeg nu ikke har skrevet så meget herinde om det, var det selvfølgelig også for at hjælpe og skåne Jesper. Han har selv bragt på bane, at jeg gerne måtte skrive om min og hans situation herinde, for det er en stor del af at have været stressramt og at være mig. Denne blog er meget personlig, om mig og mine tanker om stressen (og mange andre ting), og jeg har virkelig været i syv sind. Skulle jeg lukke bloggen, når jeg nu ikke syntes jeg kunne være ærlig overfor mig selv længere (altså for at skåne Jesper) eller skulle jeg bare lade bloggen være. Jeg valgte det sidste. Sådan lidt ubevidst. Det skete bare.

Tag en velfortjent pause, når det brænder på

Jeg har haft brug for denne pause. Har haft brug for at mærke efter, hvor jeg selv var i alt dette.

Vi har været igennem noget af en centrifuge i dette forår.

En stærk mand, der pludselig ikke kunne stå oprejst.
Der ikke kunne gå selv.
Der ikke kunne køre bil.
Der ikke kunne kigge på en med klare øjne.
Der ikke kunne tage stilling til noget som helst.
Der var askegrå at se på.

Det har været skrækkeligt.




Nu er centrifugen ved at stilne af. Forhåbentligt er de værste rystelser ovre. Forhåbentligt kommer det ikke igen.

Jeg håber, og har virkelig lyst til at komme med endnu flere tanker her på bloggen, så jeg kommer tilbage til, hvor bloggen i virkeligheden startede. At fortælle og hjælpe folk igennem stress og psykiske udfordringer ud fra mine egne erfaringer på den kærligste måde.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en stresssygemeldt kommer sig bedre og hurtigere, hvis der er én (eller flere) til at hjælpe, tage over, forstå og give masser af kærlighed.

Ps.

Jesper har givet mig tilladelse til at skrive dette, og har selv opfordret mig til at åbne lidt op for posen igen.

“Du har jo noget at give ud af. Og du er jo god til det”, sagde han til mig.

♥ Åhhhh, jeg elsker den mand ♥

Jeg ønsker jer en fortsat god sommer. Her står den på total afslapning, minimale og få arrangementer, meget nærvær og masser af kærlighed.

Pps. Jeg har det godt. Vær ikke bekymret. Vi er stærke sammen. Og jeg er lykkelig for min egen udvikling og den styrke, jeg har opdaget, jeg har. SHIT, jeg er alligevel stærkere, end jeg troede.

Så! Fredags-ferie-tanker blev nu skudt i gang.

Ærligt, det har været et hårdt forår, en nøj hvor jeg elsker personlig udvikling. Jeg elsker at se, når det går op for den enkelte, at han (eller hun) er meget mere værd, end han selv tror.

www.meskildsen.dk




1 2 3 27