Barn af alkoholiker

Her kan du læse indlæg om, hvordan det påvirker dig at være barn af alkoholiker

Hej hr. Psykiater, jeg har det fint…

by

En lille mail til hr. psykiater forlod forleden min mailboks… Læs med:

For ca. et halvt år siden var jeg ved psykiater. Med en henvisning fra egen læge begav jeg mig ned ad hans stejle kældertrappe og satte mig, kold, klam, varm og hamrende nervøs, i stolen i venteværelset. Var jeg mon ved at blive slagtet? Hvad var det egentligt, jeg forventede? Hvorfor var jeg så bange?

“Du har generaliseret angst. Det har du haft i mange år. Jeg kan godt forstå, du har det dårligt. Det forsvinder aldrig, men det kan blive bedre og du kan få det meget bedre. Sådan som du har det nu, kan du ikke arbejde. Dit nervesystem er fuldstændig på overarbejde. Jeg vil anbefale dig, at du starter på lidt antidepressiv medicin. Du kan starte med det hos din egen læge. Så kan du efterfølgende få nogle nye tider hos en psykiater”.

Sådan cirka lød det for et halvt år siden. Måske ikke ordret, men det er cirka det, jeg husker. BOM! Jeg var træt resten af dagen, ja måske ugen…




Der kom tre nye tider med posten. Samme psykiater. Et halvt års ventetid. Nå! Jamen, så er det da godt, at jeg ikke sådan lige begår selvmord…

“Jeg skal starte på medicin. Det SKAL JEG VEL, hvis jeg vil have det godt igen. Det sagde han selv! Jeg skal bare selv bestille tid hos lægen”

“Nej! Jeg vil ikke. Jeg er ikke til det der medicin. Det føles ikke rigtigt. Det må kunne gøre anderledes. Men jeg har jo gjort så meget allerede… ”

Sådan fløj tanker rundt i mit hoved. Frem og tilbage. Sikke en redelighed. Masser af energi og kræfter.

Derfor kontaktede jeg en hypnoterapeut og spurgte, om hun kunne hjælpe mig. JA, sagde hun.





Nu et halvt år efter sendte jeg en mail til psykiateren:

“Jeg melder afbud til mine tre tider hos dig. Det sidste halve år har jeg fået det meget bedre. Hypnoterapi har hjulpet mig til at få det godt igen. Jeg håber, en anden kan få god gavn af mine tider”.

Det var fantastisk at melde afbud på det grundlag. Jeg har selvfølgelig for en sikkerhedsskyld holdt på tiderne til næsten lige inden. For tænk nu, hvis jeg væltede igen, som jeg har gjort før. Men det gjorde jeg ikke – og jeg kunne melde afbud med oprejst pande. Wauw…

Jeg fik sågar en venlig mail tilbage:

“Tak fordi du meldte afbud”. (Der er nok ikke mange, der melder afbud. Folk bliver vel bare væk!!!)

Jamen, hva´ så? Har du stadig generaliseret angst? vil du måske spørge… For psykiateren sagde det jo.

Jeg vil svare NEJ – og jeg håber ALDRIG, det kommer igen. Derfor kunne jeg forleden dag skrive eller i hvert fald tænke: “Hej hr. psykiater, jeg har det fint”. Jeg skrev det selvfølgelig på en ordentlig måde.

Jeg vil sige, at han havde ret. Jeg HAVDE generaliseret angst og mit nervesystem var fuldstændig på overarbejde og ja… det havde det været i mange år. Men sådan er det ikke mere. Jeg har fået ryddet op i mit nervesystem ved hjælp at 5-Path hypnoterapi og 7-Path selvhypnose – og det har gjort en verden til forskel.

tillykkeTil sidst vil jeg lige svare på et af mine første spørgsmål i dette indlæg: Hvorfor var jeg så bange?. Det var jeg fordi, jeg var bange for alting. Angsten ulmede og småkogte konstant inden i mig, så jeg kunne slet ikke finde ro. Hver en tanke, bragte nye tanker med sig og alt sammen var bekymrende katastrofetanker, som drænede mig for energi.

TILLYKKE til mig. Jeg vandt!

 

 



Når man mangler mor og far…

by

I disse dage… Ved denne tid… der mangler jeg mor og far lidt ekstra. 

Det er altid sådan omkring højtiderne, at jeg mangler mor og far. Det er vel en slags sorgproces, jeg går igennem. Det er som sådan ikke fordi, at jeg mangler lige dem, for jeg har jo efterhånden vænnet mig til, at de ikke er her mere. Jo, jeg mangler dem jo også, men jeg mangler mere “det”, der hører med til at have sine forældre.

mangler mor og farDette indlæg kommer udspringende fra mine tanker, som har fyldt her i julen og toppede her i formiddags på min gåtur med hunden. Jeg så og hilste nemlig på en familie, der kom gående sammen. 3 generationer. Side om side – hånd i hånd med smil på læberne. Småsnakkende. Familietid når det er bedst. Samvær.

Højtidens grå tanker

Når det er højtid, så savner man altid lidt ekstra. Selvfølgelig sender vi vore afdøde en ekstra tanke i julen, for det er jo en tid, hvor familier samles, hygger sig og glædes over alt det, vi har sammen.




Selvfølgelig savner jeg også mine forældre i julen. Mest fordi jeg ser, hører og oplever, at alle andre glædes over samværet med deres forældre. At andre på min alder nyder at se og opleve, at deres egne børn fordriver tiden med deres bedsteforældre, spiller, spiser slik, får gaver, synger, griner og pjatter. Mest fordi julen er familiens tid, hvor vi nyder hinanden. Lige der… der mangler jeg mor og far.
Og helt ærligt… Det er faktisk en vanvittig utopisk tankegang. For hvis mine forældre stadig havde været her, så havde det ikke været os, der kom gående der, side og side, hånd i hånd, smilende og småsnakkende. Nej, for sådan noget gjorde vi ikke særligt tit. Hvis vi overhovedet gjorde det.

Alt det vi ikke kan få

Men jeg har stadig inderst inde et brændende ønske om, at det var sådan. Det bliver aldrig opfyldt. Jeg får det aldrig. Jeg fik det aldrig, for sådan var det ikke med mine forældre. Istedet må jeg nyde det, jeg har.

Vi længes alt for ofte efter alt det, vi ikke kan få, istedet for at bruge energien på selv at skabe det, vi gerne vil. Mine forældre kunne og kan ikke opfylde mine ønsker, men så har jeg måtte tage skeen i min egen hånd og skabe de værdier, der er vigtigt for mig. Det er en svær proces og jeg arbejder mig fremad. Det kan være svært ikke at fokusere på det, vi ikke har mere, for sorgen og savnet er stadig stort. Det vil altid være sådan. Specielt ved højtiderne.





Når man mister sine forældre, så vil man da til tid og evighed mangle dem. Jeg savner utroligt meget, at de ringer til mig… bare for at høre, hvordan det går, at de giver mig et trøstende knus, når jeg har brug for det, at jeg mærker den store betingelsesløse kærlighed, som forældre har til deres børn, at de kigger på mig og siger, at de ved, jeg gør mit bedste, som kun forældre kan gøre det…

Åh altså, hvor jeg mangler det. Ja, så bliver savnet altså uendeligt stort.

Lidt ekstra til dig

Jeg har fundet en rigtig fin artikel om at miste sine forældre. Du kan læse den her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/naar-man-mister-sine-foraeldre-mister-man-det-perfekte-publikum

Det er altså ikke for sjovt, når man snakker og skriver om sorgen ved forældres dødsfald. Det har været hårdt for mig at komme igennem. Ja, selvom årene går, så får jeg indimellem et lille pust i nakken, som får mig til at sørge, savne, mangle og tænke lidt ekstra på de afdøde. Især ved højtiderne… der mangler jeg mor og far.

Dette indlæg sendes hermed ud til jer med ønsket om, at I sætter pris på det, I har. Hvis du stadig har dine forældre, så sig tak til dem. Tak for livet og alt, de har givet dig. Sig til dem, at de betyder noget og at det gør en forskel, at de er der.

Kys din mand, din kone og dine børn. Vær der for hinanden og fortæl hvilken forskel det gør.

Fortæl dine søskende, bedsteforældre og anden familie at det er dejligt, at de er her.

Venner og veninder, naboer og særligt udvalgte… Giv dem et stort knus og smil med på vejen og sig tak for det, I oplever sammen.



Ha´ nu en rigtig dejlig eftermiddag og aften.

hjerte

5. december

by

godmorgen

Kalenderen skriver den 5. december. Min søde dejlige søn kommenterede i weekenden, som en anden bedstefar, at tiden går alt for stærkt. Jeg kan kun give ham ret, men samtidig fryde mig over, at det må være tegn på, at vi har det godt. 

Altså 5. december. 5 dage inde i december er julen godt igang her hos os og alle andre steder. Det værste for mig pt. er, at det motionshold jeg (mod al forventning) har fulgt 2x ugentligt siden august, holder pause i december, så jeg skal helt selv motivere mig. Det er altså en af mine allersvageste sider. Jeg har så svag og blød en ryggrad mht. motion og jeg er SÅ pisse dårlig til at presse mig selv. Der er lang tid til januar, hvor et nyt hold starter op igen. Kender du det med at have en svag ryggrad? Jeg fatter det faktisk ikke helt, for jeg holder meget af det, når jeg HAR VÆRET AFSTED, men jeg er så dårlig til SELV at gøre det. Nå, men jeg må jo prøve at holde mig selv til ilden her i december, så jeg ikke sætter de sidste måneders træning over styr. Det skulle jo nødigt være forgæves.




Weekenden har budt på en del alenetid med mine drenge. Det er hårdt for mig, men jeg priser mig lykkelig for, at de ikke er 2 år mere og at de kan opføre sig sådan nogenlunde fornuftigt, så jeg kan holde dem og mig selv ud. Jeg nyder jo deres selskab og de nyder heldigvis også mit. Det betyder dog også, at jeg har brugt lige rigeligt med energi og kræfter i weekenden, end hvad godt er, men jeg synes faktisk, jeg klarer det fornuftigt. Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg ikke skulle på arbejde i morges, men kunne tage en lang og rolig morgengåtur med hunden.

Læsernes beskeder

Jeg vil benytte mandagens skønne morgen til at bringe endnu en af mine læseres skønne og vidunderlige kommentarer og beskeder til mig.

Det gør mig SÅ meget godt, når jeg får disse beskeder. Mit selvværd får lige et ekstra skub i den rigtige retning. Tusind tak for det, kære læsere.

Jeg har tidligere skrevet en del indlæg om det med at have forældre, der er alkoholikere. Det er så ødelæggende for en familie og sætter nogle gevaldige ar og spor i hvert enkelt medlem i familien. Det har påvirket mig og mit liv utroligt meget at begge mine forældre havde en alt for stor trang til alkohol. Jeg forsøger ofte her på bloggen at sætte ord på, hvad det har gjort ved mig, og selvom jeg pt. er ved at være langt i processen, så er det jo noget, der altid vil være en del af mig. Det forsvinder ikke, men jeg skal leve med de oplevelser, tab og følelser, der har fulgt med det forfærdelige alkoholmisbrug, der bidrog til så megen smerte i mit unge liv.




Du kan læse nogle af mine tidligere indlæg her:

Er du barn af alkoholiker og bange for ikke at gøre det godt nok?

Er du barn af alkoholiker? – Part 2

Er du barn af alkoholiker? – Part 3

Er du barn af alkoholiker? – Part 4

 

“Tak for den skønne besked”

Det siger jeg til dig, der har skrevet beskeden til mig. Du ved selv, hvem du er. Jeg er utrolig glad for din besked, og jeg er meget glad for, at det kan hjælpe dig lidt videre. Jeg mangler ofte selv den slags læsning, så derfor er det så dejligt, at jeg kan skrive og bidrage mine egne erfaringer til andre.

Hej Martine

Tak for alt det du skriver… det er jo bare så rigtig og det får mig til at føle mig helt normal.

Min far var alkoholiker og det skammer jeg mig over.

Han er død nu, men alligevel giver jeg ham skyld for mange ting som går galt for mig nu, for hvis han ikke havde været alkoholiker, så havde jeg haft mere selvtillid og stolet lidt mere på mig selv.


Engang imellem svigter selvtilliden, så jeg vil bare sige tak for din åben- og ærlighed, den hjælper mig til at føle mig normal…TAK.

 

far-alkoholiker

 

Jeg håber, I alle får en god 5. december og selvfølgelig en hjertelig varm og dejlig decemberuge.

Lov mig ikke at stresse rundt. Jeg har kun købt 1 julegave indtil videre og det gør slet slet ikke noget. Jeg skal nok nå det. Jeg skal udvælge det helt rigtige tidspunkt, hvor jeg er helt klar til det.

Jeg giver sønnike ret i, at tiden går stærkt – og hvor er det dog også en vidunderlig tid, hvor vi skal huske at nyde hinanden.

julekugle



1 2 3 5