Barn af alkoholiker

Her kan du læse indlæg om, hvordan det påvirker dig at være barn af alkoholiker

Er du barn af alkoholiker? … Part 3

by

Når du er barn af alkoholiker, har du en masse styrker – og svagheder…

Det kan jeg da sagtens lige ordne.
Nu skal jeg lige fikse det.
Det gør jeg bare.
Lad mig gøre det.

Det lyder jo utrolig hjælpsomt og arbejdsomt, hvilket det jo også er, men der er en meget stor bagside af den medalje.
Når man er barn af alkoholiker, (mere…)

Er du barn af alkoholiker?… part 2

by

I går skrev jeg lidt om at være barn af alkoholiker, og samtidig få forstærket angsten og følelsen af ikke at være god nok og gøre tingene godt nok. Hvis du ikke har læst indlægget, så læs med her. Jeg har fået den følelse ind med ske, tror jeg.

I mit voksenliv har det betydet, at jeg i stort set alle situationer har haft en indre stemme, der har fortalt mig, at det du gør, det er ikke godt nok. Jeg har altid været bange for ikke at gøre det godt nok – og jeg er det til dels stadig. Det sidder i mig!

Jeg er barn af alkoholiker, faktisk af alkoholikere, men jeg elsker stadig mine forældre. Og savner dem. De er desværre døde begge to. Alt jeg har været igennem med dem, har gjort mig til den, jeg er. Der har været gode og dårlige ting, men de har givet mig en masse erfaringer med på vejen, som har gjort mig til den jeg er.
Som Rasmus Seebach selv har skrevet:

“Du behøver ikke sige undskyld
For du har gjort mig til den jeg er
Lov mig du må ikke sige undskyld
For du har gjort mig til den jeg er”.

Sådan har jeg det også. Og tro mig, når jeg skriver, at jeg kan HYLE til den sang. Den rører så meget i mig. Lige meget hvad der sker i din barndom, så former det dig. Jeg har råbt af mine forældre – både da de var levende og døde, så jeg har fået afløb for al min vrede. For den har der været meget af. Det nytter ikke noget – livet går jo videre… og jeg vil altså have det bedste ud af mit liv.

Til trods for det, så fylder angsten for at fejle og ikke gøre tingene godt nok stadig en del i mig. Det bliver hele tiden mindre, men det vil nok altid være en del af mig, som bider sig fast engang imellem. Når jeg mærker angsten indeni, så skal jeg virkelig fokusere på mig selv – her og nu – på alt det der var og ikke er mere, på alt det der er nu – at det er anderledes nu. Men kroppen glemmer ikke, så det er en øvelse, jeg skal minde mig selv om meget ofte.

I mange situationer har jeg været bange for, hvad andre tænker om mig. Jeg er faktisk en pige med mange meninger, og jeg er egentligt en pige, der gerne vil have indflydelse og høres. Egentligt har jeg det faktisk bedst med at tingene bliver, som jeg mener er bedst 😉 – men jeg ved jo også godt, at sådan foregår det ikke altid og det kan jeg også sagtens acceptere. Jeg er IKKE snæversynet!!!
Nå, men sidder jeg i en forsamling og giver udtryk for, hvad jeg mener – det kan både være i vennelag, familie, forældremøder, arbejdssammenhænge m.m., så er jeg sikker på, hvad jeg mener, og jeg mener som jeg gør, men jeg bliver usikker på, om det egentligt er ok, at mene som jeg gør og om det gør mig forkert og ikke god nok. Forstår du? Det er virkelig ikke rart, når hjertet begynder at banke helt oppe i halsen og jeg gerne vil se ud som om, at jeg har total styr på mig selv… For jeg skal jo ikke fejle… og jeg skal jo gerne se ud som om, at jeg har styr på al ting. Sådan var det jo også, da jeg var teenager. Der skulle jeg jo også helst have styr på tingene, så ingen opdagede, at jeg var kaos indeni og at der foregik ting i min familie, som ikke var godt for mig.

Det er sindssygt, at kroppen husker så godt – men det gør den. Mit hoved er klogt og kan fortælle mig en masse ting, men min krop husker ubehagelighederne og angsten – og den er svær at slippe… for kroppen husker.
Nogle voksne børn af alkoholikere rører slet ikke alkohol. Sådan har jeg det ikke, men jeg kan sagtens skrive under på, at jeg ALDRIG i mit liv bliver alkoholiker. ALDRIG NOGENSINDE. I mine yngre dage var jeg fuldstændig som andre unge mennesker, som drak mig fuld og havde det sjovt. MEN jo ældre jeg bliver, des svære har jeg det med det. Jeg har selvfølgelig også været i en enorm personlig krise her i 30erne, som har sat nogle enorme spor i mig.
Jeg kan ikke fordrage fulde mennesker. Jeg får det helt dårligt af at være sammen med fulde folk. De er ustyrlige og uberegnelige – og jeg vil faktisk hellere være dem foruden. Så vil jeg hellere hjem.

Alkohollen påvirker os, når vores forældre har et for stort forbrug af det.
Alkohollen påvirker os, når vores forældre har et for stort forbrug af det.

Det vil jeg fortælle lidt mere om senere… Måske kan du også nikke genkendende til det eller måske tænker du… Det var da ligegodt pokkers…



Er du barn af alkoholiker og bange for ikke at gøre det godt nok?

by

Hvis du er barn af en alkoholiker eller voksent barn af alkoholiker, går du helt sikkert ofte med følelsen af, at du ikke gør det godt nok. Du er bange for ikke at gøre det godt nok. Det kan være i alle mulige situationer – i skolen, på arbejdet, som forælder, i sociale sammenhænge, som partner og mange andre ting. Måske ved du ikke, at det hænger sammen, men det gør det højst sandsynligt. Der kan selvfølgelig også være andre ting, der kan spille ind, men HVIS du er barn af alkoholiker, så tror jeg, at der er en sammenhæng.

Er du bange for ikke at gøre tingene godt nok. Måske skyldes det dine forældres alkoholmisbrug?
Er du bange for ikke at gøre tingene godt nok. Måske skyldes det at du er barn af alkoholiker?

 

Men du skal vide, at du er ikke alene. Vi er mange, der har oplevet (og nogle der står midt i det), at ens forældre drikker alt for meget. For mig har det betydet rigtig mange ting, og jeg kan skrive side op og side ned om det. Men i dag vil jeg tage udgangspunkt i at være bange for ikke at gøre tingene godt nok. Indeni kan man godt gå med den tro, at hvis jeg ikke gør det godt nok, så er der nok ikke nogen, der lægger mærke til mig. Den følelse kommer fra den svigt, som man oplever ved forældres alkoholmisbrug. For det ER en svigt. Man vil gøre ALT, hvad man kan, så der i det mindste er “nogle”, der lægger mærke til mig. Sådan har jeg tit haft det. Der skal i hvert fald ikke komme nogen og sige, at jeg ikke gør det godt nok. Omvendt har jeg også haft en anden følelse, når vi snakker om ikke at være god nok eller gøre tingene godt nok. Nu skal jeg fortælle dig en lille historie…

Da jeg gik i skole – for mange år siden – da var jeg en mønsterelev. Jeg passede mine ting, jeg var en god kammerat, jeg mobbede og drillede ikke nogen… Kort sagt, jeg gjorde, hvad jeg skulle. Og det var på trods af, at jeg inderst inde var ked af det, frustreret, bange og følte at alting var forkert for mig. JEG var anderledes, fordi min familie var anderledes, fordi mine forældre drak – og DET måtte ingen se, for så ville jeg komme på børnehjem (troede jeg). DERFOR gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at være en mønsterelev, være en god kammerat og gøre de rigtige ting. Så ville ingen opdage, at mine familie var forkert og anderledes end de andres. Jeg gik med en konstant frygt for, at nogen ville opdage at mine forældre drak for meget, at der ikke var styr på de mest elementære ting for mig i mit hjem (dem havde jeg jo selv styr på) og at der så en dag ville komme nogen og tvangsfjerne mig fra mit hjem. Jeg var mega bange. Og jeg var i særdeleshed bange for ikke at gøre tingene godt nok – OG BLIVE AFSLØRET.
Jeg var desuden inderst inde meget ensom, fordi jeg gik med alle mine tanker helt alene. Jeg havde dog masser af veninder og venner, men dem turde jeg da ikke sige noget til, for tænk hvis de afslørede min hemmelighed. Jeg skulle faktisk op i en ret høj “voksen”alder, før jeg turde åbne lidt op. Sidenhen har jeg fået hjælp til at åbne endnu mere op og har nu en fantastisk psykoterapeut, som hjælper mig videre med alle mine traumer fra dengang. Det er en lang proces, som er svær at komme udenom.

Hvis du er barn af alkoholiker, betyder alkohol sikkert en masse for dig.
Hvis du er barn af alkoholiker, betyder alkohol sikkert en masse for dig.

Jeg vil skrive lidt mere om dette emne i morgen. Jeg vil fx fortælle lidt om, hvad det har betydet i mit voksenliv, at jeg har kæmpet med min angst for ikke at gøre tingene godt nok eller at være god nok. Mit hoved fortæller mig, at jeg gør tingene godt nok – ofte mere end godt nok, men min krop, følelser og angst fortæller mig noget andet. Det er meget dobbeltmodsigende og svært at håndtere. Læs med i morgen…

With all my love

 

1 2 3 4 5