Hjælp dig selv

Her finder ud små ideer, der har hjulpet mig videre

Mindfullness-bagning

by

Mindfullness-bagning har jeg aldrig hørt om før, det er simpelthen noget jeg har fundet på.

Mindfullness-bagning… Ja da… Jeg er helt alvorligt. Det er ikke en joke.
Når jeg bager brød, skal det blive et godt brød. Det skal derfor æltes godt i køkkenmaskinen.

Mindfullness-bagning går ud på, at man godt kan lave en slags mindfullness, imens man bager. Ja, det lyder måske mærkeligt, men jeg gør det altså. Jeg elsker at bage. Det giver mig ro, og jeg har fundet ud af hvorfor.

Der er flere grunde til det. For det første så er jeg god til det. Det er da et like nr. 1. Hvem gider at lave noget, de er dårlige til? Nå, men jeg er god til det, og jeg kan godt lide det. For det andet så giver æltningen mig ro. Jeg står egentligt bare stille i 10-15 minutter, holder ved køkkenmaskinen (som ellers hopper og danser på bordet, imens den ælter) og så stirrer jeg ud ad vinduet. Det er skønt. Jeg er nødt til at holde godt ved maskinen, og det kræver, at jeg står stille, ikke giver slip, bare er til stede.

VUPTI, 10-15 minutters pause i hovedet uden at skulle noget som helst andet.

Nogle vil måske se det som en stor stressfaktor eller dødkedeligt, men det er lige præcis afstresning, når det er bedst. Jeg kan ikke gøre noget som helst andet, end at være til stede i netop dette tidsrum. Brød kræver lang tids æltning for at blive godt og luftigt, og det er der netop tid og rum til i mindfullness-bagning.

Mindfullness-bagning

I nogle (læs: mange) tilfælde vil jeg synes, at køkkenmaskinen larmer, men den larm den giver, når jeg står stille her under æltningen, bliver hurtigt overdøvet af roen inde i mit hoved. Mærkeligt, men sandt. Jeg fokuserer på roen, og det giver mig ro.

Jeg synes, du skal prøve det. For nogle af jer kræver det måske øvelse at stå stille, give slip og bare være, men det er helt sikkert øvelsen værd, synes jeg.

Rigtig god fornøjelse.

Find rytmen

by

Når jeg nu skriver FIND RYTMEN, så betyder det her indlæg faktisk en del for mig.

Jeg kommer af en familie fuld af musik, rytme, sang og dans – og GUD, hvor jeg elsker det, og GUD, hvor jeg indimellem savner det.

Når jeg har det godt, så kan jeg langt bedre rumme musik i mit hoved. MUSIKNår jeg har det godt, så sætter jeg musik på og danser rundt i køkkenet.

Musik giver glæde.

Musik giver lyst.

Musik giver smil.

Musik giver latter.

Musik giver følelser.

Musik giver stemninger.

Min elskede mand er ikke særlig musikalsk, sådan til at udføre musik selv. MEN han har en sindssygt godt øre for musik. Han lytter, tolker og vurdere, og han holder meget af at lytte til musik og tekster. Det er hans mentale boost, som han selv siger.

Jeg elsker hans sans for at lytte, og jeg elsker når han siger: “Du skal lige høre dette her. Det er bare SÅ godt”. Hans entusiasme, indlevelse, glæde og forventning stråler i hans øjne, og det er bare så dejligt.

Han er pt. lidt hårdt ramt med en masse personlige udfordringer, så jeg under ham det så godt, når han kan nyde musikken, som gør ham så godt.

Musik er et godt middel mod stress og nedtrykthed.

Musik giver glæde, indlevelse og humør.

Mit bedste råd til dig på denne skønne, lidt råkolde onsdag… SÆT MUSIK PÅ – OG DANS.

Det giver rytme og sætter hjertet ekstra i sving.

FIND RYTMEN – i dig selv og din hverdag.

God dag til dig.

 


Kopiér

Hej hr. Psykiater, jeg har det fint…

by

En lille mail til hr. psykiater forlod forleden min mailboks… Læs med:

For ca. et halvt år siden var jeg ved psykiater. Med en henvisning fra egen læge begav jeg mig ned ad hans stejle kældertrappe og satte mig, kold, klam, varm og hamrende nervøs, i stolen i venteværelset. Var jeg mon ved at blive slagtet? Hvad var det egentligt, jeg forventede? Hvorfor var jeg så bange?

“Du har generaliseret angst. Det har du haft i mange år. Jeg kan godt forstå, du har det dårligt. Det forsvinder aldrig, men det kan blive bedre og du kan få det meget bedre. Sådan som du har det nu, kan du ikke arbejde. Dit nervesystem er fuldstændig på overarbejde. Jeg vil anbefale dig, at du starter på lidt antidepressiv medicin. Du kan starte med det hos din egen læge. Så kan du efterfølgende få nogle nye tider hos en psykiater”.

Sådan cirka lød det for et halvt år siden. Måske ikke ordret, men det er cirka det, jeg husker. BOM! Jeg var træt resten af dagen, ja måske ugen…




Der kom tre nye tider med posten. Samme psykiater. Et halvt års ventetid. Nå! Jamen, så er det da godt, at jeg ikke sådan lige begår selvmord…

“Jeg skal starte på medicin. Det SKAL JEG VEL, hvis jeg vil have det godt igen. Det sagde han selv! Jeg skal bare selv bestille tid hos lægen”

“Nej! Jeg vil ikke. Jeg er ikke til det der medicin. Det føles ikke rigtigt. Det må kunne gøre anderledes. Men jeg har jo gjort så meget allerede… ”

Sådan fløj tanker rundt i mit hoved. Frem og tilbage. Sikke en redelighed. Masser af energi og kræfter.

Derfor kontaktede jeg en hypnoterapeut og spurgte, om hun kunne hjælpe mig. JA, sagde hun.





Nu et halvt år efter sendte jeg en mail til psykiateren:

“Jeg melder afbud til mine tre tider hos dig. Det sidste halve år har jeg fået det meget bedre. Hypnoterapi har hjulpet mig til at få det godt igen. Jeg håber, en anden kan få god gavn af mine tider”.

Det var fantastisk at melde afbud på det grundlag. Jeg har selvfølgelig for en sikkerhedsskyld holdt på tiderne til næsten lige inden. For tænk nu, hvis jeg væltede igen, som jeg har gjort før. Men det gjorde jeg ikke – og jeg kunne melde afbud med oprejst pande. Wauw…

Jeg fik sågar en venlig mail tilbage:

“Tak fordi du meldte afbud”. (Der er nok ikke mange, der melder afbud. Folk bliver vel bare væk!!!)

Jamen, hva´ så? Har du stadig generaliseret angst? vil du måske spørge… For psykiateren sagde det jo.

Jeg vil svare NEJ – og jeg håber ALDRIG, det kommer igen. Derfor kunne jeg forleden dag skrive eller i hvert fald tænke: “Hej hr. psykiater, jeg har det fint”. Jeg skrev det selvfølgelig på en ordentlig måde.

Jeg vil sige, at han havde ret. Jeg HAVDE generaliseret angst og mit nervesystem var fuldstændig på overarbejde og ja… det havde det været i mange år. Men sådan er det ikke mere. Jeg har fået ryddet op i mit nervesystem ved hjælp at 5-Path hypnoterapi og 7-Path selvhypnose – og det har gjort en verden til forskel.

tillykkeTil sidst vil jeg lige svare på et af mine første spørgsmål i dette indlæg: Hvorfor var jeg så bange?. Det var jeg fordi, jeg var bange for alting. Angsten ulmede og småkogte konstant inden i mig, så jeg kunne slet ikke finde ro. Hver en tanke, bragte nye tanker med sig og alt sammen var bekymrende katastrofetanker, som drænede mig for energi.

TILLYKKE til mig. Jeg vandt!

 

 



1 2 3 5