Hjælp dig selv

Her finder ud små ideer, der har hjulpet mig videre

Stjernestunder gør godt

by

Når man i perioder oplever, at verden og hverdagen er svær og ikke til at holde ud, skal der ikke meget til, før bægeret flyder helt over. Jeg har oplevet det et utal af gange, og hver gang påvirker det alle omkring én. Det kan være dig selv, der synes tingene er svære at komme igennem, men i særdeleshed påvirkes vi (som er forældre) også af, når vores børn “halter” en smule i hverdagen. Når de synes, der er noget, der er dumt og svært. Det kan være kammeraterne, skolen, forældrene, der driller barnet. Trætheden fylder, gråden og hidsigheden kommer hurtigere end normalt. Kender du det ikke? Både fra dig selv, dine venner eller dine børn? Det kan være svært at rumme, når andre eller én selv har lidt udfordringer.
Hvis du er barn, kan du nok mærke, når dine forældre har travlt og er stressede. Hvis du er voksen, kan du nok mærke, når du selv eller din partner har travlt og er stresset. Det påvirker, om du vil det eller ej. Det påvirker!

Stjernestunder er en fantastisk måde at få et positivt syn på dagens episoder
Stjernestunder er en fantastisk måde at få et positivt syn på dagens episoder

Jeg har en rigtig god fremgangsmetode til at få vendt den dumme spiral, der ofte påvirker det hele inde i hovedet. Nogle gange ser det hele så gråt ud, at det kan være svært at få vendt det til noget positivt inde i hovedet. Både for børn og voksne. Denne fremgangsmetode har jeg brugt på mig selv, min mand, mine børn og som lærer i skolen. Jeg kan kun sige: DET VIRKER!
Vi har indført det herhjemme i en periode igen, og det bringer glade tanker og smil på læben, og derfor vil jeg gerne dele det med dig.

‘Stjernestunder’ er dagens bedste stund. Stjernestunder er en måde at få tænkt dagen igennem på med det positive i mente. Pt bruger vi det som en fælles dialog/ snak over aftensmaden. Alle skal komme med deres stjernestund for dagen og begrunde hvorfor. “Det er bare fordi…” godtages ikke som en ordentligt grund. Det skal uddybes, for det sætter også tankerne i gang. Det er for nemt bare at sige “fordi”.
Der er desuden flere sidegevinster ved denne øvelse. Vi hører om hinandens hverdag, vi indlever os, vi griner, smiler og føler, vi ved, hvad der rører sig i hinanden.

Tidligere har vi gjort det enkeltvis med børnene inden sovetid. Vi fik snakket dagen igennem og valgt, hvad der var det bedste. På den måde får man også tanker rettet ind på noget positivt inden sovetid, så børnene ikke ligger i sengen og er fyldt med dumme tanker om fx en dum episode i frikvarteret. De dumme episoder oplever vi nemlig alle indimellem, men de må ikke fylde, så det påvirker vores hverdag. Det er nemlig garanti for, at man ikke sådan lige falder i søvn. Har tankerne været helt “ude at skide” hos børnene, har jeg fx sagt:

“Tænk på softice”
“Tænk på mor”
“Tænk på frugtsalat”
“Tænk på slik”
“Tænk på fredag aften” osv. osv.

Det bringer som regel smil på læben.

Stjernestunder har jeg også brugt på mig selv. Inde i hovedet. Indimellem har jeg skrevet mine tanker ned. Da jeg selv var “helt ude at skide” med stress og angst… dengang det var RIGTIG slemt… dengang jeg ikke kunne tænke normalt… dengang alt var sort… dengang kroppen var så træt som et alderdomshjem… da brugte jeg det om aftenen, inden jeg skulle sove. Jeg tænkte dagen igennem. Indimellem kunne jeg faktisk ikke finde en eneste stjernestund, for jeg var så langt ude, at jeg ikke syntes, at bare en gåtur kunne være en stjernestund. Jeg var så hård ved mig selv, for måske havde jeg ikke gået hurtigt nok eller langt nok, så det kunne ikke være en stjernestund. Det handler om ro. Indre ro og accept af sig selv og situationen. Nu er jeg glad for alle små fremskridt – og tilbageskridt. For det giver mig endnu en opvågning om at passe på mig selv. Jeg bliver klogere hver dag.

Stjernestunder er guld værd. Det gør så meget godt.
Man kan også bruge det i arbejdsøjemed. Hvad var det bedste på jobbet i dag?
Man kan også bruge det på skolen, når man som lærer eller pædagog arbejder med børn. Jeg har brugt det med de børn, der syntes, det var svært og der var meget imod dem. Vi har afsluttet dagen ved sammen at finde stjernestunden for skoledagen. På den måde kunne barnet gå hjem og fortælle sine forældre om den bedste stund i stedet for det modsatte (som ellers var mest nærliggende for barnet).

Har du husket at sætte pris på noget i dag? Hvor taknemmelig er du egentligt?

Prøv ‘stjernestunden’ i aften… og ha´ så en pragtfuld dag.

With all my love

Hvad fortæller din hovedpine dig?

by
Kender du din hovedpine? Hvad fortæller den dig?
Hvis der er nogen, der har mærket hovedpine, så er det mig… og jeg begynder at kende min hovedpine… efter mange års kamp.
Jeg har tegnet en tegning til mig selv. Måske kan den også sætte lidt tanker i gang hos dig...
Jeg har tegnet en tegning til mig selv. Måske kan den også sætte lidt tanker i gang hos dig…

Jeg har lidt af hovedpine i ca. 25 år. Nogle gange mere end andre, men den har altid været der. Det er en helt forfærdelig smerte, når hovedpinen er på sit højeste. Så går den almindelige hovedpine over i migræne og så kan jeg slet ikke være nogle steder og intet hjælper.
Min hovedpine sidder som regel lige i panden og ind i øjnene. Mest i højre side. Det er som om, der er noget, der trykker derinde, samtidig med at der er nogen, der slår en hammer eller søm ind i panden på mig. Man kan også se det på mine øjne, som af og til bliver røde, hævede og løber i vand.
Jeg har lært at leve med hovedpinen, men jeg har ikke lært at acceptere den. Det tror jeg aldrig, jeg kommer til.




Min hovedpinen begyndte at komme, da det begyndte at gå helt galt med mine forældres alkoholmisbrug. Det kan jeg jo se nu, men det vidste jeg da ikke dengang, jeg var barn og ung. Hovedpinen vokser og bliver større, når jeg er presset, stresset, sover for lidt og har haft for mange bolde i luften. Jeg kan desværre ikke selv styre det – det gør hovedet og kroppen for mig. Jeg øver mig, men det er meget svært.
Jeg er heldigvis blevet så god, at jeg kan sige til mig selv: Hvad fortæller din hovedpine dig? Hvorfor er din hovedpine slem i dag? Med 100% sikkerhed har jeg lavet et eller andet, der har stresset mig. Pt er det små ting, der stresser mig – hvis jeg er mere i balance, er det andre ting. Pt kan det være, hvis jeg skal nå et eller andet til et bestemt tidspunkt eller hvis jeg har 3-4 ting, jeg skal have lavet på en dag. SÅ får jeg hovedpine. Eller hvis jeg har tænkt lidt for meget over en situation, så kan jeg også få hovedpine… eller læst eller tegnet i lidt for lang tid fx 1½ time. Det er vildt, men sandt.

Forleden var jeg ved en stresscoach. Jeg er inde i et rigtig godt forløb hos hende. Jeg lærer meget og jeg går total udmattet derfra. Jeg suger det hele til mig, for jeg føler virkelig, at jeg kan bruge det til noget. Noget der gjorde meget indtryk på mig var, at min hovedpine fylder så meget i mig. Selvom den kun sidder i hovedet, så får den min krop til at sitre og giver mig angst. Jeg er angst for, at jeg presser mig selv for meget og får hovedpine. Jeg er simpelthen bange for at få hovedpine, for det er så hæmmende for mig i min hverdag og det gør mig ked af det, for så kan jeg ikke det, jeg gerne vil og jeg føler mig syg. Øv øv!




Jeg lavede en øvelse hos coachen, hvor vi havde fokus på at sætte et mål for mig. Mit vigtigste mål lige nu er: JEG VIL GERNE TRIVES. Det arbejdede vi så med på en “coachagtig” måde 😉
Det der fik størst betydning og fyldte mest, var at jeg gerne vil have fjernet hovedpinen. HELT FJERNET! Jeg tror ikke på, at den kommer til at forsvinde helt, men jeg tror på, at jeg kan lære min hovedpine at kende endnu bedre end nu, så jeg kun skal sige et stille hej til den engang imellem. Jeg har nemlig lært at sige:

“Hej hovedpine, er du nu der igen. Hvad vil du nu fortælle mig?”.

Nu vil jeg sige til dig, der læser med…

“Hej med dig. Har du hovedpine, så lyt til dén.
Mærk den. Har du den ofte? Hvor sidder den?
Lav en hovedpinedagbog og gå til lægen. Jeg brugte en app, der hedder ‘Hovedpine’. Jeg lavede nærmest ikke andet end at skrive ind i den app konstant. Det gør jeg ikke mere, for jeg er blevet bedre til at styre det.
Brug din hovedpine til noget konstruktivt. Måske skal du lave nogle mønstre om i din hverdag.
Tænk dig om.
Mærk.
Føl.
Hovedpinen kommer ikke af sig selv. Der er en årsag. Find den og brug den.
Så gør dog noget!”

Kender du det her? Så gør dog noget ved det...
Kender du det her? Så gør dog noget ved det…




At kere sig om andre – og at mangle at andre kerer sig om én…

by

Mangler du omsorg1

Jeg holder rigtig meget af ord og deres måde at beskrive på. Det kan både være ord, der bliver skrevet, sagt eller sunget. Ord er lækre i den forstand, at de kan beskrive noget, der er inden i os. De kan beskrive vores følelser og sætte gang i vores indre billeder og fantasi.

En af de ord, der nok, i dag, ikke er mange der bruger eller kender, er kere. Jeg elsker det ord og jeg elsker dens betydning. At elske et ord er måske lige lovligt overdrevet, men ikke mindst elsker jeg ordets betydning, at udføre det og at mærke det.
At kere sig betyder, at man interesserer sig for nogen, at man tager sig af nogen og at man bekymrer sig for nogen. Det er så varmt og kærligt et ord og det må absolut ikke være et ord, der går i glemmebogen.

Kendte du det ikke før?… så kender du det nu – og lov mig at udøve og tage imod det.
Vi har alle sammen brug for at nogen kerer sig om os.

Når man, som jeg, har mistet begge sine forældre, så mangler der altid noget. Det er både til højtider og sådan generelt i hverdagen. Det er faktisk altid. Det gør sig selvfølgelig også gældende, hvis man “bare” har mistet én forælder. Jeg kan ikke helt være bekendt at skrive “bare”, for det er aldrig “bare”, men i mit tilfælde har jeg dobbelt op på følelserne og manglerne ved forældres dødsfald, så jeg har altså lidt erfaring, som jeg hellere havde været foruden!
Jeg mangler ofte omsorg. Jeg mangler én, jeg kan ringe til i ny og næ, jeg mangler én, der bare lytter, og siger, at det kan hun godt forstå, jeg mangler én, der interesserer sig for mig og kerer sig om mig. Én der bare er der for mig. Det er faktisk lidt løgn, at jeg ikke har det, for det har jeg i min mand. Han opfylder alle disse punkter. Jeg har også masser af veninder, jeg kan snakke med.
Jeg kan ikke få det fra mine forældre mere, men det gør jo ikke behovet mindre. Behovet er der stadig og det kan gøre så forbandet ondt at miste og mangle, at man ofte slet ikke kan finde ud af følelserne omkring det. Man bliver bare så vred og ked af det på samme tid.
Hvis du har mistet en forælder, så kender du det helt sikkert også.

For 8 år siden fødte jeg mit 3. barn. Det er en glædelig begivenhed og vi var selvfølgelig meget glade. Min mand ringede kort tid efter fødslen til sine forældre og fortalte sin mor om hendes nye barnebarn, som netop var kommet til verden. Det hele var dejligt og livsbekræftende, men samtidig knugede det i min mave og tårekanalerne blev sat på prøve. “Hvem skulle jeg ringe til”? Jeg havde jo ikke nogen forældre, jeg kunne ringe til. Jeg kunne selvfølgelig ringe til mine søskende, men det er bare ikke det samme. Det var sådan rigtig første gang, jeg inderst inde mærkede, at jeg aldrig ville kunne få den livsbekræftende følelse af at give livet videre og berette sine forældre om den glædelige nyhed. Det var også første gang, jeg tænkte, at jeg virkelig skulle klare mig selv. Der var ingen kære mor og far, som man siger. Jeg havde dengang behov for at ringe til mine forældre – det har jeg stadigvæk. Jeg havde behov for nogle, der kerede sig om mig – det har jeg stadigvæk.
Jeg har i mange år tænkt, at det ville jeg aldrig kunne få fra min forældre igen. Nej, det kan jeg heller ikke, men jeg kan få noget andet. Derfor er det gået op for mig (med hjælp fra psykoterapeuten), at jeg mangler omsorg. Det er egentligt ret enkelt, men inderst inde temmelig svært at bede om.
For kort tid siden snakkede jeg med min kusine om det at miste, sørge og mangle noget derefter. Vi blev ret hurtigt enige om, at vi i skoleverdenen og børnehaveverdenen, hvor vi har arbejdet, ofte har sagt til nogle børn, at hvis der er noget, der er svært, så FIND EN VOKSEN. Og det er lige præcis det, det handler om. Jeg skulle ud og finde en “voksen”.

Jeg vil give dette råd videre til dig, der måske har mistet og mangler omsorg. Man kan såmænd også mangle omsorg, selvom man ikke har mistet sine forældre, men det er jo lige mit udgangspunkt, derfor er det det, jeg nævner.

Det behøver ikke, at være én bestemt voksen. Måske kan du også få dit omsorgsbehov opfyldt igennem flere personer. Omsorg bringer en speciel følelse frem fra en kærlig og hensynsfuld behandling. Det kan være noget, der bliver gjort for én, noget der bliver sagt eller skrevet eller at der bliver lyttet. Den følelse af at blive taget om eller af, er et behov vi alle har. Mangler du den?
Hvis du, som jeg, er voksen, så har du selv et ansvar for dit liv. Du har et ansvar for at få dine behov opfyldt. Du kan ikke tage det for givet at andre bare gør det for dig eller tænker på det. Måske er du heldig at der bare er en masse dejlige mennesker omkring dig, der gør det helt af sig selv, men nogle gange er det ikke tilfældet. Din familie og venner, som helt sikkert er skønne og dejlige, kan ikke vide, hvad du har behov for – med mindre du fortæller dem det.

Mangler du omsorg?
Mangler du én, der kerer sig om dig?
Elsker du ikke også bare det ord og følelserne bag det?

Find ud af hvad du mangler.
Find ud af hvordan du kan få det.
Åbn dit hjerte.
Fortæl hvordan du har det.
Giv af dig selv – så får du også masser igen.

Jeg har i dag tilbragt en masse timer med en person, der inspirerede mig til dette indlæg. Hun er en god veninde, tidligere studiekammerat og tidligere kollega. Alt sammen i én person. Og så er hun så givende, at det er helt fantastisk. Hun kerer sig nemlig.

God fornøjelse derude…

With all my love

1 2 3 4 5