Hvad betyder det egentligt følelsesmæssigt, når mister sine forældre?

I går læste jeg en rigtig god artikel på Kristeligt dagblads hjemmeside. Du kan læse den her. Jeg er altid blevet fænget af sådanne artikler, men som årene er gået, bliver den slags mere og mere nærværende for mig. Jeg har mistet begge mine forældre, og det har haft så store konsekvenser for mig og mit liv. Ikke kun jeg bliver påvirket af det… min mand, mine børn, mine bedsteforældre og i særdeleshed mine søskende og deres familier. Vi er faktisk rigtig mange mennesker, der i flere år har skulle leve med og i en sorg, som har været fyldt af så mange følelser. Egentligt synes jeg, vi er kommet godt igennem det, men der er ingen tvivl om, at det har påvirket os meget. Når det er sagt, så vil jeg også sige, at det har bragt os tættere sammen. Vi har oplevet ting, som ingen andre har oplevet, vi har stået side om side, to gange ved forældres dødsleje, med kun et år imellem. Vi har truffet svære beslutninger og vi har grædt, grædt og grædt. Vi har også grint og snakket om ting, som vi måske ikke ville have snakket om.

Når man mister sine forældre, får man en stærk fælles oplevelse med sine søskende.
Når man mister sine forældre, får man en stærk fælles oplevelse med sine søskende.

 

”Det er en sorg, som for mange gør fysisk ondt. Du kan høre folk fortælle, at de får et jag i brystet, når de tænker på deres mor, eller at de længes efter deres far i en grad, så de kan mærke det som en fysisk smerte i hjertet eller en trykken for brystet.”

(Fra artiklen Når man mister sine forældre, Kristeligt dagblad. Du kan læse den her)

Da jeg i går læste artiklen, fik jeg faktisk helt ondt i maven og stikken ind i brystet. Præcist som det bliver beskrevet i artiklen. Når jeg hører om nogen, der lige har mistet en forælder eller har en alvorligt syg forælder, så føler og mærker jeg det. Når jeg tænker tanker om sygdom og død, så gør det fysisk ondt på mig. Når jeg fortæller folk om min fars sygdomsperiode og død, så ryster hele min krop – bogstaveligt talt. Jeg kan ikke selv styre det. Det sætter noget vildt i gang inden i mig. Og jeg kan ikke styre det.

Det er meget svært for mig, at andre har forældre. Det lyder skørt og er faktisk svært at forklare. Jeg glæder mig selvfølgelig også på andres vegne, men inderst inde er jeg jaloux og jeg mærker en vrede og bitterhed, når folk ikke sætter pris på deres forældre. Jeg har en tendens til at fortælle folk, at de skal huske at sætte pris på deres forældre, men har også en fornemmelse af, at der bliver tænkt: “ja ja”.
Inderst inde kan jeg tænke: “Du skulle bare vide, hvor ondt det gør, når de ikke er her mere. Du skulle bare vide, skulle du”.

Når man mister sine forældre, kan man godt blive både ked, vred, bitter og lettet.
Når man mister sine forældre, kan man godt blive både ked, vred, bitter og lettet.

 

Jeg vil skrive lidt mere senere og de kommende dage, så følg gerne med.
Du kan også følge mig på min Facebookside lige her.

Du kan også følge min på min Blogloving. Gør du det, får du besked i din mailboks hver gang, jeg sætter noget nyt op. Det er lige her.

Ha´ en rigtig dejlig dag. Har du set, at solen skinner?