Stress

Her kan du læse om stress

Nyt job efter 4 år uden RIGTIGT arbejde

by

Nyt job i hus. Læs med om, hvor det opleves at få nyt job efter 4 år uden job. 4 års som indeholdt 3 år i helvede med sygemelding og 1 års opstart af egen virksomhed samt “kommen op” efter sygemelding.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg: Ny hverdag påbegyndt, så har jeg fået nyt job. YEAH! Det er rigtigt, og jeg er nu kommet igennem (og har overlevet) 3 ugers arbejde på min nye arbejdsplads. Det er (undskyld mit sprog) edder-kodyle-mig godt gået, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har 4 års “non-arbejds-periode” bag mig. 3 år med en sygemelding, der blev nødvendig, var skrækkelig OG meget lærerig at komme igennem. At blive syg pga. stress, angst,  indelukkede og misforståede følelser er absolut ikke for sarte sjæle, selvom jeg virkelig har følt mig sart. At skal igennem sådanne en følelsesmæssige rutsjebanetur, SAMTIDIG med at man skal kunne holde til “systemets” krav er hårdt og opslidende. Jeg magtede ikke systemet mere og “meldte mig ud”. Faktisk før jeg selv var helt klar til det.




Ærligt… så har de (ved kommunen) været rigtig søde og samarbejdsvillige (det har jeg tidligere skrevet om), MEN at stå til regnskab og skulle møde op til møder, aktiviteter mm. stort set ugentligt (gennemsnitligt) er SÅ opslidende og nedværdigende. Jeg tror faktisk, at jeg ville blive mere ødelagt af at forblive der end at “rejse min egen vej”. Den vej har kostet mig mange penge.

En bekostelig affære

Jeg besluttede mig for at tage uddannelsen til hypnoterapeut (for egen regning) OG starte selvstændig virksomhed op (uden andet arbejde ved siden af), velvidende at jeg måske ikke kunne leve fuldt ud af det. Nogle kan, andre kan ikke. Det koster i hvert fald. Det gør det altid at starte noget op. MEN vi har som par investeret mange penge i først min sygemelding, så min uddannelse og sidst opstart af Martines hypnose og hypnoterapi.

Jeg har tjent det der svarer til minus det sidste år, og jeg har været ked af det og frustreret. Endda selvom jeg var glad for mit firma og det jeg lavede, så betød det økonomiske en del for mig. Jeg kunne IGEN ikke bidrage til det økonomiske i familien, og pengetanken er desværre ikke som Joakim von Ands.

Jeg er stadig glad for at været hypnoterapeut – og jeg fortsætter, når jeg kan, i min klinik. Du kan stadig få hypnoterapi behandlinger hos mig, og jeg ELSKER at hjælpe. Det er det, der betyder allermest. Det gør mig glad.

Efter Jesper blev fyret fra sit job og fuldtidssygemeldt, har vi (læs jeg) måttet overveje nøje, hvordan jeg ser fremtiden for vores økonomiske situation og mit humør. Jeg måtte finde et job, der gav nogle penge OG gjorde mig glad.

Fra stress til udearbejdende

fra stressGodt så. Beslutningen blev taget og jeg har søgt noget forskelligt her hen over foråret og sommeren. Bingo, så kom jobbet, som jeg nu besidder og smiler, når jeg tager hjem fra.

SHIT, jeg har været – og er træt. 4 år ude af arbejdsmarkedet (sidste år var jo kun for mig selv), og nu skal jeg pludselig stå til regnskab, møde til aftalt tid, bidrage, tage ansvar, være social og meget mere. Det er SÅ hårdt at komme igang, og det var jeg heldigvis også forberedt på.

Du er nok nysgerrig på, hvad det er for et nyt job…

Jeg er blevet daglig leder af HEART cafe i Herning. Et usandsynligt smukt kunstmuseum med de fineste lokaler huser en dejlig cafe, hvor museets gæster og alle andre kan få lidt mad og drikke, en kop kaffe mm. Det er en udfordring at tage imod sådan et job, som er meget anderledes mit tidligere lærerjob, men jeg er klar på udfordringen og jeg er glad. Det er det vigtigste for mig. GLAD 🙂

Når man så kommer fra en stresssygemelding til et reelt arbejde, så kommer der (altid, vil jeg tro) træthed og overvældenhed. Det kan medføre nogle (læs mange) af de symptomer, som jeg tidligere har oplevet, og det er også overvældende. MEN det bedste er at vide, at de kommer og at det er okay at være træt og overvældet. For det er jeg.




I den her situation har det været nødvendigt for mig at lave et realitetstjek, som vi kalder det inden for 5path hypnoterapi. Realitetstjekket fortalte mig, at det er helt normalt og okay at være træt og overvældet, og hvad kunne jeg gøre ved det. Sørge for masser af søvn, hvile, god, sund mad, masser af vand og selvforkælelse. Sådan!

På de sidste 3 uger har jeg fundet ud af, at det ikke længere er et spørgsmål, om jeg KAN arbejde 32 timer om ugen, for det kan jeg. Det var jeg MEGET i tvivl om før. Det er mere et spørgsmål om jobbet gør mig glad og giver mig det, et arbejde gerne skal. Indtil videre er mavefornemmelsen fin med det, men det er svært at sige efter så kort tid. Alting er stadig nyt. Jeg lærer stadig nye ting hver dag, og det er egentligt meget fedt at bruge sit hoved igen.

Så bum!

Nyt job er godt igang, og jeg har lige fået min første lønseddel i meget lang tid.

GLAD?

Yes, sir 🙂

Penge er ikke alt

Nej, men det er alligevel en nødvendighed, og jeg kan ikke bare været ligeglad, når jeg har tre dejlige børn at passe på (og en vidunderlig mand♥).

Så jo, lønsedlen gjorde mig glad og det er jeg da også glad for.

God weekend til alle jer der læser med ♥

🙂

 




Fredags-ferie-tanker

by

Jeg åbner lidt op for mine Fredags-ferie-tanker. 

Fredag-ferie-tanker kommer ud af en masse.

En masse snakke.
En masse tid.
En masse tanker.
En masse ferie.
En masse fritid.
En masse overvejelser.
En masse frustrationer.
En masse … masse… masse…

For efterhånden lang tid siden (15 uger præcist) skrev jeg et indlæg her på bloggen om at tage ansvar for sig selv. For sin stress. Siden den dag har jeg ikke skrevet så meget som en sætning om, hvor presset jeg selv har været. Hvor presset min mand har været. Hvor presset vi har været som familie. Det skrev jeg sådan set heller ikke i det indlæg, som du forresten kan finde her. Jeg skrev sådan mere generelt om stress og om at tage ansvar. 

Hvem skrev jeg det egentligt til?

I virkeligheden skrev jeg det nok til min egen mand. Og lidt til mig selv. Nej, jeg er ikke gået ned med stress igen. Heldigvis. Og nej, det er heller ikke sådan, at jeg ikke tør sige tingene til min mand, sådan face to face. Men her på bloggen kommer mange af mine tanker frem, og tankerne i det indlæg: Har du stress? Tag ansvar, var tanker der rodede rundt i mit hoved hele foråret. Og sommeren indtil videre.

Min mand er sygemeldt med stress og angst. Det har jeg skrevet lidt om før. Det er ikke en hemmelighed, men det har været svært for mig at være i. Som flere af jer jo nok ved, arbejder jeg i dag som hypnoterapeut, og jeg ved efterhånden noget… (7 år Niels, man ved noget). Men når det kommer til Jesper, så er situationen helt anderledes, for jeg er ikke hans terapeut, og jeg kan ikke “redde ham”. Til gengæld kan jeg mærke ALLE hans stemninger, hans humør, hans dårligdomme og helligdomme, om du vil. Jeg mærker meget tydeligt, når han får det dårligt, og heldigvis også omvendt. Jeg kan vejlede ham og give ham masser af ro, forståelse og kærlighed, men jeg kan jo ikke tage situationen, udviklingen, smerten og forandringen fra ham. Den skal han selv igennem – og det gør altså fandens ondt på mig, når jeg nu VED, hvor ondt det mærkes indeni ham. Jeg ved det. Jeg kan se det. Jeg kan mærke det.

Derfor har jeg været stille herinde. I 15 uger. Vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle skrive.

 

At være pårørende til en stressramt er skrækkeligt.

Pårørende til en stressramtAt være tidligere stressramt og være pårørende til en stressramt er fuldstændig urimeligt skrækkeligt. Det er lige til at tude over.

Det er skrækkeligt at se sin elskede være svag, når det tidligere har været ham, der var stærk.
Min mur.
Min støtte.
Det er skrækkeligt at mærke hans smerte.
Det er svært, når man bliver bange for selv at vælte igen.

Når jeg nu ikke har skrevet så meget herinde om det, var det selvfølgelig også for at hjælpe og skåne Jesper. Han har selv bragt på bane, at jeg gerne måtte skrive om min og hans situation herinde, for det er en stor del af at have været stressramt og at være mig. Denne blog er meget personlig, om mig og mine tanker om stressen (og mange andre ting), og jeg har virkelig været i syv sind. Skulle jeg lukke bloggen, når jeg nu ikke syntes jeg kunne være ærlig overfor mig selv længere (altså for at skåne Jesper) eller skulle jeg bare lade bloggen være. Jeg valgte det sidste. Sådan lidt ubevidst. Det skete bare.

Tag en velfortjent pause, når det brænder på

Jeg har haft brug for denne pause. Har haft brug for at mærke efter, hvor jeg selv var i alt dette.

Vi har været igennem noget af en centrifuge i dette forår.

En stærk mand, der pludselig ikke kunne stå oprejst.
Der ikke kunne gå selv.
Der ikke kunne køre bil.
Der ikke kunne kigge på en med klare øjne.
Der ikke kunne tage stilling til noget som helst.
Der var askegrå at se på.

Det har været skrækkeligt.




Nu er centrifugen ved at stilne af. Forhåbentligt er de værste rystelser ovre. Forhåbentligt kommer det ikke igen.

Jeg håber, og har virkelig lyst til at komme med endnu flere tanker her på bloggen, så jeg kommer tilbage til, hvor bloggen i virkeligheden startede. At fortælle og hjælpe folk igennem stress og psykiske udfordringer ud fra mine egne erfaringer på den kærligste måde.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en stresssygemeldt kommer sig bedre og hurtigere, hvis der er én (eller flere) til at hjælpe, tage over, forstå og give masser af kærlighed.

Ps.

Jesper har givet mig tilladelse til at skrive dette, og har selv opfordret mig til at åbne lidt op for posen igen.

“Du har jo noget at give ud af. Og du er jo god til det”, sagde han til mig.

♥ Åhhhh, jeg elsker den mand ♥

Jeg ønsker jer en fortsat god sommer. Her står den på total afslapning, minimale og få arrangementer, meget nærvær og masser af kærlighed.

Pps. Jeg har det godt. Vær ikke bekymret. Vi er stærke sammen. Og jeg er lykkelig for min egen udvikling og den styrke, jeg har opdaget, jeg har. SHIT, jeg er alligevel stærkere, end jeg troede.

Så! Fredags-ferie-tanker blev nu skudt i gang.

Ærligt, det har været et hårdt forår, en nøj hvor jeg elsker personlig udvikling. Jeg elsker at se, når det går op for den enkelte, at han (eller hun) er meget mere værd, end han selv tror.

www.meskildsen.dk




Har du stress? Tag ansvar!

by

Stress. Dit liv. Tag ansvar.

Ja, det er måske sådan lidt direkte, men det er ikke desto mindre sandt. Dit liv det er dit ansvar. Du skal tage ansvar for dit liv.

Hvis du er ramt af stress, så er det NU, du skal tage ansvar for dit liv. Det vil jeg fortælle dig lidt om her.

  1. Oplever du, at du gang på gang bliver syg, så er det DIT ansvar, at tage den tid det tager for at blive rask igen.
  2. Er du tit ked af det, nedtrygt, vred, så observer din egen situation. Gør noget andet end det, du plejer. Noget må gøres og det er DIT ansvar.
  3. Føler du dig presset på arbejde, så er det DIT ansvar at gøre din arbejdsplads bevidst om dit problem. Få evt. hjælp til det!
  4. Arbejder du rigtig meget? Kan du ikke lægge dig syg, holde fri eller være fraværende? For når du kommer tilbage, er du bagefter og der er endnu flere uafklarede ting, der hænger over dig?





Det her er kun fire små ting, der kan være indikatorer på, om du skal gøre noget. Jeg ved udmærket godt, at det er lettere sagt end gjort. Ret så ofte, så ved vi simpelthen ikke selv, at den er helt gal, før læsset vælter for os. Og når læsset vælter, så vælter det altså. Så kan man blive helt overrasket over, hvor galt det egentligt står til. Det er simpelthen fordi, vi i så lang tid har overbevist os selv (og andre) om, at man har helt styr på det og at det nok skal gå. Jo flere gange du gør det, des mere kommer du til at tro på det selv.

Det bedste, du kan gøre…

I min optik er det bedste, du kan gøre – to ting. Mærk efter i dig selv. Ja, det er sgu svært, for hvad betyder det at mærke efter og hvornår skal man gøre det? Hvordan føles det? osv. osv.

Nummer to bedste ting er: LYT TIL ANDRE. Jeg ved godt, at sådan nogle som mig, der selv har været der, altså helt nede, er utrolig kloge og bedrevidende.

Og ja, det er vi. For vi kan se, høre, føle og sanse. Mange af os. I min situation så sanser jeg SÅ meget, og jeg spotter på folk, når de er presset. Når jeg siger og hentyder, at de skal passe på sig selv, så siger jeg det da ikke for sjovt. Jeg siger ikke og ved selvfølgelig ikke, om den person jeg siger det til, vælter lige om lidt. Det kan jeg jo ikke vide, men jeg ser nogle signaler, som gør at jeg reagerer.

Stressland

Fordi jeg lige præcis ved, hvordan der er i stressland og der er ikke sjovt at være. Det kan også godt være, at personen når at reagerer, så det ikke vælter HELT. Det er jo fantastisk. Derfor skriver jeg også dette her nu. Jeg ser og hører, gang på gang, både privat og i min klinik, at folk er gået alt alt for langt. Jeg ved godt, at det er så svært at mærke, og vi vil jo gerne kunne klare os godt og kunne klare os selv, ik? Vi vil så gerne have styr på det. På os selv.




Min bedste anbefaling

Få lige lidt ro på.

I denne her verden farer vi alt for meget af sted.

Vi skal nå så meget.
Vi skal bevise så meget.
Vi skal være dit og dat.
Vi skal kunne arbejde hårdt, godt og tjene mange penge.
Vi skal have de rigtige venner.
Vi skal begå os godt.
Vi skal have de rigtige ting.
Vi skal være sociale.
Vi skal præstere.
Vi skal…
bum bum bum…

Nej, gu skal vi ej!

Vi skal ikke en skid.
Vi SKAL kun det, vi VIL.

Vi vil være os selv.
Vi vil kunne fejle.
Vi vil lære af vores fejl.
Vi vil grine af og med os selv.
Vi vil sove.
Vi vil bevæge os.
Vi vil være rolige.
Vi vil være vilde og tage vilde beslutninger.
Vi vil være modige og “umodige”.
Vi vil være, vil vi!

Ja ja, jeg ved godt, at vi ikke kan alt det, vi vil i denne her verden. Jeg ved også godt, at der er nogle ting, vi skal. Det ved jeg godt. Men jeg har en klar overbevisning om, at når vi gør meget af det, vi gerne vil (inderst inde), så kan vi også bedre klare det, vi skal.

Et arbejde er da også noget, vi skal ville, eller brænder vi ud i det. Ikke sandt?

Opsummering

Altså…

Det er NU, du skal tage ansvar for dit liv.

Det er NU, du skal tage ansvar for dit liv!

Hvad vil du gerne?

Tænk dig godt om.

Når du – engang – ligger på dit dødsleje, hvordan vil du så tænke tilbage på dit liv? Som at du havde et godt liv, nød dine nærmeste, var fokuseret på kærlighed, familie og velbefindende?Eller at du har arbejdet meget for at skaffe dig penge og det rigtige image? Mistet noget tid og samvær med din familie, din ægtefælle og dine børn? Gjorde alt det, “man” forventede af dig? Eller gjorde det, du havde lyst til?

Jeg ved godt, det er sat på spidsen. Men alligevel… det sætter indimellem nogle tanker i gang. God fornøjelse med at tage ansvar.

Hvis du ikke allerede er stresset, ja så kan du jo også godt tænke lidt på disse tanker… Det skader i hvert fald ikke, at overveje sit liv lidt. Det kan være, du er så heldig, at du tænker, at alt er okay. FEDT for dig, hvis det er tilfældet.

Det kan også være, at du (hvis du ikke tager ansvar) vælter sammen med det store læs. Det er ski da bedre at stoppe op inden, ik´?

Jeg ønsker dig en vidunderlig solskinsfredag.

Kram til dig.

www.meskildsen.dk




1 2 3 19