Stress

Her kan du læse om stress

Prøver noget nyt

by

Indlægget indeholder affiliate links

Godmorgen, folkens. Det er lidt nyt på bloggen i dag.

Jeg vil nemlig prøve noget nyt. Altså ikke på bloggen, men sådan i virkeligheden. I tiden er rigtig meget nyt for mig, for jeg er sprunget ud som raskmeldt OG selvstændig – og det er alt sammen nyt, spændende og nervepirrende.

Skærer du tænder_Samtidig med det, så har jeg ikke tidligere fortalt, at min søde dejlige mand, min klippe, min bedste ven er deltids sygemeldt med stress. Måske vil jeg skrive mere om det senere, måske ikke. Jeg har ikke skrevet noget om det, da det er HANS historie/ situation, og jeg har ikke ønsket at blande hans situation ind i min historie på bloggen.

MEN vi to er tydelige eksempler på, at det er hårdt at være pårørende til en stress/angst sygemeldt, samt at DET SMITTER, det skidt.

Når det er sagt, så kan jeg kort fortælle, at det OGSÅ har påvirket mig enormt meget, at han fik det skidt. Pludselig blev JEG jo pårørende til en stresssyg, samtidig med at jeg selv er i opbygningsfasen til et arbejdsliv (selvstændig endda).

Jeg har det godt

Altså nogenlunde. Jeg er glad for mit nye liv, glad for min udvikling, glad for min familie og vores liv generelt. Jeg er enormt glad for at være “på den anden” side nu.

MEN… og der er et stort MEN…

Jeg er begyndt at døje med – IGEN – at skære tænder, både om dagen og natten. Det er noget, jeg har gjort meget tidligere og det giver mig selvfølgelig hovedpine. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er tanker, pres og bekymringer om ham, os, mit selvstændige arbejdsliv, økonomi osv.

Når man har været sygemeldt i så lang tid, eller i kort tid for den sags skyld, er det altid hårdt at starte op igen, og det er det selvfølgelig også for mig. Og i den situation ville jeg til enhver tid bide tænderne sammen, som man siger. I den her sammenhæng mener jeg bare, at jeg bider mine tænder og kæber så hårdt sammen, at det giver spændinger. Det er ikke godt og temmelig træls.

Jeg laver 7th Path Selvhypnose® hver dag, og det hjælper mig og fjerner min morgenhovedpine. Men den kommer igen, når jeg har været i gang i noget tid. Så har jeg brug for pause igen. Det er fint og ok at det er sådan. Men jeg vil bare gerne undgå at mærke, at jeg har pint mig selv med at skære tænder i løbet af natten.

Derfor

har jeg bestemt, at jeg vil prøve denne bideskinne fra Antibite. Jeg bestiller den i dag og får den sendt med posten. Jeg vil prøve den i en periode, og så vender jeg tilbage til jer. Jeg ved, at flere af mine læsere også lider af spændingshovedpine, og tænker, at hvis dette produkt er så godt, som de skriver, så skal I da vide det. I samme forbindelse kan jeg give jer en rabatkode, hvor I får 15% rabat. I skal bare skrive GGL2017, i rabatkodefeltet.

 

Nå, men jeg vil ikke skrive så meget mere om det NU. Jeg vender tilbage senere, når der er nyt om bideskinnen, og hvor jeg vil vise og fortælle jer, hvordan det går.

Og manden

er mega dygtig til at være stresset. Han er meget bedre til at tage vare på sig selv, end jeg nogensinde har været.

(Imellem os… det er måske også lidt nemmere, når man er far end mor????) 😉

Ha´ nu en super dejlig dag. I dag har jeg ingen klienter, men jeg er i gang med at forberede et foredrag, jeg skal holde om et par uger. Spændende.

Nu skal jeg have lavet min selvhypnose, så jeg kan få min spændingshovedpine lidt på afstand og komme i gang med arbejdet.

www.meskildsen.dk

 

Fri som fuglen

by

At være fri som fuglen, er ganske enkelt en rar følelse i maven.

Jeg er fri.

Fri fra sygdom. Fri fra systemet. Fri fra sygedagpenge. Fri fra kommunen. Fri fra dårlig samvittighed. Fri. Fri. Fri.

Fri som fuglenJeg har meldt mig rask efter næsten 3 års sygemelding. Det har været en fuldstændig forfærdelig hård og kynisk periode, og jeg vil ikke ønske det for nogen. Til trods for det, så var det en nødvendig kamp og periode for mig. En kamp der var nødvendig, hvis ikke jeg skulle “gå til”. Det lyder barsk, men det er vist helt sandt. Jeg var nedbrudt og ødelagt. Jeg kunne ikke klare mere. Jeg blev mere og mere syg og ødelagt.

Fri som fuglen

betyder for mig, at jeg nu er mig selv, min egen herre, min egen chef – ganske enkelt fri til at være mig selv. Jeg er fri som fuglen fra sit bur. Jeg kan nu flyve mod nye retninger. Jeg har fået luft under vingerne og kan flyve hvorhen jeg vil… Eller… Det kan man jo ikke helt med en stor og skøn familie, men tanken er der da. Arbejdsmæssigt har jeg skabt mit eget univers, jeg er ved at bygge op og jeg er fri til selv at bestemme, hvordan det hele skal være. Det giver mig tryghed og ro. Ingen skal fortælle mig, hvor meget jeg skal arbejde og hvordan, og ingen skal sige, hvad og hvordan jeg skal gøre det, jeg er god til. Det er det, jeg mener med at være fri som fuglen.




Fanget eller fri?

Jeg har været fanget i et system pga. min sygdom. Jeg er vildt taknemmelig for det system, vi har i Danmark. Man hører mange historier om, hvordan folk føler sig for fuldt og presset ud i alt muligt, når de er syge. Det er jo ganske forfærdeligt, når tingene foregår på den måde. I sådan en sygeperiode er det bare det sidste, man magter. Det har da også været hårdt for mig, og stressende. Men jeg vil også hurtigt sige, at det der var hårdt, var MIN EGEN OPFATTELSE af at være syg og være en del af systemet. SHIT, det var ulideligt at være så dårlig, at man ikke kunne selv, at man var så syg, at man måtte modtage offentligt forsørgelse, at man ikke kunne klare sig selv. Det har været vildt vildt hårdt. Jeg har HADET, at været en del af systemet, og jeg har samtidig værdsat den hjælp, jeg har fået. Jeg vil også hurtigt tilføje, at de mennesker, jeg har haft omkring mig fra det kommunale “system” har været rigtig gode ved mig. Coaches, sagsbehandlere, vejledere og hvad de ellers var, de mange forskellige, der var. Jeg har været omkring rigtig mange mennesker, og hver og en af dem, har udvist stor forståelse og medfølelse for mig og min situation. Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg synes faktisk, det er vigtigt, at de gode historier også kommer ud.

Løssluppen

Jeg har det lidt som en fugl, der er sluppet ud af sit bur og er blevet fri. Ikke mere skal jeg sidde der bag tremmerne og se, hvad der foregår på den anden side. Jeg er mig, og jeg kan nu det, jeg selv finder vigtigt for mig. Jeg har det godt, men har været så grueligt meget igennem, at det helt sikkert har sat nogle spor i mig. Nogle mén, som man siger. Jeg arbejder mig opad og kæmper stadig en kamp med mig selv. Jeg skal nemlig passe på mig selv. Jeg er IKKE i fuld vigør endnu, og jeg tænker på, om jeg nogensinde kommer det. Men hvem siger også, at man SKAL være det. Jeg er i hvert fald ikke som før, og det er jeg egentligt glad for. Jeg er stadig mig selv, men nogle ting indeni i mig er forandret. Derfor tænker jeg, at jeg ikke behøver at blive som før. Nej tak. Jeg vil jo ikke ende som tidligere… fanget i buret. Næh nej… Næ tak. Jeg er faktisk godt tilfreds med mit nye jeg. Det jeg der indeni er forandret for evigt.



Jeg har det godt

Forleden mødte jeg en gammel arbejdskollega, som spurgte: “Hvordan har du det?”.
“Jeg har det godt”, udbrød jeg med det samme.

Hun så helt overrasket på mig og tilføjede: “Det er godt nok længe siden, jeg har hørt dig sige det”.

Og ja, hun har helt ret. Det er virkelig længe siden, og det føles faktisk rigtig godt at sige det nu.

Jeg har det godt med at melde fra til nogle ting, fordi mit hoved er fyldt og jeg er træt. Jeg har det godt med at vælge træning, både fysisk (styrketræning) og mentalt (selvhypnose). Jeg har det også helt godt med, at jeg så må melde afbud til andet, som jeg egentligt også gerne ville. For jeg ved, at det jeg vælger nu, er for at prioritere mig selv. Og det er altså vigtigt. Måske kommer der en dag, hvor jeg også kan fylde andet i min kalender og måske også kan være lidt impulsiv, men lige nu er jeg nødt til at forblive “inden i mig”. På den måde samler jeg energi og jeg bliver endnu mere fri.

Det bedste er, at min indre uro og hovedpinen er væk. WOW, hvor er det en lettelse og hvor er det fedt at være fri som fuglen.

Hverdagen på vej

I morgen er det mandag – og jeg glæder mig til at tage afsted fra morgenen af. Afsted til det, der nu er mit arbejde. Og tage hjem, når jeg er fyldt og ikke kan mere. Jeg glæder mig til en arbejdsdag, hvor jeg indlægger vigtige pauser – og samtidig gør og kan det, jeg er god til. Skulle du få lyst til at se og læse mere om det, jeg laver i min hverdag nu, så tjek min hjemmeside: http://www.martineshypnose.dk

eller følg min Facebookside.

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig uge.

De bedste hilsner fra Martine

 




 

 

Når stress giver sorte huller

by

Sorte huller i hukommelsen… Det er altså ikke rart at blive ved med at have dem.

Jeg har sorte huller i min hukommelse. Det er et af de mén, jeg har fået i min stresssygemelding. De sorte huller betyder, at der er ting, jeg har gjort, hørt, set eller oplevet i den periode, som er fuldstændig forsvundet ud af min hukommelse. Som i… Jeg har været væk i en periode, og har ikke hørt/ set eller oplevet det. Jo, det har jeg. Jeg har været lige her, men jeg kan bare ikke huske det.

Min stress, angst og i særdeleshed også min hukommelse er blevet markant bedre. Jeg blev mindet om det for nyligt. Det sker af og til. Det kan være i en situation, hvor folk snakker om noget og siger, at jeg var med… WHAT! “Det der har jeg aldrig hørt om”. Jeg er jo ret bevidst om det nu, så jeg kan fx spørge om, hvornår det var og så nikkende anerkendende, når jeg hører, at det har været indenfor de sidste 3 år. SÅ forstår jeg bedre – og beklager, at det er smuttet fra min hukommelse.



Gæst der mindede mig om sorte huller

Forleden havde jeg huset fuld af gæster… Jeg rundede et nyt årti og holdt en fantastisk fødselsdag for familie, nogle venner og naboer.

En af gæsterne beundrede den glasplade, jeg har ved min kogeplade. Den er ret anderledes. Findes ikke magen til. Jeg har selv lavet pladen med en masse fede farver og er meget stolt af den. Min dejlige gæst spurgte til, hvordan jeg havde sat den fast på væggen. Til det kunne jeg hurtigt svare:

“Jeg har bare brugt…”

Og ja, så kunne jeg simpelthen ikke huske, hvad det var jeg havde brugt. Ordet var væk. Som i fuldstændig væk. Men jeg vidste udmærket, hvor det så ud. Jeg spurgte min søster, som hurtigt kunne svare “Silikone”. Jeg bekræftede, og erfarede at ordet var fuldstændig forsvundet fra mit hoved. Det var ikke engang som: “Nå ja, det var silikone”.

Træning af de sorte huller

sorte hullerJeg bryder mig ikke om, at acceptere, at jeg har sorte huller. Det er helt okay, at der er sket en brist i den periode, men så må jeg træne min hjerne op igen. Derfor kan sådan et ord som “silikone” sværme i mit hoved i en periode derefter – bare for at minde mig selv om ordet. Jeg gør det helt bevidst. Kan finde på at gå og sige silikone for mig selv – bare for at huske det. På den måde tror jeg, det sidder bedre fast.




Der er selvfølgelig ting, der er forsvundet. Jeg har i min lange periode haft møder på kommunen osv. som jeg simpelthen ikke kan huske, vi har haft. Det er selvfølgelig ærgerligt, men et ret tydeligt tegn på, at min hjerne har været på total overarbejde.

Kender du nogle, som er ramt af stress, så mind dem gerne om denne blog. Jeg synes faktisk, der er mange givende og rammende blogindlæg herinde, som er hudløst ærlige – og som ikke kommer fra læger eller psykologer. Det kommer fra selve kilden – og det er oftest det, man har brug for, hvis man er ramt. Man vil helst vide, at man ikke er alene.



Ha´ en dejlig weekend, derude i det danske land. Sikke et sommervejr, hva´? Jeg håber, I finder lidt tørre pletter imellem skyerne og nyder sommeren – trods alt.

1 2 3 4 18