Tankestrejf

Jeg er fuld af tanker, som jeg er ivrig efter at dele ud af.

Jeg elsker…

by

Jeg elsker… utroligt meget.
Der er så mange ting i mit liv, jeg elsker. Listen kunne blive uendelig, hvis jeg skal skrive alt det ned, som jeg elsker. Indimellem skriver jeg faktisk ned. Ikke kun om det, jeg elsker, men lige så meget om det jeg tænker. Bare for at gøre mig selv endnu mere bevidst om alt det, der rører sig for mig.
At skrive er en fantastisk bevidst handling, som giver mig ro indeni. Fordi alle de tanker der er, er gode at få ud og ned på papir. Nogle gange læser jeg tilbage i min “bog”. Noget af det skrevne er super fantastisk og noget af det skrevne er hovedrystende åndsvagt. Men der var en grund til at tankerne var der, de kom ud og de kom ned på papiret. På den måde forlader de hovedet og hæfter sig til papiret i stedet. Det er, for mig en god måde at skabe ro i hovedet på.


Jeg elsker…

selvfølgelig min familie. Hver og én. Jeg elsker, at Jesper og jeg har skabt en familie, hvor vi har rum og plads til os alle sammen. Jeg er stolt. Mega stolt. Vi har haft store udfordringer lige siden før vi fik børn. Vi har været fyldt af frustrationer, sygdom og død omkring os i mange år og det har påvirket os utroligt meget. Vores individuelle sårbarhed har været sat meget på prøve og vi har begge været ukampdygtige i perioder. Til trods for det, så har vi formået at skabe en familie, hvor vores 3 børn vokser op, er i trivsel og hvor vi har et fantastisk sammenhold. Det elsker jeg altså helt vildt.


Jeg elsker…

… at lave mad og bage.
Jeg elsker at skabe i et køkken. At være kreativ i et køkken. At arbejde i et køkken.
Her hjemme hos os er det hovedsageligt mig, der laver mad. Det er ikke fordi, at Jesper ikke kan finde ud af det, men jeg kan faktisk så godt lide det, at det ikke gør mig noget. Det er nok med tiden blevet sådan, at jeg ikke har givet ham så meget lov til at være med, som han nok gerne ville. Altså i tidernes morgen. I og med at det med tiden er blevet mest mig, så er det jo også mest mig, der har fået øvelsen. Ligesom med så mange andre ting, så kræver madlavning og bagning også meget øvelse. Jeg har øvet mig rigtig meget igennem tiden, og derfor er det også nemmest, at jeg laver maden… Tror jeg.

Jeg kan bruge meget tid på at kigge på opskrifter både i bøger, blade og på nettet. Jeg kan bruge lang tid på at planlægge og udføre, og jeg kan virkelig godt lide det. Jeg bliver inspireret af andre og jeg elsker at inspirere andre tilbage. Det er så fedt, når vi kan lære noget af hinanden.

Sådan tjener jeg penge…

Nogle links som jeg bruger på bloggen, er det man kalder affiliate links. Det betyder, at når du klikker på linket og evt. køber noget fra siden, så får jeg en vis procentdel af det, som du køber. Det gør, at jeg kan tjene lidt penge på det arbejde jeg laver her på bloggen. Nedenstående links er affiliate links.

Jeg vil gerne lave en lille reklame for et lille, men fantastisk firma, som hedder K for kage. Jeg har selv købt flere bageartikler derfra igennem tiden. Det bedste ved det firma er, at det er en ung pige, Sara der er ide”pige” (man kan ikke rigtigt skrive kvinde) til webshoppen. Hun er endnu ikke gammel nok til at være selvstændig eller i arbejde generelt, så det er hendes mor, der driver shoppen (sammen med hende). Det er fantastisk, at så ung en pige gør lige præcis det, hun ELSKER. Hun brænder virkeligt for bagning og hun har skabt en fantastisk webshop, hvor der er mange valgmuligheder og rimelige priser. Det er super hurtig levering og alt er bare helt i top. De holder løbende udsalg og der er altid noget godt til gode priser.

Jeg er rigtig glad for min form til minimuffins. Det er både lækkert og sjovt at bage små minimuffins. Jeg har brugt det en del til børnene, som synes at minikager er søde. Jeg har også brugt formen, når jeg har bagt minikanelsnegle. De bliver altså rigtig lækre, især når jeg har brugt dem til dessert til brunch, hvor man spiser meget og bliver meget mæt.
Kender du ikke det?
Man kan næsten ikke spise den dessert, der er, men lidt sødt vil man jo gerne have. Her er mini kanelsnegle altså super gode at trylle frem.

Hvis du bruger dette link, så kan du købe en form (eller flere) til minimuffins, og jeg får “en del af kagen” uden at du skal betale ekstra. Det vil altså gøre mig rigtig glad.

Jeg elsker…

når jeg har fred, tid og ro til at fordybe mig.

Jeg er vild med at have god tid.

For godt en uge siden forlod jeg mit job og det har været fantastisk godt for mig. Jeg har haft ro til at fordybe mig i bloggen igen og til at fordybe mig i mit firma igen. Jeg leder, stille og roligt efter job, som kan supplere min indtægt. Hold op hvor jeg elsker det.


Jeg elsker…

at jeg er kommet så langt efter stress og angst, at jeg har mit eget firma, at jeg selv kan bestemme og at jeg kan hjælpe andre på deres vej. Det er virkelig noget, jeg elsker.


Jeg elsker…

at du læser med.

Jeg er taknemmelig. TAK.

www.meskildsen.dk

Kan du ikke klare det?

by

Spørgsmålet er kommet mange gange de seneste måneder. “Kan du ikke klare det?”

Og hvad tror du så, det gjorde ved mig?

Jeg blev ked af det indeni. Opgivende. Men viste det selvfølgelig ikke. Jeg tænkte bare lidt over det og mærkede efter.

Bagefter blev jeg utrolig favnende og rummelig. For selvfølgelig tænker “folk” sådan, når jeg vælger at fratræden den stilling, jeg sagde ja til sidste sommer. Den stilling og det job som er gået så pisse godt og som jeg har klaret skide godt.

Jeg har tidligere været så underlagt af stress og angst, at det selvsagt blev tvivlende, OM jeg kunne klare den stilling, jeg havde sagt ja til.

Men ved I hvad?

JO, JEG KUNNE GODT KLARE DET. MEN JEG VILLE IKKE…

Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over, at “folk” ikke tror på, at forandring er en sejr i sig selv og skaber en vilje, der siger spar to. Jeg blev selvfølgelig ærgerlig over, at “de” pludselig tvivlede på min kunnen. Men jeg kan ærligt talt godt forstå dem. Og jeg har naturligvis allerede tilgivet.

Jeg har nemlig lært (efter 41 år) at mærke efter i min krop og tage mig selv alvorligt.

Og det er det, jeg har gjort.

Jeg har sagt op

og er stoppet her til 1. april. Det er en kæmpe befrielse. Det kan jeg mærke.

Det var en svær beslutning at tage. Det har voldt mange søvnløse nætter og bekymringer.

Men jeg kom til et punkt, hvor jeg var nødt til at give mig selv lidt af min egen medicin (altså noget af det, jeg nogle gange hjælper mine klienter i klinikken med. Lav et realitetstjek og reager ud fra det.

I første omgang gennemtænkte jeg, OM det var en mulighed at lave noget om på arbejdspladsen. Det var der måske, men det ville være (i mine øjne) en MEGET langsommelig proces. Måske over flere år og med en masse bøvl, og det ville jeg ikke bruge min højspændte energi på. Faktisk.

Så ja, det er med total oprejst pande, at jeg har valgt, at jeg godt kunne klare det, men at jeg ikke VILLE.

Et bevidst valgt.

Shit, det føles godt. Virkelig godt.

Det føles virkelig VIRKELIG godt at tage sig selv alvorligt, og ikke bare gøre det, andre forventer af dig.

Jeg har fået SÅ meget anerkendelse på mit arbejde og det har gjort mig så glad og stolt.

MEN jeg har også oplevet, at jeg ikke kan opbygge mit arbejdsliv på anerkendelse alene. Sjovt nok er det med anerkendelsen noget af det, jeg personligt har arbejdet meget med i min stressperiode. Jeg har i hele mit liv kæmpet for at få mine forældres anerkendelse. Det er lykkedes for mig i mange tilfælde, men det har ikke gjort mig glad alligevel. For inderst inde havde jeg altid en følelse af, at mine forældre ville vælge “flasken” og/ eller arbejdet frem for mig… ligemeget hvor meget jeg anstrengte mig. Ja, det er sket rigtig mange gange i min barndom. Jeg har utallige eksempler derpå.

For at bringe en krølle på dette indlæg, bringer jeg lige overskriften frem igen.

“Kan du ikke klare det?” (Læs: “Hvis du ikke kan klare det, så er du jo ikke god nok…”)

Moralen er så…

Hvis vi ikke bevidst vælger at omdirigere vores tanker, når vi hører eller oplever noget, der minder os om de ubehagelige oplevelser, vi havde som barn, ja så bliver vi trukket direkte tilbage til elendigheden indeni igen.

Jeg er stærk – og jeg valgte at sige nej tak til jobbet, som gav mig masser af anerkendelse, men jeg valgte derimod at sige ja tak til mig selv.

For hvem skal egentligt bestemme over mig…???

MIG.

YEAH!

www.meskildsen.dk

Jeg har været fyldt…

by
Ja, JEG HAR VÆRET FYLDT…

No kidding. Jeg har været fyldt af arbejde og familie.

Men jeg skylder jer vist en update. Det er 5 måneder siden sidste indlæg her på bloggen. Det er bare sådan det er. Jeg vil på ingen måde undskylde. Der har ikke været energi til det den seneste tid. Sidst jeg skrev her var om mit nye job, som jeg startede i august. Det kører derud af. Daglig leder på HEART café i Herning. Jeg er blevet glad for jobbet… og ser det stadig som en spændende udfordring… med de udfordringer, og op og nedture, der jo er i et arbejde. Det er fedt at prøve noget andet end mit vanlige lærerjob.




Pas på mig

MEN jeg kan også tydeligt mærke, at jeg ofte skal passe på mig selv. Nu vil jeg skynde mig at skrive, at det skal vi jo altid. Men jeg har altså stadig en tendens til at blive grebet af det, jeg laver, og jeg skal indimellem stoppe mig selv. Det er jeg heldigvis blevet meget bedre til end tidligere. Min mand siger, at jeg har nogle gode overvejelser, når noget går mig på. Jeg sætter mig ikke ned og oplever at det hele er håbløst. Jeg gør noget ved mine tanker, og det gør mig stærk, kan jeg mærke. Det giver mig ejerskab over mig selv og mit eget velbefindende. Jeg sætter en stor ære i at gøre det, der gør mig glad og giver mig energi. Jeg kan faktisk godt blive fyldt op (og lettere presset) over mit job indimellem, men når jeg så husker mig selv på, hvad der er vigtigt for mig og bruger tid på det, istedet for at tænke arbejde hele tiden, så kan jeg mærke, at jeg fyldes med energi – og det smitter også af på arbejdet. Det smitter jo af hele vejen rundt.

 

Når man har været fyldt, er det vigtigt...

Mest glad

Det der gør mig allermest glad, er når jeg har haft en klient i min klinik og kan mærke, at jeg gør en stor forskel. Det ER altså det, jeg allerbedst kan lide. Det ER altså det, der er mit hjertebarn. Det gør mig så glad. Og det er desværre noget af det, jeg har været nødt til at skrue lidt ned for i min opstart i cafeen. Det er jo klart, at jeg har været træt, og mine realitetstjek undervejs har fortalt mig, at det er helt naturligt. MEN jeg er også kommet til den konklusion, at jeg skal huske at prioritere det, der gør mig allermest glad. Arbejdet i cafeen gør mig glad, men arbejdet i klinikken gør mig gladere.

Men ved du hvad??? Jeg kan mærke i mit arbejde i cafeen, at jeg har en kæmpe stor menneskelig indlevelsesevne og er skide god til at begå mig med andre mennesker. Det er selvfølgelig min tid som lærer og hypnoterapeut, mine nedture, mine medmenneskelige relationer mm., der har givet mig stor erfaring med det. Det er noget af det, jeg ELSKER ved at være fuld af livserfaring. På godt og ondt.




Med hjertet på rette sted

Når jeg åbner mine øjne om morgenen, tror jeg på, at det der sker den pågældende dag, vil give mig oplevelser og erfaringer, der gør mig til den, jeg bliver ud i fremtiden. Det der sker i vores liv, påvirker os hver dag. Det lærer os noget, og det er aldrig helt skidt. Vi kan opleve nogle ting, som gør ondt og måske giver os traumer, men når vi får oplevelserne bearbejdet, så lærer vi af dem, og det gør os til de gode mennesker, vi bliver (og er). Vi må bare aldrig lukke øjnene for at bearbejde vores oplevelser.

Når jeg har hjertet på rette sted, så ønsker jeg det bedste for mine medmennesker og for mig selv. Vi fortjener det bedste og det bedste er fuld af kærlighed.

Det kan jo godt ske, at jeg indimellem oplever noget dumt og (på godt jysk) træls, men når dagen går på hæld, så tjekker jeg dagen igennem og vurdere, hvad der har været det bedste for mig i dag… og det gør mig glad og fylder mig med taknemmelighed.

JA, JEG HAR VÆRET FYLDT…

af mit nye job… og det er jeg indimellem stadigvæk. Både positivt og negativt.

MEN jeg er også fuld af taknemmelighed. Når man er en “føle-pige” som mig, så mærker man en masse stemninger. Både fra andre og sig selv. Man tænker og vurdere. Og det kan fylde, kan det. Lige her er det vigtigt for mig, at jeg giver mig selv så meget kærlighed og taknemmelighed. At jeg er her for mig selv.

Mest af alt er jeg taknemmelig for min vej hertil. Den har været hård og lang, men jeg ville egentligt ikke have været den foruden. Vildt nok at skrive sådan. Jeg er pisse stolt af mig selv. Stolt af, at jeg er nået her til. Pisse taknemmelig for mit eget mod og min vilje til at komme videre.

Stress og angst er forfærdeligt at komme igennem, I know!

Men med hjertet på rettet sted… inden i dig selv… så kan du komme igennem det og lærer så guddommeligt meget om og af dig selv.

God søndag!

www.meskildsen.dk




1 2 3 35