Citater

Jeg holder meget af citater. Rigtig mange mennesker har igennem tiden sagt mange kloge ord, som jeg i det daglige nemt kan bruge til at uddybe følelser eller tanker.

Jeg holder også meget af at gøre dem læsbare og ligetil. I min hverdag bruger jeg citaterne enten i mine tanker, til kort, breve eller indlæg her på bloggen.

Ærlighed og åbenhed

by

Jeg skriver her på bloggen med en ærlighed og et åbent hjerte. Noget jeg gør en utrolig stor dyd ud af. Desuden sætter jeg stor pris på den ærlighed, jeg får retur.

Med ærlighed kommer man længst. Det er jeg ganske overbevist om. Og med åbenhed er vi meget bedre til at passe på os selv og andre.
For nogle uger siden var jeg alle mine kommentarer igennem. Kommentarer som nogle mennesker er så søde at skrive nederst i mine indlæg. Det er den slags kommentarer jeg lever højt på i lang tid. Det gør mig glad og håbefuld. Håbefuld for at jeg gør et godt stykke arbejde med min blog. Jeg er pt. så udfordret med mig selv, at jeg ikke er i stand til at arbejde, og det gør mig utrolig ked af det.

De der kommentarer… hvad gør de?

I samme ombæring gør det mig lykkelig og glad, når jeg kan skrive om mine udfordringer, følelser og tanker samtidig med at det kan hjælpe andre. Jeg føler jo nærmest, at jeg udfører et stykke arbejde der. Det er bare ikke forbundet med et ordinært arbejde, som giver penge i bøssen (hvis du forstår). Det gør faktisk en væsentlig forskel for mig – og måske også for andre. Det er svært IKKE at bidrage med en indtægt til familiens husholdning. Det er meget svært for mig.




Når det hele så bliver lidt for træls og jeg samtidig føler, at intet hjælper, så læser jeg kommentarerne og får en lille smule glæde indenbords. Tusind tak til jer der bruger jeres dyrebare (stressede) tid på at skrive til mig. Det gør en verden til forskel, for det giver mig alligevel lidt håb.

Ærlighed

aerlighed

 




Ja, altså… Jeg bruger jo bare min ærlighed og mine erfaringer… og det kommer der denne blog ud af. Det glæder mig, at du læser med. Læs lige med på nedenstående kommentar, som blev skrevet til mig, efter jeg havde skrevet Stress som tabu #3. Det blev dog skrevet i en privatbesked til mig, men jeg HAR fået lov til at udgive det her. Jeg er glad for at blogindlægget kunne hjælpe og give lidt forståelse. Ja, selvom jeg absolut ingen erfaring har i skilsmisser, så har jeg så mange andre personlige erfaring, der blev brugt i denne sammenhæng. For med min ærlighed kommer jeg rigtig langt omkring.

Du skriver fantastisk, søde Martine
Endnu engang tar jeg hatten af for din ærlighed og åbenhed omkring dig og dit familieliv og din relation til Jesper.
Tak for det. Det er nemlig med til, at jeg ikke får følelsen af at have været “forkert” i mit ægteskab, men det er faktisk med til en erkendelse af, at jeg har haft mange behov, som X ikke har kunnet opfylde for og sammen med mig.

Tak for dig. Du ved, hvem du er <3
Tak for jer, læsere.

Kan I ikke godt forstå, at det varmer mit hjerte at modtage den slags beskeder. Lad os sprede lidt ekstra kærlighed. Det er så hjerteligt dejligt.




Positive mandagstanker

by

Positive mandagstanker handler, kort og godt, om mine positive mandagstanker. Der er lys og lethed i tankerne – og GUD, hvor gør det mig glad.

Efter 2-3 år (faktisk flere) med svære dage, stress og jag, tristhed, sygdom og meget mere, har jeg i dag mandagstanker der svømmer over af positivitet. Jeg har i meget lang tid været udfordret i sindet, tankerne og kroppen. Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig i 100 % topform, men i de sidste uger har jeg fornemmet en meget positiv fremgang. Jeg har ikke turde sige noget eller været FOR optimistisk, for jeg har været bange for tilbagegang. Indrømmet… Det er jeg da stadigvæk, men dykkene bliver færre, mindre og mere overskuelige.
Det er SÅ MEGA dejligt, kan jeg fortælle jer.



 

mandagstanker gandhi-citat

 

Ovenstående citat er jo rigtigt… MEN det er bare sindssygt svært, når sindet, hovedet og kroppen larmer og smerter. Det kræver at man har og får sig selv i balance, for at man kan tænke nogle ordentlige tanker, der er godt for én selv. Jeg siger det bare.

Hoved på overarbejde

Mit hoved HAR været på overarbejde. Det plager mig heldigvis ikke dagligt mere og min træthed kan jeg nogenlunde styre. Jeg er blev godt til at mærke, lytte og reagere – og jeg gør det med glæde, fordi jeg kan mærke, at det hjælper mig. Mine tanker og min hovedpine har fyldt ALT i mit hoved. Der har ikke været meget plads til glæde og positive tanker, men nu er der plads. Jeg har været meget plaget af tankemylder og det er også aftagende. Jeg mærker tankemylder, når jeg bliver træt, men så ved jeg jo godt, hvad der hjælper.

Jeg håber inderligt, at jeg kan bevare denne fremgang og arbejde videre den rigtige vej.

Tilbageblik #3

Jeg er blevet så optaget og betaget af at kigge tilbage på bloggens første leveår. Det er både fantastisk og samtidig lidt overvældende at se og læse alt det, jeg har skrevet og lavet i dette år. Bloggen indeholder både meget personlige tanker, kreative ting og et kæmpe udvalg af opskrifter. Egentligt findes der jo opskrifter rigtig mange steder og jeg er hverken bager eller kok, men jeg ELSKER at lave mad og bage, så derfor har jeg nydt at bruge tid på at lave opskrifter til bloggen.




Find alle mine kageopskrifter her under kager index.
Der er mange skønne og meget velsmagende kager.

Jeg har både bagt Kanelsnegle, Gulerodskage med hvidt på toppen, Jordbærtoppe, Klatkager, Ølkage, Fastelavnsboller, Fødselsdagslagkage og andet godt.
Hvorfor ikke bruge mine opskrifter frem for andres???

Banankage

banankageI dag har jeg haft en kage i ovnen (ikke en baby, som man siger 😉 ), men en banankage. Jeg havde en masse overmodne bananer, som INGEN vil spise herhjemme. Enten måtte de lide deres egen død i skraldespanden eller også måtte de bruges til noget fornuftigt. Jeg bagte to store banankager. Den ene må spises og den anden puttes i fryseren til en gang, der kommer gæster. Jeg har brugt opskriften her fra bloggen på Bananmuffins. Jeg har bare bagt dobbeltportion og bagt dem i min mors gamle rugbrødsforme fra Amo. De fik 1 time i ovnen ved 180 grader varmluft.

Ha´ en helt forrygende dejlig og hjertelig dag og uge. Jeg har mod på en ny uge – OG DET GLÆDER MIG SÅ MEGET.

Jeg begynder nemlig at tro på, at der er en vej ud af stress, angst og dårligt selvværd. Der er også en vej for mig. Tid, selvomsorg, søvn og tonsvis af tålmodighed er MEGET vigtigt.

hjerte



Rejsen indad

by

Rejsen indad er lang OG meget vigtig.

Nogle gange kan jeg slet ikke helt fatte, når I skriver til mig og fortæller mig, at jeg er god til at sætte ord på det, der er svært selv at få sagt eller svært at forstå. Jeg ELSKER at skrive og jeg elsker, at I læser med. Det gør så meget godt for mig – og jeg tager imod (selvom jeg ikke rigtigt fatter det), når I siger, at jeg er god til det. Jeg tager det hele ind, det lover jeg.




Fødselsdag skal da fejres

Om få uger har bloggen fødselsdag. 1 år – tiden går. Jeg forstår ikke, hvor tiden er blevet af og alligevel synes det som evigheder siden. Meget er sket siden – og meget er ikke sket. Mærkeligt, men sandt, når man går i sit eget lille lukkede univers og har svært ved at se fremgangen – altså sådan med det blotte øje. Jeg vil de næste uger reflektere lidt, reparere lidt og forkæle lidt. Bloggen skal desuden bl.a. have et lille skønhedsløft og jeg vil se lidt tilbage på “tingenes” udvikling. Noget er jeg stolt af – og noget er jeg knap så stolt af. Det hører du mere om.

Hvorfor blogger jeg?

Dengang jeg startede min blog, var det af flere årsager. Den første årsag var nok, at jeg havde brug for at kunne udføre noget og at kunne noget. Jeg gik i min egen lille indelukkede verden, syg og fuld af angst. Jeg er et socialt menneske, som har meget brug for at kommunikere, men pga. min stress+mere sygemelding var jeg ikke i stand til at være sammen med mennesker og slet ikke at kommunikere. En anden årsag var jeg havde/ har så meget på hjertet, som jeg synes og mener, er sindssygt vigtigt at få ud. Alt for ofte er disse psykiske lidelser eller sygdomme noget tys tys noget. Alt det vi ikke snakker om i denne helt perfekte og fantastiske verden, hvor vi tit KUN poster, når tingene går godt og som oftest også overdriver en lille smule. Derudover sad jeg ofte ved min computer og ledte efter steder, hvor jeg kunne læse mere. Der er skrevet en del bøger om stress, alkoholisme, angst m.m., men i den moderne digitale verden havde jeg brug for noget mere. Noget digitalt og noget personligt. Jeg havde også lyst til at være talerør ud til andre, der havde samme udfordringer som jeg, samt ikke mindst fortælle “uvidende” om, hvordan vi har det.




Rejsen indad

Min rejse indad er i fuld firspring. Jeg tror ikke, man nogensinde stopper med at udvikle sig, men jeg håber og tror da , at jeg med tiden finder mere indre ro end jeg tidligere har haft. At jeg finder mig selv og kan slappe af med det. Det håber jeg – og tror jeg efterhånden også på. Jeg fortsætter min rejse. Jeg får al den professionelle hjælp, jeg kan forlange – og det er jeg meget tryg ved.

Solveig, min fantastiske terapeut lærer mig rigtig mange ting. Hun har bl.a. lært mig dette citat af Dag Hammerskjöld, som hun meget ofte citerer for mig:

dag-hammerskjold

 

Om få uger har bloggen fødselsdag. Jeg er i tænkeboks for, hvorledes det skal fejres. Jeg synes selv, jeg har et godt budskab, at jeg er et godt og meget personligt talerør og jeg har umådeligt meget lyst til, at endnu flere læser med og følger mig. Derfor må I meget gerne dele min side på Facebook, like og dele alle de opslag, I har lyst til. Det gør mig meget glad og giver mig mod på mere.

Læs mit allerførste og lillebitte indlæg her. Sødt ik’?

Det er faktisk meget sjov at se lidt tilbage. Først flere måneder senere turde jeg fortælle til “verden”, at jeg var begyndt at blogge. Det vil jeg skrive mere om de næste par uger.

Følg mig meget gerne på Facebook her.

Og på Instagram her.

Ha en vidunderlig dag. Jeg er træt – og går til ro for en stund, så hovedet kan blive ladet lidt op igen.

hjerte




1 2 3 9