Citater

Jeg holder meget af citater. Rigtig mange mennesker har igennem tiden sagt mange kloge ord, som jeg i det daglige nemt kan bruge til at uddybe følelser eller tanker.

Jeg holder også meget af at gøre dem læsbare og ligetil. I min hverdag bruger jeg citaterne enten i mine tanker, til kort, breve eller indlæg her på bloggen.

Der er altid en vej

by

Kender du en vej frem? Kender du DIN vej frem?

Alt alt for ofte bliver der spændt ben for mig. Synes jeg i hvert fald. Når jeg lige har kæmpet mig et skridt fremad, så bliver der spændt ben. Det er sgu da utroligt! .
Ved du, hvem der gør det?
Det gør jeg selv. Det gør mit indre. Mit selv. Min psyke. Min mig.
Jeg skriver ikke dette, for IGEN at slå mig selv oven i hovedet. Det har jeg gjort alt alt for tit. Det gider jeg ikke mere. Og jeg kan sagtens skrive eller sige, at det gider jeg ikke mere. Jeg kan ikke love at lade være, for det kommer alligevel over mig indimellem. Men jeg gider ikke. Færdig. Bum. Basta.

vej frem
Hvad er vejen frem?

 

Jeg startede med at spørge dig, om du kender din vej frem?
Jeg kender efterhånden min vej tilbage… Jeg vil også gerne kende min vej frem. Men det gør jeg ikke, for jeg kan ikke spå ind i fremtiden. Jeg kan tage det, der kommer. Det er svært, kan jeg fortælle. Men jeg prøver og jeg kæmper mig vejen fremad… og opad…
Egentligt kan jeg bedst lide, hvis jeg kan bestemme det hele selv, planlægge og ordne, så jeg har total styr over det. Det har jeg ikke og det kan jeg ikke. Det er PRÆCIS det, der er min største udfordring.

Og dog…

Citat Frederick Douglass
Citat Frederick Douglass

 

Jeg kan vælge, at få det bedste ud af det, der kommer.
Jeg kan vælge, at de gange jeg snubler, der rejser jeg mig igen og går videre.
Det handler nemlig ikke om, hvor mange gange man falder, men hvor mange gange man rejser sig igen. BUM!

Jeg går 1-2 ture hver evig eneste dag og har den sidste tid har fokus på lige nu og her,
på vejen frem
på den lille sti, der er så smal, at man næsten ikke kan komme igennem
på broen over forhindringen
på trappen opad
på trappen nedad igen
på gruset, der vil gør nas at falde på
på den brede vej, der er farlig at gå over
på den ene eller den anden vej, der udfordrer min evne til at vælge
på tunnelen, der runger i hovedet, når jeg snakker

Det gælder om at have fokus på de små ting… eller de store… alt efter hvordan man vælger og hvor vigtigt, man synes, det er.
Hvor er vægtskålen?
Hvor er forhindringen?
Hvor er glæden?
Hvor er lyset?
Hvor er vejen frem?

Lige der – lige foran dig!

vej frem
Vejen frem, over, op, ned, igennem, til den ene side eller den anden… Hvad vælger du?

 

 



To be or not to be – og noget om stress

by

Hvorfor kalder jeg mon dette indlæg “To be or not to be”?
Det er ganske simpelt, hvad det hele handler om for mig i dag… nemlig bare at være.

“To be or not to be” er åbningsscenen fra Shakespeares Hamlet. Det giver mig minder tilbage til min engelskundervisning på HF, hvor vi læste en masse Hamlet. Skønne tider – altså.

I dag trækker jeg stikket ud for en stund. Jeg er fyldt. Der er så meget, jeg gerne vi, men som jeg ikke kan, og det er svært for mig at acceptere “små skridt ad gangen”. Alt for ofte mærker jeg ikke mig selv, før det bliver alt for meget. Stress er en utrolig grim sygdom – og den har godt fat i mig, trods 1½ års sygemelding. Jeg er edder-fløjtende syg af det. Og det værste for mig er sådan set, at man ikke kan se det. Andre kan ikke se det. Jeg tror faktisk godt, at man kunne se det på mig i starten, for der var jeg jo nærmest en zoombie, men nu… Jeg ser vist rimelig normal ud. Lige bortset fra de ekstra kilo, der er røget på i denne rædselsfulde periode.

Du ser godt ud.

Du ligner én, der har det meget bedre.

Du skal vel snart i gang med at arbejde igen, skal du ikke?

Ja ja, det gør mig da glad, at få ad vide at jeg ser godt ud. Selvfølgelig gør det det. Jeg er da ikke et utaknemmeligt skarn, men jeg er til gengæld helt kvast. Ingen energi, hovedpine, træt, tvær, irriteret osv. Jeg holder mig i gang med daglige gåture og små løbeture. Jeg sidder slet ikke og ser tv hele dagen lang. Det skal du vide. Jeg ser ofte tv, når jeg spiser min frokost, men så heller ikke mere. Jeg er ikke ligeglad og jeg gør ALT, hvad jeg kan for at få det bedre og blive rask. MEN – shit en sej kamp. Jeg tager den gerne, men den er hård. Det er en daglig kamp.

I dag har jeg 3 aktiviteter: Jeg skal hente William på cykel, jeg skal til forældresamtale med William og jeg skal til forårskoncert. 3 ting, der allerede fra morgenen fylder mit hoved, så derfor er jeg nødt til at trække stikket i dag. Sådan er det nemlig. Det lyder absurd, men det er min virkelighed. Og jeg ved desuden allerede nu, at når jeg har været til en “aftenaktivitet”… Ja, så er jeg endnu mere påvirket i morgen. Derfor handler det i dag – indtil i eftermiddag – bare om at være… TO BE! I fred og ro.

 

Citat: To do nothing
Citat: To do nothing

 

Plan med dagens gøremål. To be or not to be. To do or not to do?
Plan med dagens gøremål. To be or not to be. To do or not to do?

Og dog… selvom jeg bare “skal være” i dag (med 3 aktiviteter sidst på dagen), så har jeg, som en daglig rutine, en huskeseddel med dagens aktiviteter. Så kan jeg løbende strege dem over. De små aktiviteter er ALLE nogle, der fylder i mit hoved. Det er jo crazy! Men planen hjælper mig hver evig eneste dag, for ellers glemmer jeg en ting eller to. Hjerne og hukommelsen er nemlig stadig på mega meget overarbejde. Jeg er nødt til at skrive alt ned, for ellers glemmer jeg det nemt.

Det sværeste i en stresssygemelding er ens egen accept og andres forståelse – eller mangel på samme. Forleden snakkede gemalen og jeg om det, og han har mange gode ord at sætte på det at være pårørende til en stressramt eller syg person. Det er skønt, at vi kan snakke om det. Jeg kunne ønske at pårørende ville fortæller det ud til hele verden, så andre kan forstå det. For andre forstår det bare ikke. Måske gør de, men min (og andres) følelse er bare sådan, at man hele tiden skal forklare og føler at man skal stå til regnskab. Og igen… De kan jo for h…. ikke se, hvordan jeg har det indeni.

Er du stressramt? Eller kender du nogen? Måske kender du disse tanker alt for godt.
Pas på dig selv – det prøver jeg også at gøre.

Albert Einstein
Albert Einstein

 

Altså… TO BE OR NOT TO BE… That’s the question…

 

 

Børnecitater – sjove og ærlige

by
Få et smil på løben ved at læse de søde og dejlige citater udtalt af børn.
Få et smil på læben ved at læse de søde og dejlige citater udtalt af børn.

 

Man kan oftest høre sandheden fra børn og fulde folk.
Jeg ved udmærket, at det der med børnecitater, er en udbredt genre – det er skrevet utallige bøger, lavet plakater, kort m.m. med børnecitater, men det skal nu ikke afholde mig fra at sprede lidt smil til jer på denne mandag i årets fjerde uge.

Nogle af de kommende citater er fra min egen avl, nogle er hørt rundt omkring og andre er fundet andre steder. Det sidste citat i rækken, må jeg ærligt indrømme, ikke kommer fra et barn. Jeg fik selv kommentaren fra min højtelskede mormor, da hun var godt oppe i årene.

Pigebarnet på knap 3 år var blevet storesøster, og sad og beundrede sin lillebror. Hun udbryder: “Når jeg bliver voksen, må du gerne få mine kondisko, for så er de for små til mig”.

Datteren er med mor i svømmehallen. De står under bruseren. Pigen står og kigger rundt på de forskellige nøgne kroppe og spørger højt: “Moar, hvorfor er dine bryster egentligt så lange?”

Jeg var lærer, og var fra morgenen i gang med at gennemgå dag, dato og måned med min indskolingsklasse. Da vi skal skrive datoen på tavlen, kommer jeg i tanke om, at det er min brors fødselsdag og siger:
“Det er sørme da godt, at vi lige snakker om datoen, for jeg skal da huske, at min storebror har fødselsdag i dag”, hvortil en elev siger: “Har du en storebror? Han må GODT NOK være gammel”.

Pigen spørger moren: “Mor får alle damer hængeballer?”

“Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig”. (Kate 6 år)

“Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere  end man troede, så kan man skilles som venner.” (Silje Marie 7 år)

“Mor, er det rigtigt, at man får børn af at bolle?”
“Ja, det er rigtigt”.
“WOW, har dig og far så bollet 2 gange?”

“Brystsvømning er en slags svømning, hvor man altså også bruger brysterne”.

“De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt på og desuden har mændene problemer med protesen”. (Stig 9 år)

“Jeg vil aldrig have børn… (tænkepause)… Men jeg vil gerne have børnebørn og oldebørn”.

“Det er godt nok flot, at du har tabt dig så meget, Martine… Men det trængte du nu også til”. (mormor, et sted i firserne)

Jeg håber, det gav dig lidt smil på læben.
Jeg vil gerne komme med lidt flere sjove citater. Hvis du har et godt citat eller en sjov ting, dit barn eller barnebarn har sagt til dig, så send mig gerne en mail med den, så vil jeg samle dem sammen og udgive flere sjove børnecitatsider.
Du kan skrive til mig på meskildsenblog@gmail.com.
Jeg takker på forhånd.

Skriv til mig på denne mailadresse

 

 

 

 
Ha’ en rigtig dejlig dag.

1 2 3 4 5 9