Uncategorized

Hjemmelavede müslibar

by

Jeg har lavet disse hjemmelavede müslibar flere gange, og hver gang er børnene glade for dette supplement til madpakken.

Ja, sågar børnenes venner er glade, når de får en ekstra med i madpakken, for så kan man dele af lækkerierne 😉

De er SÅ lækre. Ikke specielt kalorielette, men gode.

Du kan følge opskriften her, og begejstre din familie. Både store og små vil nyde dem.

Du skal bruge:

200 g honning (jeg brugte flydende acaciehonning)
200 g brun farin
150 g smør
300 g havregryn
1 dl græskarkerner
1 dl mandler
1 dl hasselnødder
1 dl tranebær
1½ tsk. kanel
ca. 50 g mørk chokolade

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader.

Smelt smør, honning og brun farin i en gryde.

Hak imens hasselnødder og mandler en anelse. Jeg kan godt lide, at de ikke er helt finthakkede, så der er “bid” i dem. Du bestemmer selvfølgelig selv.

Put alle de tørre ingredienser op i en skål og hæld den smeltede smør/sukkermasse over.

Bland massen rundt til en ensartet masse.

For en bageform med bagepapir. Min form er 27×27 cm.

Hæld massen heri og TRYK massen ned i formen. Helt ud til kanterne. Sørg for at massen er nærmest mast ned, så det ikke smuldrer og skiller, når du til sidst skal skære müslibarerne i passende størrelser.

Bag den kæmpe müslibar i ovnen i 20-25 minutter.

Lad den køle af i køleskabet i formen.

Når den er kølet af, løfter du forsigtigt bagepapiret med den store müslibar op og over på et stort skærebræt.

Brug nu en skarp kniv og skær passende stykker af “pladen”.

Jeg skar 4 x 8 stykker. Så bliver de små og lækre hapsere.

Når de små muslibarer er kølet HELT af, smelter du lidt chokolade, som du putter i en sprøjtepose. Klip et lille bitte hul i spidsen og sprøjt lidt chokolade på müslibarerne. Du kan evt. også vælge at dyppe enden af barerne ned i chokolade.

Lad dem igen køle af i køleskabet, så chokoladen kan sætte sig.

Opbevar den i en lufttæt beholde i køleskabet.
Jeg lagde mellemlægspapir imellem mine, så de ikke klistrede sammen.

FIF!

I madpakken kan du pakke en müslibar ind i et stykke mellemlægspapir.

“Værsgo, lille ven. En hapser til dig”

Ekstra info!

1 stk muslibar indeholder 161 kcal.

Rigtig god fornøjelse.
Jeg er sikker på, at også dine unger OG DU SELV vil elske dem.

www.meskildsen.dk

Jeg elsker…

by

Jeg elsker… utroligt meget.
Der er så mange ting i mit liv, jeg elsker. Listen kunne blive uendelig, hvis jeg skal skrive alt det ned, som jeg elsker. Indimellem skriver jeg faktisk ned. Ikke kun om det, jeg elsker, men lige så meget om det jeg tænker. Bare for at gøre mig selv endnu mere bevidst om alt det, der rører sig for mig.
At skrive er en fantastisk bevidst handling, som giver mig ro indeni. Fordi alle de tanker der er, er gode at få ud og ned på papir. Nogle gange læser jeg tilbage i min “bog”. Noget af det skrevne er super fantastisk og noget af det skrevne er hovedrystende åndsvagt. Men der var en grund til at tankerne var der, de kom ud og de kom ned på papiret. På den måde forlader de hovedet og hæfter sig til papiret i stedet. Det er, for mig en god måde at skabe ro i hovedet på.


Jeg elsker…

selvfølgelig min familie. Hver og én. Jeg elsker, at Jesper og jeg har skabt en familie, hvor vi har rum og plads til os alle sammen. Jeg er stolt. Mega stolt. Vi har haft store udfordringer lige siden før vi fik børn. Vi har været fyldt af frustrationer, sygdom og død omkring os i mange år og det har påvirket os utroligt meget. Vores individuelle sårbarhed har været sat meget på prøve og vi har begge været ukampdygtige i perioder. Til trods for det, så har vi formået at skabe en familie, hvor vores 3 børn vokser op, er i trivsel og hvor vi har et fantastisk sammenhold. Det elsker jeg altså helt vildt.


Jeg elsker…

… at lave mad og bage.
Jeg elsker at skabe i et køkken. At være kreativ i et køkken. At arbejde i et køkken.
Her hjemme hos os er det hovedsageligt mig, der laver mad. Det er ikke fordi, at Jesper ikke kan finde ud af det, men jeg kan faktisk så godt lide det, at det ikke gør mig noget. Det er nok med tiden blevet sådan, at jeg ikke har givet ham så meget lov til at være med, som han nok gerne ville. Altså i tidernes morgen. I og med at det med tiden er blevet mest mig, så er det jo også mest mig, der har fået øvelsen. Ligesom med så mange andre ting, så kræver madlavning og bagning også meget øvelse. Jeg har øvet mig rigtig meget igennem tiden, og derfor er det også nemmest, at jeg laver maden… Tror jeg.

Jeg kan bruge meget tid på at kigge på opskrifter både i bøger, blade og på nettet. Jeg kan bruge lang tid på at planlægge og udføre, og jeg kan virkelig godt lide det. Jeg bliver inspireret af andre og jeg elsker at inspirere andre tilbage. Det er så fedt, når vi kan lære noget af hinanden.

Sådan tjener jeg penge…

Nogle links som jeg bruger på bloggen, er det man kalder affiliate links. Det betyder, at når du klikker på linket og evt. køber noget fra siden, så får jeg en vis procentdel af det, som du køber. Det gør, at jeg kan tjene lidt penge på det arbejde jeg laver her på bloggen. Nedenstående links er affiliate links.

Jeg vil gerne lave en lille reklame for et lille, men fantastisk firma, som hedder K for kage. Jeg har selv købt flere bageartikler derfra igennem tiden. Det bedste ved det firma er, at det er en ung pige, Sara der er ide”pige” (man kan ikke rigtigt skrive kvinde) til webshoppen. Hun er endnu ikke gammel nok til at være selvstændig eller i arbejde generelt, så det er hendes mor, der driver shoppen (sammen med hende). Det er fantastisk, at så ung en pige gør lige præcis det, hun ELSKER. Hun brænder virkeligt for bagning og hun har skabt en fantastisk webshop, hvor der er mange valgmuligheder og rimelige priser. Det er super hurtig levering og alt er bare helt i top. De holder løbende udsalg og der er altid noget godt til gode priser.

Jeg er rigtig glad for min form til minimuffins. Det er både lækkert og sjovt at bage små minimuffins. Jeg har brugt det en del til børnene, som synes at minikager er søde. Jeg har også brugt formen, når jeg har bagt minikanelsnegle. De bliver altså rigtig lækre, især når jeg har brugt dem til dessert til brunch, hvor man spiser meget og bliver meget mæt.
Kender du ikke det?
Man kan næsten ikke spise den dessert, der er, men lidt sødt vil man jo gerne have. Her er mini kanelsnegle altså super gode at trylle frem.

Hvis du bruger dette link, så kan du købe en form (eller flere) til minimuffins, og jeg får “en del af kagen” uden at du skal betale ekstra. Det vil altså gøre mig rigtig glad.

Jeg elsker…

når jeg har fred, tid og ro til at fordybe mig.

Jeg er vild med at have god tid.

For godt en uge siden forlod jeg mit job og det har været fantastisk godt for mig. Jeg har haft ro til at fordybe mig i bloggen igen og til at fordybe mig i mit firma igen. Jeg leder, stille og roligt efter job, som kan supplere min indtægt. Hold op hvor jeg elsker det.


Jeg elsker…

at jeg er kommet så langt efter stress og angst, at jeg har mit eget firma, at jeg selv kan bestemme og at jeg kan hjælpe andre på deres vej. Det er virkelig noget, jeg elsker.


Jeg elsker…

at du læser med.

Jeg er taknemmelig. TAK.

www.meskildsen.dk

Kan du ikke klare det?

by

Spørgsmålet er kommet mange gange de seneste måneder. “Kan du ikke klare det?”

Og hvad tror du så, det gjorde ved mig?

Jeg blev ked af det indeni. Opgivende. Men viste det selvfølgelig ikke. Jeg tænkte bare lidt over det og mærkede efter.

Bagefter blev jeg utrolig favnende og rummelig. For selvfølgelig tænker “folk” sådan, når jeg vælger at fratræden den stilling, jeg sagde ja til sidste sommer. Den stilling og det job som er gået så pisse godt og som jeg har klaret skide godt.

Jeg har tidligere været så underlagt af stress og angst, at det selvsagt blev tvivlende, OM jeg kunne klare den stilling, jeg havde sagt ja til.

Men ved I hvad?

JO, JEG KUNNE GODT KLARE DET. MEN JEG VILLE IKKE…

Jeg bliver selvfølgelig ærgerlig over, at “folk” ikke tror på, at forandring er en sejr i sig selv og skaber en vilje, der siger spar to. Jeg blev selvfølgelig ærgerlig over, at “de” pludselig tvivlede på min kunnen. Men jeg kan ærligt talt godt forstå dem. Og jeg har naturligvis allerede tilgivet.

Jeg har nemlig lært (efter 41 år) at mærke efter i min krop og tage mig selv alvorligt.

Og det er det, jeg har gjort.

Jeg har sagt op

og er stoppet her til 1. april. Det er en kæmpe befrielse. Det kan jeg mærke.

Det var en svær beslutning at tage. Det har voldt mange søvnløse nætter og bekymringer.

Men jeg kom til et punkt, hvor jeg var nødt til at give mig selv lidt af min egen medicin (altså noget af det, jeg nogle gange hjælper mine klienter i klinikken med. Lav et realitetstjek og reager ud fra det.

I første omgang gennemtænkte jeg, OM det var en mulighed at lave noget om på arbejdspladsen. Det var der måske, men det ville være (i mine øjne) en MEGET langsommelig proces. Måske over flere år og med en masse bøvl, og det ville jeg ikke bruge min højspændte energi på. Faktisk.

Så ja, det er med total oprejst pande, at jeg har valgt, at jeg godt kunne klare det, men at jeg ikke VILLE.

Et bevidst valgt.

Shit, det føles godt. Virkelig godt.

Det føles virkelig VIRKELIG godt at tage sig selv alvorligt, og ikke bare gøre det, andre forventer af dig.

Jeg har fået SÅ meget anerkendelse på mit arbejde og det har gjort mig så glad og stolt.

MEN jeg har også oplevet, at jeg ikke kan opbygge mit arbejdsliv på anerkendelse alene. Sjovt nok er det med anerkendelsen noget af det, jeg personligt har arbejdet meget med i min stressperiode. Jeg har i hele mit liv kæmpet for at få mine forældres anerkendelse. Det er lykkedes for mig i mange tilfælde, men det har ikke gjort mig glad alligevel. For inderst inde havde jeg altid en følelse af, at mine forældre ville vælge “flasken” og/ eller arbejdet frem for mig… ligemeget hvor meget jeg anstrengte mig. Ja, det er sket rigtig mange gange i min barndom. Jeg har utallige eksempler derpå.

For at bringe en krølle på dette indlæg, bringer jeg lige overskriften frem igen.

“Kan du ikke klare det?” (Læs: “Hvis du ikke kan klare det, så er du jo ikke god nok…”)

Moralen er så…

Hvis vi ikke bevidst vælger at omdirigere vores tanker, når vi hører eller oplever noget, der minder os om de ubehagelige oplevelser, vi havde som barn, ja så bliver vi trukket direkte tilbage til elendigheden indeni igen.

Jeg er stærk – og jeg valgte at sige nej tak til jobbet, som gav mig masser af anerkendelse, men jeg valgte derimod at sige ja tak til mig selv.

For hvem skal egentligt bestemme over mig…???

MIG.

YEAH!

www.meskildsen.dk

1 2 3 11