Uncategorized

Angst: med åbenhed

by

Når jeg skriver om angst her inde på bloggen, er det for at åbne mit hjerte. For jeg ved, at det hjælper mig og min videre proces. Jeg ved også, at det hjælper med samme udfordringer. 

angstI sidste uge startede jeg på et nyt forløb igennem CEB, Herning kommune. Et forløb for “os med angst”. Det hedder ACT og udføres af en psykolog. Vi er en hel flok angstramte, som hver uge skal undervises i dette ACT. ACT står for Acceptance and Commitment Therapy. Jeg kan ikke skrive så meget mere om det, for jeg har jo ikke gennemført endnu, men indtil videre er der et godt forløb. Især er det fantastisk at møde andre med samme slags følelser og samme slags kaostanker inde i hovedet. For VI ER IKKE ALENE – og det er rart at vide.

Jeg glæder mig til at lære endnu mere i forløbet. Heldigvis er jeg jo i en utrolig bedring med mig selv og tænker heldigvis faktisk, at der er en fremtid for mig, hvor angst ikke styrer min hverdag. SÅ langt er jeg.




MEN MEN MEN…

Angst er grufuld og angstprovokerende ( 😉 he he). Jeg er bange (eller angst) for angsten. Jeg er bange for at vælte igen. Jeg er bange for lige pludselig ikke at kunne styre det igen. Og det gør mig angst for angsten. Den følelse skal jeg hvis arbejde lidt med. Jeg håber, jeg lærer mere på dette ACT-forløb.

Min tid som blogger

I min tid som blogger har jeg skrevet en del om angst, stress, sorg, psykiske udfordringer og meget mere. Jeg er meget beæret over jer, der læser med. Om du er ny eller gammel følger på bloggen. Det gør mig godt at vide, at andre kan bruge det, jeg skriver.

I første omgang skriver jeg for mig selv. Det gør mig godt at være åben omkring det, at skrive, tegne og fortælle, at acceptere og at stå ved. Og så er det især godt, når jeg får tilbagemeldinger fra jer, som skriver, at I præcis ved, hvordan det er og at I sagtens kan identificere jer med følelserne. Det er selvfølgelig synd for jer, at I også kæmper, men det er godt for mig at vide – og det er godt, at vi kan stå sammen.

Hvis du vil, kan du følge mig på min Facebookside – Lige her. Jeg bliver så glad, hvis du synes godt om og måske deler min side.

Jeg har også en Instagram, som hedder Meskildsenblog. Du kan finde den her.

Og du kan finde mig på blogloving. Du kan finde linket i højre side af din computerskærm.




Mine indlæg om angst

Altså angst er en del af mig og har været det i mange år efterhånden. Jeg har bare ikke rigtigt vidst, at det var angst, jeg gik og tumlede med. Jeg var nok bare mærkelig, anderledes, sart, skør og mange andre nedværdigende tanker om mig selv. Lige indtil psykiateren sagde ordet Generaliseret angst om mine udfordringer, har jeg bare følt mig sart, skør og stresset. Men hans ord gav mening og gav mig en ro, accept og forståelse. Åh, hvilken lettelse. Jeg er ikke én, der ligger på den lade side, så nu havde jeg endeligt noget reelt at arbejde ud fra og det gav mig mod. FED følelse.
Sidenhen har jeg jo været i et forløb med hypnoterapi (5 path) og selvterapi (7th path), som har givet mig en endnu større ro indeni. Simpelthen fantastisk. Det er meget anbefalelsesværdigt.

Hvis du vil læse lidt mere om mine tanker, min rejse osv. så prøv at læse med her  på mine indlæg om angst. Læs dem som de er eller i vilkårlig rækkefølge eller bedst bagfra, da de kommer i den rækkefølge, jeg har udgivet dem. I starten var jeg hårdere ramt end nu.
Mange af mine indlæg om stress, har også en del angst blandet ind i, for det er jo ikke helt sort/ hvidt det hele. Det har været en stor skudder-mudder-masse for mig. Alle mulige følelser blandet sammen i en pærevælling. Og det er i virkeligheden det, der er svært, for hvor kommer det fra, hvad er det og hvad forstærker det. Hvad kom først? Hønen eller ægget? Angsten eller stressen? Jeg ved det ikke… Det har jo nok næsten altid været der!

Du kan få en visuel oversigt – et index over mine indlæg i Den psykiske rejse. Det er nemlig præcis en psykisk rejse, jeg har været på. Ja, det er jeg sådan set stadigvæk.

Med ønsket om at du får en dejlig dag…

Pøj pøj med læseriet.

Skriv gerne en kommentar nedenfor. TAK!

Nu trænger jeg til at hvile hovedet.

Ha´ en vidunderlig forårsdag.

Forresten: Det er meget snart gymnastiskopvisnings-tid. Opvisningerne elsker jeg at være tilskuer til, men de har været en kæmpe udfordring for mig de senere år. Læs med, når jeg snart skriver om det! 

www.meskildsen.dk



Quinoa med broccoli, blomkål og græskarkerner

by

Denne opskrift med quinoa er simpelthen så lækker. Jeg synes, du skal prøve den.

Quinoa er ikke noget, jeg som sådan har spist meget af i mit liv. Men for nogle år siden fik jeg en lækker opskriftsbog i julegave. Jeg er faktisk rimelig vild med opskriftsbøger, men efterhånden søger jeg mest efter opskrifter på nettet. Der findes rigtig mange super gode blogs og hjemmesider med uendeligt mange gode opskrifter. Men de bøger jeg allerede har, er jeg rigtig glad for. Jeg bruger dem ofte faktisk. Ikke mindst til at få inspiration fra. Når det nogle gange kan være svært at finde på, hvad vi skal have til aftensmad, så er det en god idé at kigge i en opskriftsbog. Det bruger jeg dem meget til. Jeg synes faktisk også, det er mere lækkert at sidde og blade i en bog – end søge på nettet. Hver ting til sin tid. Sådan er det jo. Så når ugens madplan skal laves, kigger jeg ofte i opskriftsbøger. Du kan frit hente madplaner til at udfylde og hænge på køleskabet lige her.




Lykke til din krop og dit sind igennem maden

LykkemadNå, men jeg fik denne bog for nogle år siden, Lykkemad. Bare titlen siger jo sig selv. Det ER mad, der gør dig og din krop rigtig godt. Det gør din krop lykkelig. Altså, what’s not to like, siger jeg bare.  Min opskrift på Chili Con Carne er også inspireret fra denne bog. Den er ikke helt som i bogen, men næsten – og den er BARE god. Det bedste ved den opskrift er, at man kan lave en stor portion og spise den flere dage i træk. Den bliver den faktisk ekstra god af. Altså Chili Con Carne’en. 😉

Den opskrift jeg bruger allermest fra “Lykkemad” er denne quinoa-salat. Den er super lækker og super sund. Og så er den heller ikke mindre god dagen derpå. Vi spiser den mest til kylling, som også er nem at spise dagen efter. Både kold og varm. Det betyder jo at man kan have mad til to dage – eller aftensmad og frokost. Det er simpelthen SÅ lækkert og nemt.

Opskrift

quinoa salat

150 g kogt afkølet quinoa (der findes forskellige slags. Du bestemmer selv hvilken).
1/4 fintsnittet rå blomskålshoved
1/4 fintsnittet rå broccoli
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld rosiner (eller tranebær)

Dressing:
3 fed presset hvidløg
5 spsk olivenolie
Saft fra 1 citron
Havsalt

 

quinoa salatKog quinoaen som anvist på pakken. Lad den køle helt af.
Rør dressingen sammen.
Bland blomkål, broccoli, græskarkerner og rosiner.
Hæld dressing over og bland.

Salaten kan fint serveres til en god bøf, en hakkebøf, Teriyaki-marinerede kyllingspyd, kyllingedeller, kylling i cornflakes.

Mine børn vil dog foretrækker OGSÅ at få serveret lidt pasta eller kartofler til. SÅ sund en salat skal “skylles” ned med lidt mere. Sådan er det bare. Jeg selv kan snildt “nøjes” med salaten og kødet.



Rigtig god fornøjelse med salaten.
Mon I stadig har gang i jeres nytårsfortsætter, som højst sandsynligt har sundhed indblandet?

Jeg hepper på jer.
Her går det faktisk ret godt.

hjerte

 



Teriyaki-marinerede kyllingspyd

by

I en hurtig og nem vending kan du fremtrylle disse teriyaki-marinerede kyllingspyd. De er altså et sikkert hit. Prøv dem!

Ja, mine børn elsker de her teriyaki-marinerede kyllingspyd, så det er hverken første eller sidste gang, jeg laver dem. Har man ikke spyd til rådighed, kan de jo sagtens laves uden spyd. Jeg laver dem også af og til med hele kyllingbrystfileter. Vi griller dem også ofte om sommeren. De er faktisk aller aller bedst på grillen, synes jeg. Mmm…

Teriyakimarinerede kyllingspyd

Opskrift

Du skal bruge:
500 g kylling inderfilet (eller kyllingbrystfileter)
2 fed hvidløg
1 dl teriyakisauce
1 dl sød chilisauce
spyd

Så nemt er det:
Du putter kyllinginderfilet i en frysepose.
Pres 2 fed hvidløg heri og hæld 1 dl teriyakisauce deri.
Luk posen, bland kyllingen rundt i posen og lad kyllingen marinere i køleskabet i minimum en time.
Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt hvert stykke kylling på et spyd og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl dem med sød chilisauce på begge sider.
Bag dem i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.

VUPTI! Så nemt var det.



Teriyakimarinerede kyllingspyd1

Hvis du griller kyllingbrystfileter:
Om sommeren griller vi meget ofte vores kylling. Jeg lader kyllingbrystfileterne marinere i køleskabet, hvorefter jeg pensler dem med sød chilisauce. Så griller jeg dem på en varm grill og pensler dem også med sød chilisauce undervejs. De smager fantastiske.

God fornøjelse med de teriyaki-marinerede kyllingspyd eller kyllingbrystfileter.

hjerte



1 2 3 4 10