Jeg er egentligt ikke så pjattet med Halloween, men mine drenge elsker det, og jeg bliver alligevel altid lidt grebet af det. Jeg synes jo, det er sjovt at male med ansigtsmaling og jeg elsker at bage. De to ting passer godt til Halloween, synes jeg. Derfor begav jeg mig ud i disse meget velsmagende småkager…
Halloween er en amerikansk tradition, der er godt på vej i DK. Ungerne elsker det...
Halloween er en amerikansk tradition, der er godt på vej i DK. Ungerne elsker det…

Efter en utrolig dejlig weekend med masser af afslapning, hygge og dejlige gøremål har den nye uge nu indhentet os. Jeg har bestemt, at jeg vil skrive et lille indlæg om weekendens småkagebageri. Egentligt havde jeg besluttet, at jeg ikke ville skrive om dem, men de smagte simpelthen for godt til at lade være.

Jeg ville bare bage nogle nemme, lidt Halloweenagtige småkager, så de børn, der kom forbi og lavede “slik eller ballade”, kunne få sådan én.

Du skal bruge:

175 g hvedemel
50 g kakao (jeg havde desværre kun 8 g kakao, så jeg tilsatte også 42 g. Nesquick)
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
100 g blødt smør
100 g farin
100 g sukker
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
Chokoladekapper – uden sukkerovertræk

Du skal gøre sådan:

  1. Sigt mel, kakao og bagepulver sammen og tilsæt salt
  2. Pisk smør, farin og sukker godt sammen, og pisk æg og vaniljesukker i. Rør mellandingen i dejen
  3. Form dejen til ca 26 små kugler og læg dem med god plads imellem på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem flade med fingrene.
  4. Bag kagerne ved 180 grader varmluft i ca 12 minutter.
  5. Da jeg tog dem ud af ovnen, lagde jeg 3 små chokoladeknapper på hver kage. Chokolade begyndte at smelte med det samme.
  6. Lad dem køle af på pladen i ca 5 minutter og flyt dem nu over på en bagerist.
  7. Smelt nogle chokoladeknapper i put den smeltede chokolade i en sprøjtepose. Klip et lille bitte hul og “tegn” ben på edderkopperne.
  8. Lad dem nu køle helt af, så chokoladen størkner. Det kan evt. gøres ved at stille dem 3 minutter i køleskabet. Glem dem nu ikke derinde.
  9. Bør nydes med vampyrblod (rødt saftevand) eller troldetis (kaffe).
  10. Bon appetit!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *