Helt ærligt, ja… de bedste burgerboller. Ja, det er jo en smagssag, men jeg synes, de er rigtig gode, når vi snakker om hjemmelavede burgerboller. 

Når man er lidt tossetJeg kalder dem de bedste. Især fordi de bare smager meget bedre end købte burgerboller, og jeg elsker jo at bage selv. På den måde ved jeg også, hvad der er i, og det kan jeg virkelig godt lide. Indimellem køber jeg også brød selv. Jeg er ikke fanatisk.

Når jeg laver madplan for kommende uge, prøver jeg altid at planlægge i forhold til ugens aktiviteter, tilbud og om der kunne være mulighed for rester på en lækker måde. Som jeg har skrevet i tidligere skrevet, laver jeg madplan hver uge. Du kan finde mine tidligere indlæg om madplaner her. OG du kan finde gratis downloads af madplaner til at skrive ud og udfylde. Det er SÅ nemt.

I dag, mandag stod den på rester, af den gode slags. Rester blandet med lidt nyt. Det nye var burgerbollerne her på siden og mormors syltede agurker. Resterne var flæskesteg og rødkål.




Her får du opskriften på de bedste burgerboller.

Jeg er blevet inspireret her på denne side, men har lavet dem en anelse anderledes end hende.

Du skal bruge: 

De bedste burgerboller50 g gær
5 dl lunkent vand
2½ tsk sukker
1 tsk salt
2 æg
0,4 dl. olivenolie
130 g rugmel
130 g havregryn
500 g hvedemel

Pensling: æg og drysses med sesamfrø

Du skal gøre sådan: 

Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt alle de andre ingredienser og ælt godt, rigtigt godt igennem. Jeg lod min Kitchen Aid køre i ca. 10 minutter.
Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i 1-1½ time.
Slå dejen ned og del dejen i 12 stykker.
Form dejen til 12 burgerboller, som fordeles på 2 bageplader med bagepapir.
Lad efterhæve i ½ time.
Tænd ovnen på 210 grader.
Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø eller havregryn.
Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter til de er gyldne.

Nu kan burgerbollerne jo bruges til et hav af muligheder. Jeg kommer lige med nogle eksempler på mine favoritter:

  • Almindelige burgere med hakkebøf, iceberg, agurk, tomat rødløg og thousand Island dressing
  • Pulled pork burger med coleslaw
  • Kyllingeburger med kyllingebryst, guacomole, iceberg, agurk, tomat og rødløg
  • Flæskestegsburger med flæskestegsrester (eller ribbensteg), rødkål, iceberg, sandwichmayonnaise og mormors syltede agurker
  • som madpakke-burgerboller med salat, sandwichmayo, hamburgerryg, rødløg.
Typen, der tager et billede, FØR der kommer pommes frites og remoulade på tallerkenen 😉


Flæskestegsburger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *