ølkage med koldt smør på - og et stort glas varmt juleæbledrik. SÅ bliver det altså ikke mere julet.
Ølkage med koldt smør på – og et stort glas varmt juleæbledrik. SÅ bliver det altså ikke mere julet.

Få opskriften på den bedste ølkage.

Denne ølkage kan spises hele året, synes jeg. Den indeholder dog en masse lækre julekrydderier, som bare smager super julet. Men jeg kan altså spise den hele året.

Da vi forleden fik risengrød, købte jeg nogle hvidtøl, som vi skulle drikke til. Lidt ligesom rigtige nisser. Jeg husker, at jeg selv som barn syntes, det var spændende at smage nisseøl, og jeg kunne faktisk godt lide det. Det kunne mine børn så ikke, kan jeg fortælle. Derfor var det en super anledning til at få bagt den ølkage, der hører sig til i julemåneden.




Åhhh, det er altså en af mine yndlingskager.

Du finder opskriften på Æblekanelsaft her.

Opskrift på ølkage:

Til ølkage skal du bruge:
500 g hvedemel
400 brun farin
2 tsk. natron
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt ingefær
2 tsk stødt nellike
½ tsk. stødt allehånde
3½ dl nisseøl (altså hvidtøl)




Bland mel sammen med farin og krydderierne.
Rør derefter øllet i. Rør godt til dejen er helt jævn og uden klumper.
Du skal fore en rugbrødsform med bagepapir. Det gøres nemmest ved at krølle papiret sammen først for derefter at folde det ud igen og fore bageformen. Så går papiret ikke så nemt i stykker.
Hæl dejen i formen.
Bag ølkagen i ovnen ved 175 grader i ca. 50 minutter.
Ølkagen tages ud af formen og afkøles på en rist.

Ved servering, skær skiver og smør med et godt lag smør.
Det smager himmelsk – synes jeg 🙂

With all my love

 

 




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *