I går skrev jeg om den positive jantelov – for børn og unge. Der gav jeg dig anledning til, at du skal tro, du er noget. For det er du. Du er noget helt særligt. Jeg er noget helt særligt. Vi er, hver især, noget helt særligt. Vi skal bare lære at tro på det. Vi skal lære at elske os selv.

Den positive jantelov har mange guldkorn, der er værd at lytte til og lære af
Den positive jantelov har mange guldkorn, der er værd at lytte til og lære af

 

I dag vil jeg give dig den positive jantelov – for voksne. Den blev lavet før janteloven for børn og unge. Den positive jantelov blev skrevet i 1978. Den er altså heller ikke helt dum.

Den positive jantelov

1. Du skal vide, at vi andre regner med dig.
2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste – er helt afhængige af dig
3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for
4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af
5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket
6. Du skal vide, at du hører sammen med os
7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig
8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats
9. vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab

Offentliggjort af lærer Poul A. Jørgensen i anledning af DR.s Ved dagens begyndelsen, januar 1978. Herdis Møllehave udgav en bog i begyndelsen af 1980’erne, der indeholdt disse sætninger.


 

I disse tider, hvor alle synes, at de kan ytre sig vidt og bredt på de sociale medier, er det særdeles vigtigt at vide, at vi alle skal være her – med hver vores mening – og at vi skal respektere hinanden, som vi er. MEN vi skal saftsuse mig også opføre os ordentligt. Behandle hinanden ordentligt og med respekt. Jeg prøver at lære mine børn, hvordan man gebærder sig på de sociale medier, men det er saftsuse mig også svært, når de ser og hører en anden tone. Jeg GIDER ikke at høre mere om, hvor dårligt folk synes, at andre opfører sig  – det være sig politikere, indvandrere, naboen eller chefen. Tal ordentligt og vis respekt. Hvis vi alle gør vores bedste, så tror jeg, vi når langt. Vil vi ikke gerne have et fremtidens Danmark, hvor vores unge mennesker kan opføre sig ordentligt og kommunikere? Jo, jeg vil gerne.
Men husk nu – de gør, hvad de ser, vi gør – og ikke, hvad vi siger.
FOR – som punkt 8 i ovenstående jantelov siger: Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats. 

Så er det da med at gøre en god indsats, for dit liv og det samfund du skal leve i, er værdifuldt.

God søndag!

.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *