Kære du.
I dette indlæg vil jeg give dig et lille indblik i den positive jantelov, som bl.a. siger, at du skal tro, du er noget. For du ER noget. Du er DIG.

Hvis du, som jeg, indimellem har lidt lavt selvværd og ikke tror på, at du er god nok, så glem alt om dine dumme indre stemmer, der fortæller dig, at du ikke gør tingene godt nok og ikke duer til noget. Selvfølgelig gør du det godt nok og selvfølgelig er du god nok. Din indre stemme er din værste fjende. Sig til den at den skal skride ad h. til og lade dig være… for du er faktisk mere end god nok. Du er dejlig og fantastisk – præcis som du er.

Den positive jantelov siger bl.a. at du skal tro, du er noget.
Den positive jantelov siger bl.a. at du skal tro, du er noget.

Da jeg gik ud af folkeskolen, for mange år siden, havde min klasselærer (igennem 10 år) lavet en ramme til alle eleverne med billeder fra alle årene, samt den positive jantelov. Tænk at jeg kan huske det. Det betød faktisk noget for mig. Jeg har aldrig glemt den positive jantelov, trods det at jeg har haft svært ved at leve efter den selv. Jeg har altid været bedst til at give fra mig end at modtage. Det er noget, jeg øver mig i.

Der findes flere forskellige udgaver af den positiv jantelov. Jeg kan bedst lide den til børn og unge. Den kan voksne såmænd også godt bruge.

Den positive jantelov – for børn og unge

1. Du skal tro på, at du er noget.
2. Du skal tro på, at du dur til noget.
3. Du skal tro på, at dine kammerater kan li` dig.
4. Du skal tro på dine kammerater.
5. Du skal tro på, at det, du kan, har betydning for andre.
6. Du skal le og more dig sammen med dine venner.
7. Du skal tro på at, at der er brug for alle mennesker.
8. Du skal tro på, at der er plads til alle – selvom de ikke er ens.
9. Du skal tro på, dine kammerater har brug for dig.
10. Du skal tro på dig selv – og bruge det til noget.

Skrevet af filminstruktør Lise Ross

Jeg tror faktisk på, at vores indstilling til os selv, mennesker omkring os, livet og verden kan gøre en stor forskel for os selv. Ja, vi oplever en masse forskellige ting og ja, nogle oplevelse sætte nogle gevaldige spor i os, men vi kan blive styrket af det hele. Lige meget hvad, så skal du tro på, at du er god nok.

Har du også indimellem svært ved det eller er det ikke et problem for dig? Hvad gør du så egentligt? Det vil jeg faktisk gerne vide. Vil du være sød at skrive en kommentar til mig herunder? Jeg vil så gerne høre lidt fra dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *