“Du er ikke helt alene, pus”. Sådan lød Jespers ord, da jeg havde læst noget for ham.

Jeg sidder her med øjnene fyldte med tårer. Jeg har netop fundet og læst en kronik, som nærmest kunne være skrevet til og om mig. Det er SÅ rammende og meget skræmmende for mig at læse. Jeg læste den for min allerbedste ven og mand, Jesper, som sad overfor mig og lyttede. “Du er ikke helt alene, pus”, sagde han bagefter. Han har jo ret, men det ved jeg også godt. Jeg kender flere, der har været i samme situation som mig. Det er så synd for dem. Det trøster mig – og skræmmer mig. Rart ikke at være alene – men skræmmende at vi er flere.

For mig, som sygemeldt lærer, er det sværeste helt klart, at jeg HAR været utrolig glad for mit arbejde og jeg var sågar også god til det. Det har i næsten hele mit voksenliv været en stor del af min identitet – på godt og ondt. MEN jeg kan ikke vende tilbage. Jeg kan ikke holde til det. Hver gang jeg har måttet sygemelde mig for at få “luft”, er jeg indeni knækket lidt mere. Hver evig eneste gang. Og indimellem disse sygemeldinger, har jeg inderst inde haft det svært med at opretholde mig selv i mit arbejde og som privatperson. Mine tanker, samvittighed, arbejdsmoral, stress og meget mere har forfulgt mig hver eneste dag. Jeg har konstant haft det i mine tanker.

Jeg kan – og vil ikke mere. Det er ikke det værd.

Jeg synes, du skal læse kronikken. Du kan læse den lige meget om du er lærer eller ej. Det er meget tankevækkende, synes jeg. Du finder den lige her:

Kronik

 

Til sidst vil jeg være så modig at vise dig et fint, men gammelt billed af mig selv. Jeg har egentligt bestemt, at jeg ikke vil vise billeder fra tidligere, men jeg synes dette så fint viser en ung, nyudklækket, modig og engageret lærer. Det er et overstået kapitel for mig.

 

Nyudklækket skolelærer
Sådan så jeg ud, da jeg stod foran min allerførste klasse i august 2002. Billedet er taget af en venlig forælder, som efterfølgende forærede mig det. Det var og er jeg meget glad for.

 

Meget er sket siden dengang…

Let the new chapter begin…

Tak fordi du læste med.



 

With all my love

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *