I går skrev jeg et indlæg for at hylde kærligheden og kærlighed sådan generelt.

Lad os sammen snakke lidt om kærlighed. Kærlighed er skønt.
Du kan læse indlægget fra i går her.
Siden i går har jeg lavet lidt ideer til valentinsgaver og kort. Dem kan du se her.

Det er nemlig snart Valentinsdag (på søndag), og jeg synes, kærligheden i og til os selv og hinanden er fuldstændig enestående.
Pas på jer selv, hinanden og jeres kærlighed.

Love is in the air.I går skrev jeg, at man ikke skal blive sammen for enhver pris, men at man skal arbejde for kærligheden. Det vil jeg gerne uddybe. Jeg synes, det er blevet for nemt i dag at blive skilt. Du skal bare have dit Nem-id ved hånden, og vupti – send – så kan du blive skilt. Har jeg altså hørt. Jeg har aldrig prøvet det selv og jeg har aldrig set, hvordan man gør. Men jeg mener, at der er for mange i dag, der bliver træt af “lugten i bageriet”, af de sure pligter eller sure sokker, træt af hverdagen, situationen m.m. Man kigger sig omkring og ser at mange omkring én ser meget mere lykkelige ud end man selv føler sig. Måske ser genboens kone mere sexet og fræk ud end din egen, måske har ham der nede fra butikken nogle mega frække øjne og han smilede til dig, måske ser jeres gode fælles venner bare altid total forelskede ud og de snakker endda pænt til hinanden, måske synes du det er lidt træls, at konen er begyndt at sove i pyjamas og ikke nøgen, som da I var nyforelskede osv. Jeg kan blive ved.
Hvem kan gøre noget ved det? Er det genboen og hans sexede kone, vennerne, der ser forelskede ud og taler pænt til hinanden, konen eller andre? Hvem kan gøre noget ved det?

Det kan du.
Det kan I. SAMMEN.

Kærlighed KAN godt lykkes. Hvis du vil det.
Kærlighed kan også godt gå i stykker. Det kan der være mange grunde til – nogle er bedre end andre, synes jeg.

Mine forældre har sagt til mig sådan cirka 500 gange, at de skulle skilles. Det skete, når de var rygendes uvenner, når de voldsomme gloser blev råbt, dørene blev smækket og tårerne piskede. Det skete tit. Meget tit. MEN mine forældre elskede hinanden. MEGET. De havde bare en masse individuelle – hvad skal jeg kalde det?? – forhindringer og udfordringer for at de kunne snakke sammen om visse ting uden at blive uvenner. Mine forældre var OGSÅ gode venner og enige om mange ting. Bevares – de elskede jo hinanden højt.
Jeg er i virkeligheden meget i tvivl, om jeg egentligt ønskede, at mine forældre var blevet skilt eller ej. De blev aldrig skilt. Min mor døde – og et år efter døde min far. Min far elskede min mor til det sidste. Han forgudede hende – og når hun ikke hørte det, så bandede han ad hende. Gad vide om hun egentligt vidste det?
Jeg var bange for, om de skulle skilles, for det er jo ikke rart for børn, og jeg ville helst ikke være skilsmissebarn. Jeg ved jo ikke, hvad der ville være sket, HVIS de var blevet skilt og det finder jeg jo aldrig ud af. Men indimellem kan jeg godt tage mig selv i at tænke, at hvis BARE de var blevet skilt, så have tingene jo være helt anderledes. Trods det, så er jeg glad for at mine forældre KÆMPEDE i alle de år. Man skal ikke blive sammen for enhver pris, NEJ, men man skal sørme heller ikke bare give op. Det er efterhånden ved at være mange år siden og dengang fik man ikke hjælp af en parterapeut, psykolog eller andet smart. Det kunne nok have været godt for dem… måske!
Jeg tager alligevel hatten af for deres måde at kæmpe på i mange år. Det er trods alt værdifuldt. Der var en masse alkohol, meget arbejde og sygdom blandet ind i deres fælles liv – og det var med til at blive enden på det hele.

Dengang jeg var total mega nyforelsket i Jesper, da boede jeg stadig hjemme hos mine forældre. En aften hvor Jesper var på besøg, kom min far hjem med en blomst til min mor (hvilket han faktisk var rigtig god til at gøre). Han kiggede smilende og belærende på Jesper og udbrød med hans skønne dybe stemme:

“Man skal huske at give sin kone blomster… TIT”

GUD, hvor jeg elskede den mand. Han havde så evigt ret, for det gør altså noget ved kvinder at få blomster fra manden og at føle sig forgudet af ham. HUSK det, mænd.
Den dag i dag kan Jesper heldigvis også stadig huske min fars både ansigtsudtryk og belærende tonefald. Det er guld værd for mig. De to mænd jeg elsker – og har elsket – højst i denne verden. Det er altså en dobbelt kærlighedsfølelse.

Lad os hylde kærlighed
Lad os hylde kærlighed

 

Jeg er faktisk en smule bekymret. Jeg er bekymret for folk omkring os og for fremtiden i dagens Danmark. Jeg ser en tendens, som handler om, at alt skal være perfekt. Vi higer.
Vi går og tror, at lykken ligger i:

  1. Stor villa
  2. 1-2 store biler
  3. De materielle ting, vi gerne vil have og faktisk SKAL have. For dem har naboen!
  4. De velklædte og søde børn, der helst skal opføre sig ordentligt. Ingen snotnæser, ingen raserianfald, men i hvert fald det sidste nye tøj.
  5. Økologiske produkter (som ja, er gode, men ikke et must for lykke og kærlighed)
  6. Vi bruger timevis på at ordne hus og have – for hos os ligger der ikke sand eller nullermænd på gulvet!
  7. Dyrt vin og lækkert mad
  8. MANGE penge, så det ser ud som om vi har totalt styr på det.
  9. Vi skal med til samtlige koncerter og events (selvom det snildt koster et par tusind)
  10. Store ARMBEVÆGELSER…

Er det lykken?
Er der kærlighed bag?
Lykkefølelse i familien – hvad er det?
Er det at udadtil ser alt godt ud, men inderst inde drømmer du om noget andet?
Nej vel?
Gad vide hvordan fyren med den sexede kone har det eller fyren med de flotte øjne nede i butikken?

Det er jo lige meget, for du skal kigge indad og kigge din egen partner i øjnene. Sammen skal I finde ud af det. Det fortjener I.

Desuden ser jeg også en anden tendens, som ligger lidt i forlængelse af det tidligere skrevet om, at alt skal være perfekt. Tendensen foregår på de sociale medier. Bevares jeg bruger selv de sociale medier i  stor stil…
På de sociale medier lægges opdateringer, billeder m.m. af hvor fint og perfekt det hele er. Det kan være billeder på Instagram af det nyeste gear, man har fået i hjemmet, som selvfølgelig ikke er noget tilfældigt mærke, billeder af de dyre støvler, som manden – vupti – kom hjem med (perfekt mand og perfekte støvler), det nyeste tøj med det rigtige navn til ungen, og mærket hashtagges selvfølgelig, så alle kan se det. Det kan også være opdateringer på FB med ungerne, der ALTID er så mega søde i det fine nye tøj, med den flotteste tegning eller perleplade – og ALDRIG opdateringer med billeder af nr.11 (en snotnæse) og 10.000 nullermænd i hjørnet, spindelvæv fra vores loft til kip i stuen, som er så mega højt og upraktisk, at vi ikke sådan lige kan komme derop.

Nej, kære venner… Flyt jeres fokus.
Bevares…. Jeg gør det vist også selv lidt, så VI skal flytte VORES fokus til den rigtige kærlighed og den rigtige lykkefølelse. Pas på hinanden…

LET LOVE BE LOVE

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *