I går skrev jeg lidt om at være barn af alkoholiker, og samtidig få forstærket angsten og følelsen af ikke at være god nok og gøre tingene godt nok. Hvis du ikke har læst indlægget, så læs med her. Jeg har fået den følelse ind med ske, tror jeg.

I mit voksenliv har det betydet, at jeg i stort set alle situationer har haft en indre stemme, der har fortalt mig, at det du gør, det er ikke godt nok. Jeg har altid været bange for ikke at gøre det godt nok – og jeg er det til dels stadig. Det sidder i mig!

Jeg er barn af alkoholiker, faktisk af alkoholikere, men jeg elsker stadig mine forældre. Og savner dem. De er desværre døde begge to. Alt jeg har været igennem med dem, har gjort mig til den, jeg er. Der har været gode og dårlige ting, men de har givet mig en masse erfaringer med på vejen, som har gjort mig til den jeg er.
Som Rasmus Seebach selv har skrevet:

“Du behøver ikke sige undskyld
For du har gjort mig til den jeg er
Lov mig du må ikke sige undskyld
For du har gjort mig til den jeg er”.

Sådan har jeg det også. Og tro mig, når jeg skriver, at jeg kan HYLE til den sang. Den rører så meget i mig. Lige meget hvad der sker i din barndom, så former det dig. Jeg har råbt af mine forældre – både da de var levende og døde, så jeg har fået afløb for al min vrede. For den har der været meget af. Det nytter ikke noget – livet går jo videre… og jeg vil altså have det bedste ud af mit liv.

Til trods for det, så fylder angsten for at fejle og ikke gøre tingene godt nok stadig en del i mig. Det bliver hele tiden mindre, men det vil nok altid være en del af mig, som bider sig fast engang imellem. Når jeg mærker angsten indeni, så skal jeg virkelig fokusere på mig selv – her og nu – på alt det der var og ikke er mere, på alt det der er nu – at det er anderledes nu. Men kroppen glemmer ikke, så det er en øvelse, jeg skal minde mig selv om meget ofte.

I mange situationer har jeg været bange for, hvad andre tænker om mig. Jeg er faktisk en pige med mange meninger, og jeg er egentligt en pige, der gerne vil have indflydelse og høres. Egentligt har jeg det faktisk bedst med at tingene bliver, som jeg mener er bedst 😉 – men jeg ved jo også godt, at sådan foregår det ikke altid og det kan jeg også sagtens acceptere. Jeg er IKKE snæversynet!!!
Nå, men sidder jeg i en forsamling og giver udtryk for, hvad jeg mener – det kan både være i vennelag, familie, forældremøder, arbejdssammenhænge m.m., så er jeg sikker på, hvad jeg mener, og jeg mener som jeg gør, men jeg bliver usikker på, om det egentligt er ok, at mene som jeg gør og om det gør mig forkert og ikke god nok. Forstår du? Det er virkelig ikke rart, når hjertet begynder at banke helt oppe i halsen og jeg gerne vil se ud som om, at jeg har total styr på mig selv… For jeg skal jo ikke fejle… og jeg skal jo gerne se ud som om, at jeg har styr på al ting. Sådan var det jo også, da jeg var teenager. Der skulle jeg jo også helst have styr på tingene, så ingen opdagede, at jeg var kaos indeni og at der foregik ting i min familie, som ikke var godt for mig.

Det er sindssygt, at kroppen husker så godt – men det gør den. Mit hoved er klogt og kan fortælle mig en masse ting, men min krop husker ubehagelighederne og angsten – og den er svær at slippe… for kroppen husker.
Nogle voksne børn af alkoholikere rører slet ikke alkohol. Sådan har jeg det ikke, men jeg kan sagtens skrive under på, at jeg ALDRIG i mit liv bliver alkoholiker. ALDRIG NOGENSINDE. I mine yngre dage var jeg fuldstændig som andre unge mennesker, som drak mig fuld og havde det sjovt. MEN jo ældre jeg bliver, des svære har jeg det med det. Jeg har selvfølgelig også været i en enorm personlig krise her i 30erne, som har sat nogle enorme spor i mig.
Jeg kan ikke fordrage fulde mennesker. Jeg får det helt dårligt af at være sammen med fulde folk. De er ustyrlige og uberegnelige – og jeg vil faktisk hellere være dem foruden. Så vil jeg hellere hjem.

Alkohollen påvirker os, når vores forældre har et for stort forbrug af det.
Alkohollen påvirker os, når vores forældre har et for stort forbrug af det.

Det vil jeg fortælle lidt mere om senere… Måske kan du også nikke genkendende til det eller måske tænker du… Det var da ligegodt pokkers…



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *