Hvis du har læst mine 3 tidligere indlæg, så tænker du måske, at det er rart at vide, at du ikke er den eneste eller måske tænker du, gad vide om du kender andre, der er barn af alkoholiker, uden du ved det eller måske tænker du hvad man så gør ved det, når skaden allerede er sket eller noget helt andet.

Måske tænker du også, hvad der så sker “næste gang”, hende Martine vil springe ud i noget eller ændre “hele verden”. Bliver det så et kæmpe nederlag igen? Sådan kan jeg da godt selv tænke indimellem. Og DET er hårdt at være så hård ved sig selv. Det duer simpelthen ikke.

Der er nogle fornuftige tanker og veje frem, som bare altid skal cirkulere rundt inde i dig og blive en naturlig del af dig og mig:

  1. Følg din mavefornemmelse.
  2. Gør dit bedste.
  3. Pas på dig selv.
  4. Accepter, hvis du fejler.
  5. Vær glad for det, du når.
  6. Elsk dig selv – også dine fejltrin.
  7. Ingen er perfekte.

Ja ja, det lyder meget fint. Sådan har jeg det da også nu og jeg bliver hele tiden bedre. Men skaden skete bl.a. dengang i mine teenageår og når skaden er sket, så kommer der et ar. Arret kommer man aldrig af med, men man kan lære at håndtere følelserne, så de ikke bliver en hindring, men en styrke for dig.

Hvis du er barn af alkoholiker, er du den vigtigste til at passe på dig. Du skal passe på dig selv og leve livet.
Hvis du er barn af alkoholiker, er du den vigtigste til at passe på dig. Du skal passe på dig selv og leve livet.

 

Jeg skal fortælle dig lidt fra dengang i teenageårene.

  1. Jeg kan fx fortælle dig, at ja, jeg fulgte min mavefornemmelse. Den fortalte mig, at jeg ikke kunne lide, at mine forældre drak. Altså skulle jeg få dem til at stoppe.
  2. Ja, jeg gjorde virkeligt mit bedste – og mere til. SAMTIDIG med at jeg var ung, gik i skole, havde veninder, kæreste, fritidsjob m.m.
  3. Ja, jeg prøvede at passe på mig selv ved at få mine forældre til at FATTE, at de ikke skulle drikke mere og ødelægge mit, mine søskendes og deres eget liv.
  4. Ja, jeg accepterede, at jeg fejlede… Eller nej, det gjorde jeg vist ikke. Men som voksen har jeg fundet ud af, at jeg ikke fejlede. Det var jo slet ikke mit ansvar. Jeg var bare et barn. Det var jo ikke MIG, der fejlede.
  5. Ja, jeg var glad for det, jeg nåede. Eller… det ved jeg nu ikke, for det hjalp jo ikke. Øhhh… Hmm… Bop Bop…
  6. Ja, jeg elsker mig selv… NU. Men ikke dengang.
  7. Ja, jeg vidste godt, at ingen var perfekt – heller ikke dengang. Men alle andre familier var lidt mere perfekte end min!!! De vidste det bare ikke, for de kendte jo ikke til MIN hemmelighed.

Tænk dig – det var sgu svært at være teenager med alle de tanker og følelser. Det var svært at være i og bare lade som om, at alting var ok. Det er også svært som voksen at være i et virvar af følelser og tanker – og bare lade som om at alting er ok.

Jeg er uendeligt glad for, at jeg har fået og får rigtig god hjælp, så jeg har lært at vende historien lidt på hovedet for mig selv.

Står du i samme situation???

SØG HJÆLP.

With all my love



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *