Glædelig jul alle sammen. For ro på familien med denne fine idé. 

Om lidt går familien i kirke, for dernæst at gå hjem og nyde fars hjemmebagte æbleskiver, drikke et glas varmt og dejligt glögg og spise julegodter. Hyggen indtræffer mere og mere i løbet af dagen. Børnene er temmelig julekuldrede. William troede fra morgenen, at han var syg. Jeg fortalte ham, at sygdommen hedder “julekuller”. Den godtog han.




Imens vi spiser æbleskiver i eftermiddag, vil jeg bringe lidt ro og fred over familien og læse dem et hyggeligt og stemningsfyldt juleeventyr. Det kunne også være juleevangeliet, men i år har jeg valgt at H.C. Andersen skal være forfatteren, som bringer os ekstra julestemning. Jeg har endnu ikke besluttet, om eventyret bliver “Den lille pige med svovlstikkerne” eller “Grantræet” – begge er fantastiske juleeventyr, synes jeg.





Jeg har haft et hårdt, men meget udviklende år.
Tak fordi I har taget SÅ godt imod min blog her i efteråret. Jeg har mere i ærmet til næste år. Jeg glæder mig.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig jul. Nyd roen, varmen, familien og kærligheden.

Kærlige juletanker fra

Martine

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *