Når man er sygemeldt, er tiden en meget vigtig faktor. Det fylder utrolig meget, hvad andre tror, man laver. Jeg spilder ikke tiden. Jeg arbejder.

Jeg oplever meget ofte, at folk spørger ind til, hvad jeg egentligt får tiden til at gå med. Jeg forstår godt deres spørgsmål og deres “undren” om, hvordan pokker jeg kan få tiden til at gå.

tiden for en stressramt

Jeg forstår godt, at de tænker, som de tænker. Jeg tror, jeg har gjort det samme førhen. Man kan ikke altid se på mig, at jeg er syg. Forleden snakkede jeg med en “artsfælle”, som står i samme situation som mig. Hun fortalte, at hun havde været til møde med sin sagsbehandler, som syntes, at hun så frisk ud og ikke virkede syg. Hun fortalte mig, at hun sådan havde lyst til at råbe “Jeg går krafteddeme ud og brækker begge mine arme og mine ben”. Hun gjorde det ikke, men lysten til at råbe det var der. Du kan ikke se det på os. Du kan ikke se, at vi er syge.




Når – og hvis –  folk tænker om os, at vi ikke laver noget, så er det fint. Helt okay med mig. Det er sådan set også meningen med at være sygemeldt med stress. Hvis jeg blev sendt væk og folk passede mig, vaskede mit tøj, lavede mad til mig og gjorde rent for mig, så vil jeg ærligt kunne sige, at jeg ikke laver noget som helst. Når folk spørger mig, hvad jeg laver, så vil jeg også ærligt kunne sige, at jeg arbejder så hårdt, jeg kan. Jeg går ikke på arbejde, men alt det jeg laver, er hårdt arbejde for mig. Det lyder mærkeligt, men det er sandt.

Hver morgen bruger jeg ekstra energi (end dig) på at stå ud af sengen, lave morgenmad og få mine familie ud af døren. Allerede der skal jeg have et pusterum. Det bliver med en kop kaffe i fuldstændig ro, hvor jeg i en halvtimes tid sidder og udarbejder dagens plan for mig selv. Det begynder at suse for mine ører og jeg mærker en let tyngde i min krop, når jeg har været i gang lidt. Hvis jeg lagde mig ned, ville jeg med garanti falde i søvn.
Jeg går nu en tur med min hund. Cirka en times tid hver morgen/formiddag. Så er jeg fysisk træt, men nu er det tid til de forskellige behandlingstyper, jeg går til for at få det godt igen… psykoterapeut, samtaler med sagsbehandler, stresscoach, NADA (akupunktur), lægebesøg og lektier til de forskellige behandlinger. Jeg er af sted 2-4 gange om ugen til behandling. Hver tirsdag og torsdag er sikkert med NADA. Derudover komme de andre behandlinger ind i ugernes løb.

Dagsplan for en stressramt
På en dag uden “behandling” udenfor huset, kan en plan se sådan ud. Imellem aktiviteterne skal der være tid til afslapning, ro og søvn.

Når jeg kommer hjem fra behandling, spiser jeg frokost (medmindre jeg er for træt) og går i seng. Jeg kan ikke hænge sammen mere. Jeg sætter noget mindfulness sleeping music på, så jeg ikke kan høre mange andre lyde. Mit hoved skal have ro. Jeg sover i en meget tung søvn i ca. 40 minutter. Hvis jeg ikke sover, bliver det en skrækkelig eftermiddag. Jeg får mere hovedpine, jeg får mange lyde i hovedet, jeg får kort lunte og vrisser, jeg kludrer i det, når jeg skal lave aftensmad, jeg glemmer ting, jeg skal (fx at kører til fodbold osv.)  Det duer bare ikke.

 

Når jeg er oppe først på eftermiddagen, kommer mine børn hjem. Så foregår tingene jo, som i alle andre familier. Der er støj, uro, rod, lektier, aktiviteter osv. Indimellem kan jeg gå for mig selv i 10 minutter, men jeg hører stadig alle lyde i huset og det frustrerer mig mere end gavnligt. Sådan er det bare.

Min dagsplan streges ud efterhånden som tingene bliver udført, så kan jeg bedre overskue det.

Tidligere i indlægget skrev jeg:

Jeg går ikke på arbejde, men alt det jeg laver, er hårdt arbejde for mig. Det lyder mærkeligt, men det er sandt.

Jeg får heldigvis ofte ad vide af sagsbehandler, coach og psykoterapeut, at jeg gør alt det rigtige og at det jeg gør, jo er en slags arbejde for mig. Jo tak, det mærker jeg tydeligt, når jeg har været af sted.

De dage hvor jeg ikke er af sted, har jeg måske tid til at skrive indlæg på bloggen eller andet, som du kan se på billedet.

Jeg skriver det lige igen… Jeg spilder ikke tiden. Jeg arbejder.




Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *