Find din indre ro
Find din indre ro

Dette indlæg havde jeg aldrig i mine vildeste fantasi regnet med, at jeg skulle skrive. Jeg skulle nemlig aldrig nogensinde have en hund. Det var bare ikke noget for mig – eller os. Vi er nemlig ikke sådan nogle, der har hund, trods det at vi begge er vokset op med hund i familien, så ville vi ikke være afhængige af sådan et kræ…

Ja, man har jo et standpunkt, til man tager et nyt! (Som man siger).

Efter mange års overtalelse sagde vi i foråret ja til at få en hund i huset. Det var min idé. I virkeligheden børnenes, men det var mig af os voksne, der tænkte JA DA, hvorfor ikke? Jesper var heldigvis hurtigt med på ideen. Jeg er meget hjemme for at rekreere mig selv efter mange måneders hårdt arbejde med total stressnedbrud. Jeg trængte egentligt til en slags selskab, der bare elskede mig betingelsesløst. Jeg trængte til, jeg kunne sidde stille og nusse. Jeg trængte til, at der var en, der kunne få ro i mig. Jeg trængte til at få lidt selskab i dagligdagen. Jeg var overbevist om, at det ville en hund kunne. Jeg har haft det rigtig svært med at være i selskab med mennesker. Jeg har endda, indrømmet, haft svært ved at rumme min egen lille familie. Den mindste uro påvirkede mig helt ind i nervesystemet. Men jeg trængte til selskab, da jeg i bund og grund er meget social og selskabelig. Bare ikke lige nu. Vi skulle have en hund af flere årsager. For det første er der mange steder skrevet og fortalt en del om at hunde eller husdyr er gode mod depression, stress, angst m.m., og for det andet var jeg sikker på, at det ville bringe familien tættere sammen. Både første og sidste grund er blevet væsentligt forstærket her hjemme.

Vores smukke dejlige bomuldshund Alma har givet mig muligheden for at finde ro
Vores smukke dejlige bomuldshund Alma har givet mig muligheden for at finde ro

Sidst i aprilmåned hentede vi vores lille Alma. En skøn lille hvid bomuldshund, som er så god, som dagen er lang. Børnene var lykkelige – og ja, det var vi voksne da egentligt også. Man kan umuligt blive ulykkelig, når man dagligt kigger på sådan et lille kræ, der bare er total glad i låget og afhængig af én. Det er næsten som at få en lille baby, der er afhængig. Ikke helt, men det nærmer sig, det gør det altså. Det havde jeg bestemt ikke forestillet mig.

Alma har givet mig så meget. Det vigtigste punkt er RO.
Hun har givet mig lov til at mærke roen. Da jeg, for et år siden, gik total ned med flaget, var det svært for mig at finde og mærke ro. Jeg var konstant fyldt med uro i kroppen, i ørene, i hovedet, i drømmene osv. Jeg kunne ikke holde uroen ud. Det larmede konstant indeni. Motion er sundt og jeg fik ad vide, at det var godt for mig at dyrke motion. Jeg løb, som jeg plejede, men var nødt til at stoppe løbeturene, da jeg simpelthen blev dårlig af det. Svimmel, kvalme, tunnelsyn, hovedpine m.m. Min krop var så meget på arbejde, at den ikke kunne klare det.
Så ville gåture være godt for mig, så det gjorde jeg. Jeg gik og gik og gik. Mange lange og hurtige ture. Hver dag ville jeg overgå mig selv. Det kunne være kilometerne, der skulle være mere end i går, det kunne være kalorierne, der skulle forbrændes flere end tidligere, det kunne være farten. Der var mange faktorer, hvor jeg hele tiden kunne presse mig selv yderligere og overgå mig selv. MEN de dage, hvor jeg ikke kunne overgå mig selv eller nå mit mål var jeg helt ødelagt. Jeg ødelagde mig selv endnu mere, fordi jeg var så hård ved mig selv, for så havde jeg jo ikke gjort tingene godt nok og så var jeg både dårlig og uduelig. Jeg bebrejdede mig selv… Tænk at jeg ikke engang kunne klare det.
Jeg blev flere gange opfordret til at gå små korte ture, men jeg kunne ikke. Jeg kunne simpelthen ikke give slip. Jeg kunne ikke slippe kontrollen. Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg kunne ikke finde roen. Jeg blev mere og mere skør i hovedet af det, for det fyldte bare alt indeni. Uro, der havde magt over hele mig. Jeg gjorde alt muligt forskelligt for at finde ro. Jeg hvilede, jeg mediterede, jeg sov, jeg fik massage, Jeg fik healing, jeg gik til mindfullness osv. Jeg var ved at blive desperat – og kan da til tider stadig mærke den følelse, når jeg indimellem stadig mærker uroen indeni. Den er nemlig ikke helt væk endnu.
I foråret måtte jeg prøve noget nyt – og det måtte blive en hund.
Den bedste beslutning i meget længe.

Når jeg går tur med hunden, er jeg nødt til at gå stille og roligt. Specielt da hun var lille hvalp, for hun kunne simpelthen ikke gå særligt hurtigt eller i det hele dagen særlig langt. En tur på 10 minutter i meget langsomt tempo var rigeligt for hende. Den tur skulle vi så til gengæld tage mange gange om dagen. Det var en kæmpe forskel fra mine tidligere gåture. Jeg var jo også nødt til at stoppe op mange mange gange, når hun skulle snuse rundt omkring. Det krævede lidt tilvænning for mig at gå rolige gåture med Alma, men jeg har lært det – og jeg elsker det. Jeg nyder i høj grad, når familien sammen går ture – selv i regnvejr får vi ungerne med. Det er en stor fornøjelse for alle. Og jeg elsker mine egne rolige stille gåture, hvor kun vinden larmer i mine ører. Disse rolige ture er terapi for mig og det er godt for mig.
Vores hund har givet os – især mig – glæde, gensidig kærlighed, daglig motion, frisk luft og ro. Jeg er stadig på hårdt arbejde med at genfinde mig selv, men jeg er blevet bedre til at finde ro og acceptere roen, og så elsker jeg at hvile mig sammen med min skønne lille Alma.

Hvad siger I?
Har I også prøvet, at I ikke kunne finde og mærke roen i jeres krop og sind?
For mig var det en kæmpe hjælp at få en hund, der “tvang” mig til at gå langsommere og kortere ture.
Det er bestemt også godt for børn…

Alma og børnene er gode venner. Det er rart at se, at også børnene kan finde roen ved bare at ligge og nusse hende. Deres hverdag kan også være lidt travl og stressende, så det er godt at komme hjem til en glad vovse
Alma og børnene er gode venner. Det er rart at se, at også børnene kan finde roen ved bare at ligge og nusse hende. Deres hverdag kan også være lidt travl og stressende, så det er godt at komme hjem til en glad vovse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *