At være fri som fuglen, er ganske enkelt en rar følelse i maven.

Jeg er fri.

Fri fra sygdom. Fri fra systemet. Fri fra sygedagpenge. Fri fra kommunen. Fri fra dårlig samvittighed. Fri. Fri. Fri.

Fri som fuglenJeg har meldt mig rask efter næsten 3 års sygemelding. Det har været en fuldstændig forfærdelig hård og kynisk periode, og jeg vil ikke ønske det for nogen. Til trods for det, så var det en nødvendig kamp og periode for mig. En kamp der var nødvendig, hvis ikke jeg skulle “gå til”. Det lyder barsk, men det er vist helt sandt. Jeg var nedbrudt og ødelagt. Jeg kunne ikke klare mere. Jeg blev mere og mere syg og ødelagt.

Fri som fuglen

betyder for mig, at jeg nu er mig selv, min egen herre, min egen chef – ganske enkelt fri til at være mig selv. Jeg er fri som fuglen fra sit bur. Jeg kan nu flyve mod nye retninger. Jeg har fået luft under vingerne og kan flyve hvorhen jeg vil… Eller… Det kan man jo ikke helt med en stor og skøn familie, men tanken er der da. Arbejdsmæssigt har jeg skabt mit eget univers, jeg er ved at bygge op og jeg er fri til selv at bestemme, hvordan det hele skal være. Det giver mig tryghed og ro. Ingen skal fortælle mig, hvor meget jeg skal arbejde og hvordan, og ingen skal sige, hvad og hvordan jeg skal gøre det, jeg er god til. Det er det, jeg mener med at være fri som fuglen.




Fanget eller fri?

Jeg har været fanget i et system pga. min sygdom. Jeg er vildt taknemmelig for det system, vi har i Danmark. Man hører mange historier om, hvordan folk føler sig for fuldt og presset ud i alt muligt, når de er syge. Det er jo ganske forfærdeligt, når tingene foregår på den måde. I sådan en sygeperiode er det bare det sidste, man magter. Det har da også været hårdt for mig, og stressende. Men jeg vil også hurtigt sige, at det der var hårdt, var MIN EGEN OPFATTELSE af at være syg og være en del af systemet. SHIT, det var ulideligt at være så dårlig, at man ikke kunne selv, at man var så syg, at man måtte modtage offentligt forsørgelse, at man ikke kunne klare sig selv. Det har været vildt vildt hårdt. Jeg har HADET, at været en del af systemet, og jeg har samtidig værdsat den hjælp, jeg har fået. Jeg vil også hurtigt tilføje, at de mennesker, jeg har haft omkring mig fra det kommunale “system” har været rigtig gode ved mig. Coaches, sagsbehandlere, vejledere og hvad de ellers var, de mange forskellige, der var. Jeg har været omkring rigtig mange mennesker, og hver og en af dem, har udvist stor forståelse og medfølelse for mig og min situation. Det er jeg meget taknemmelig for, og jeg synes faktisk, det er vigtigt, at de gode historier også kommer ud.

Løssluppen

Jeg har det lidt som en fugl, der er sluppet ud af sit bur og er blevet fri. Ikke mere skal jeg sidde der bag tremmerne og se, hvad der foregår på den anden side. Jeg er mig, og jeg kan nu det, jeg selv finder vigtigt for mig. Jeg har det godt, men har været så grueligt meget igennem, at det helt sikkert har sat nogle spor i mig. Nogle mén, som man siger. Jeg arbejder mig opad og kæmper stadig en kamp med mig selv. Jeg skal nemlig passe på mig selv. Jeg er IKKE i fuld vigør endnu, og jeg tænker på, om jeg nogensinde kommer det. Men hvem siger også, at man SKAL være det. Jeg er i hvert fald ikke som før, og det er jeg egentligt glad for. Jeg er stadig mig selv, men nogle ting indeni i mig er forandret. Derfor tænker jeg, at jeg ikke behøver at blive som før. Nej tak. Jeg vil jo ikke ende som tidligere… fanget i buret. Næh nej… Næ tak. Jeg er faktisk godt tilfreds med mit nye jeg. Det jeg der indeni er forandret for evigt.



Jeg har det godt

Forleden mødte jeg en gammel arbejdskollega, som spurgte: “Hvordan har du det?”.
“Jeg har det godt”, udbrød jeg med det samme.

Hun så helt overrasket på mig og tilføjede: “Det er godt nok længe siden, jeg har hørt dig sige det”.

Og ja, hun har helt ret. Det er virkelig længe siden, og det føles faktisk rigtig godt at sige det nu.

Jeg har det godt med at melde fra til nogle ting, fordi mit hoved er fyldt og jeg er træt. Jeg har det godt med at vælge træning, både fysisk (styrketræning) og mentalt (selvhypnose). Jeg har det også helt godt med, at jeg så må melde afbud til andet, som jeg egentligt også gerne ville. For jeg ved, at det jeg vælger nu, er for at prioritere mig selv. Og det er altså vigtigt. Måske kommer der en dag, hvor jeg også kan fylde andet i min kalender og måske også kan være lidt impulsiv, men lige nu er jeg nødt til at forblive “inden i mig”. På den måde samler jeg energi og jeg bliver endnu mere fri.

Det bedste er, at min indre uro og hovedpinen er væk. WOW, hvor er det en lettelse og hvor er det fedt at være fri som fuglen.

Hverdagen på vej

I morgen er det mandag – og jeg glæder mig til at tage afsted fra morgenen af. Afsted til det, der nu er mit arbejde. Og tage hjem, når jeg er fyldt og ikke kan mere. Jeg glæder mig til en arbejdsdag, hvor jeg indlægger vigtige pauser – og samtidig gør og kan det, jeg er god til. Skulle du få lyst til at se og læse mere om det, jeg laver i min hverdag nu, så tjek min hjemmeside: http://www.martineshypnose.dk

eller følg min Facebookside.

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig uge.

De bedste hilsner fra Martine

 




 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *