Lærerfølelse? Hvis du ikke er lærer, kender du nok ikke den følelse, men den findes faktisk.

Hvis du har fulgt med på min blog længe, så ved du også, at jeg er en sygemeldt lærer, der totalt og fuldstændigt har mistet min lærerfølelse, er bange for lærerjobbet og absolut ALDRIG nogensinde skal være lærer mere. That´s it! Not breaking news!




Drømmejob eller ej

Jeg har afklaret med mig selv og accepteret, at mit drømmejob, som jeg var glad for og tilmed god til, ikke er godt for mig. Jeg blev syg af det… flere gange endda. Jeg kan ikke holde til det. Jeg er for perfektionistisk og for kvalitetskrævende – og det passer ikke med jobbet, som det er i dag. Jeg er for engageret og det dræner mig for meget og sluger al min energi. Jeg har fx aldrig kunnet forstå, hvordan Jesper (min mand) kunne have mere energi, når han kom hjem fra job. Jeg har igennem min tid som lærer været nødt til at skære flere og flere af mine fritidsinteresser og ting jeg godt kunne lide, fra. Simpelthen fordi jeg ikke kunne rumme mere, når jeg havde fri fra job. Jeg kunne næsten ikke rumme mig selv og min egen familie. Alt sammen var noget, der foregik inde i mig, og ingen kunne se det. Det var selvfølgelig ikke kun lærerjobet alene, der fyldte. Jeg har personligt kæmpet med en masse udfordringer med begge mine forældres dødsfald, alkohol i familien, angst, stress, lavt selvværd osv., som absolut ikke er blevet bedre af arbejdsbetingelserne. Alle omstændighederne blev trukket op i en spids og har forstærket hinanden, indtil min krop sagde fuldstændig fra for godt to år siden. GODT, at kroppen er så klog, når nu hovedet ikke er.

Den gode lærerfølelse

Jeg har for nyligt oplevet noget vildt ske inden i mig. Noget rart. Noget godt. Den gode lærerfølelse har været på lur. Har tittet frem. Men har hurtigt trukket følehornene til sig igen. Af frygt. Det er angsten, der er stærkest.

lærerfølelse

For nogle uger siden skulle jeg hjælpe min 16 årige med sin OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) i 10. klasse, hvor hun havde valgt at skrive om lærerjobbet (ja, æblet falder ikke langt fra stammen) 😉




Jeg har i 2 år ikke kigget i mine lærermaterialer (5-6 flyttekasser), der bare står og fylder. Men datteren havde brug for min hjælp, og jeg kunne da hurtigt lige finde noget frem til hende. Helt uden angst eller andre ubehagelige følelser, åbnede jeg kasserne og blev grebet af stemningen. Hold kæft, hvor har Marianne (den bedste kollega nogensinde) og jeg lavet meget godt undervisning. Det var først bagefter, jeg blev overrasket over de rare følelser og erklærede dem over for min søde mand, som konstaterede, at det var rart at høre. Men lige så snart jeg havde sagt det, blev jeg grebet af indre angst. Ubehag, hovedpine, hjertebanken, sved, prikken i fingrene m.m. Ansvar, forældre, besværlige unger, krav, tidsplaner. Shit, godt jeg ikke skal det igen.

MEN – den gode lærerfølelse havde været der, og det var rart.

Den kom igen…

I går var jeg til juleklippedag med min mindste søn. I 3. klasse. En HEL dag i skole. Jeg var nervøs og allerede træt på forhånd. Jeg var forberedt på, at det ville tage hårdt på mig. Ja, jeg var træt, da jeg kom hjem. Død træt. Men dagen havde været fantastisk. Og jeg oplevede den gode lærerfølelse igen. Jeg havde mod og overskud til at hjælpe nogle af de andre børn. Jeg tog selv initiativ til at gøre noget. Jeg deltog på en yderst dejlig og rar måde. En måde, jeg meget længe IKKE har kunnet. Og jeg nød hvert et minut i Williams klasse… med mange børn, forældre, aktiviteter, larm og varme. Det var stort. Virkelig stort.

Jeg klaskede totalt ud på sofaen, da jeg kom hjem. Snorkboblede i en time. Helt udmattet. Da jeg vågnede, kunne jeg bekræfte, at den gode lærerfølelse havde været der igen, selvom det ikke var mig, der var læreren. Men følelsen, som kom ved at være sammen med børnene, at se deres iver og lyst til at lære og at kunne hjælpe dem, var rar at mærke. Samtidig tænkte jeg, at jeg var glad for, at det ikke var mig, der stod med ansvaret, planlægning, forberedelserne osv. HOLD DA OP, hvor er det godt, jeg ikke står med det. Tak fordi jeg også mærker den følelse. For jeg SKAL og VIL ikke være lærer igen og stå med det ansvar, der gang på gang har gjort mig syg. Men så kan jeg så meget andet. Og det priser jeg mig lykkelig for. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad det er 😉




Glædelig 1. december. Herhjemme blev børnene vækket med højt julemusik, sunget at Nissebanden:

Nu’ det jul.
Nu’ det jul.
Alle Nissebande-nisser er så spændte…

Det var nogle dejligt friske og glade drenge, der strækkede sig i mørket og stille og roligt kom ud af fjerene i morges.

julekugle

 

2 Comments on Den gode lærerfølelse – midt i kaos

  1. Jane Vestergaard
    1. december 2016 at 11:13 AM (2 år ago)

    Dejligt at læse Martine, -GODT for dig😍 Da jeg læste “Drømmejob eller ej” føltes det som om det var mig du beskrev. Tankevækkende at det er såååå opslidende på os “følemennesker” at være lærer i dagens Danmark, hvad mon udviklingen bringer på den front? Glædelig december måned til dig, jeg håber ikke du kommer til at føle dig alt for stresset, udmattet og rundtosset. Men får lov til at nyde alle facetterne😍🎄🎅🎁🍴 Knus fra Jane

    Svar
    • Meskildsen
      5. december 2016 at 8:24 AM (2 år ago)

      Ja, det er ret skræmmende så stor en “flugt”, der er fra folkeskolen i disse år. Fuldstændig forfærdeligt, faktisk.
      Rigtig god jule til dig og dine.
      Knus

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *