I disse dage… Ved denne tid… der mangler jeg mor og far lidt ekstra. 

Det er altid sådan omkring højtiderne, at jeg mangler mor og far. Det er vel en slags sorgproces, jeg går igennem. Det er som sådan ikke fordi, at jeg mangler lige dem, for jeg har jo efterhånden vænnet mig til, at de ikke er her mere. Jo, jeg mangler dem jo også, men jeg mangler mere “det”, der hører med til at have sine forældre.

mangler mor og farDette indlæg kommer udspringende fra mine tanker, som har fyldt her i julen og toppede her i formiddags på min gåtur med hunden. Jeg så og hilste nemlig på en familie, der kom gående sammen. 3 generationer. Side om side – hånd i hånd med smil på læberne. Småsnakkende. Familietid når det er bedst. Samvær.

Højtidens grå tanker

Når det er højtid, så savner man altid lidt ekstra. Selvfølgelig sender vi vore afdøde en ekstra tanke i julen, for det er jo en tid, hvor familier samles, hygger sig og glædes over alt det, vi har sammen.




Selvfølgelig savner jeg også mine forældre i julen. Mest fordi jeg ser, hører og oplever, at alle andre glædes over samværet med deres forældre. At andre på min alder nyder at se og opleve, at deres egne børn fordriver tiden med deres bedsteforældre, spiller, spiser slik, får gaver, synger, griner og pjatter. Mest fordi julen er familiens tid, hvor vi nyder hinanden. Lige der… der mangler jeg mor og far.
Og helt ærligt… Det er faktisk en vanvittig utopisk tankegang. For hvis mine forældre stadig havde været her, så havde det ikke været os, der kom gående der, side og side, hånd i hånd, smilende og småsnakkende. Nej, for sådan noget gjorde vi ikke særligt tit. Hvis vi overhovedet gjorde det.

Alt det vi ikke kan få

Men jeg har stadig inderst inde et brændende ønske om, at det var sådan. Det bliver aldrig opfyldt. Jeg får det aldrig. Jeg fik det aldrig, for sådan var det ikke med mine forældre. Istedet må jeg nyde det, jeg har.

Vi længes alt for ofte efter alt det, vi ikke kan få, istedet for at bruge energien på selv at skabe det, vi gerne vil. Mine forældre kunne og kan ikke opfylde mine ønsker, men så har jeg måtte tage skeen i min egen hånd og skabe de værdier, der er vigtigt for mig. Det er en svær proces og jeg arbejder mig fremad. Det kan være svært ikke at fokusere på det, vi ikke har mere, for sorgen og savnet er stadig stort. Det vil altid være sådan. Specielt ved højtiderne.





Når man mister sine forældre, så vil man da til tid og evighed mangle dem. Jeg savner utroligt meget, at de ringer til mig… bare for at høre, hvordan det går, at de giver mig et trøstende knus, når jeg har brug for det, at jeg mærker den store betingelsesløse kærlighed, som forældre har til deres børn, at de kigger på mig og siger, at de ved, jeg gør mit bedste, som kun forældre kan gøre det…

Åh altså, hvor jeg mangler det. Ja, så bliver savnet altså uendeligt stort.

Lidt ekstra til dig

Jeg har fundet en rigtig fin artikel om at miste sine forældre. Du kan læse den her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/naar-man-mister-sine-foraeldre-mister-man-det-perfekte-publikum

Det er altså ikke for sjovt, når man snakker og skriver om sorgen ved forældres dødsfald. Det har været hårdt for mig at komme igennem. Ja, selvom årene går, så får jeg indimellem et lille pust i nakken, som får mig til at sørge, savne, mangle og tænke lidt ekstra på de afdøde. Især ved højtiderne… der mangler jeg mor og far.

Dette indlæg sendes hermed ud til jer med ønsket om, at I sætter pris på det, I har. Hvis du stadig har dine forældre, så sig tak til dem. Tak for livet og alt, de har givet dig. Sig til dem, at de betyder noget og at det gør en forskel, at de er der.

Kys din mand, din kone og dine børn. Vær der for hinanden og fortæl hvilken forskel det gør.

Fortæl dine søskende, bedsteforældre og anden familie at det er dejligt, at de er her.

Venner og veninder, naboer og særligt udvalgte… Giv dem et stort knus og smil med på vejen og sig tak for det, I oplever sammen.



Ha´ nu en rigtig dejlig eftermiddag og aften.

hjerte

2 Comments on Når man mangler mor og far…

  1. Anne Marie
    29. december 2016 at 3:50 PM (2 år ago)

    Hej Martine
    Jeg ved lige hvordan det er, selvom det efterhånden er mange år siden jeg mistede mine forældre.Der findes ikke nogen der kan erstatte dem 100%, men det er vigtigt at finde nogen fra forældregenerationen som du kan snakke med og invitere til livets store fester. Det har trøstet og varmet mig meget her i julen.
    Godt nytår og tak for dine indlæg.
    Anne Marie

    Svar
    • Meskildsen
      29. december 2016 at 5:57 PM (2 år ago)

      Hej Anne Marie
      Tusind tak for din kommentar til indlægget og for din gode idé. Det er nemlig rigtigt, at det er vigtigt, at have andre “livsvidner” ved sin side. Jeg synes faktisk, det har været lidt svært at “finde”. Dejligt at det har fungeret for dig. Jeg trøster mig jo også med det, jeg har og det hjælper mig meget. Godt nytår til dig.
      Kh. Martine

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *