Disse gulerodsboller med kerner smager så dejligt, som fuglene synger. Når jeg bager, har jeg ofte en tendens til at “gemme” grøntsager i brøddejen. Læs længere nede, hvad årsagerne dertil er. 

Gulerodsboller er kommet for at blive. Det er altid nemt at bage og smager simpelthen så dejligt. Jeg kender desuden ingen, der ikke kan lide gulerodsboller. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen. Kender du nogen, der ikke kan lide gulerodsboller?

“Grøntspisere”

Når jeg gemmer “grøntsager” i dejen, er det i første omgang, fordi det gør boller friske i længere tid, synes jeg. De bliver ikke helt så hurtigt tørre, når de har en dejlig grøntsag i sig.  Derudover er det jo ikke dårligt, at gemme lidt grønt i brød, så vi alle får lidt mere end ellers. Mine børn er ellers dygtige grøntspisere, men lidt ekstra skader jo ikke.

Grøntspisere… hmmm… jeg har lige fundet på et nyt ord.




For det meste gemmer jeg enten gulerødder eller squash i brødet. Du kan se flere opskrifter med grøntsager i bagværk herunder:

Boller med gulerod og hørfrø

Gulerodskage med hvidt på toppen

Skøn gulerodskage

Gulerodsboller

Grove gulerodsboller. At bage er én af mine yndlingsaktiviteter.

Squashboller

Madpakker og madpakkebrød

Det blev da egentligt til en del opskrifter, hva´? Jeg håber, du kan bruge nogle af dem.




Nå, men du skal jo også have opskriften på disse dejlige gulerodsboller med kerner.

32 stk. Gulerodsboller med kerner

Du skal bruge:

Gulerodsboller 4 dl. mælk
25 g gær
3 dl A38
1 æg
3 groftrevne gulerødder (jeg beholdte skræl på, da det var friske gulerødder)
½ dl. olivenolie
1 tsk. salt
2 spsk. honning
100 g blandede kerner/ frø (fx solsikker, hør, sesam, græskar)
Lidt kardemomme
130 g fuldkornshvedemel
ca. 900 g. hvedemel

Pensling: æg

Sådan gør du:
  1. Gulerodsboller Lun mælken, så den er lillefingervarmt
  2. Udgør gæren heri
  3. Hæld A38 i
  4. Tilsæt æg, revne gulerødder, olie, salt, honning, frø/ kerner, kardemomme, fuldkornshvedemel og det meste af hvedemelet
  5. Lad dine røremaskine ælte dejen i 10-15 minutter.
  6. Tilføj lidt mere mel hvis nødvendigt. Dejen må gerne være lidt klistret.
  7. Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i 1-2 timer.
  8. Form 32 boller og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir
  9. Lad dem efterhæve i ½ time
  10. Tænd ovnen på 175 varmluft
  11. Pensl bollerne med sammenpisket æg
  12. Bag bollerne i ca. 15 minutter.

Gulerodsboller Bollerne nydes en dejlig eftermiddag eller en søndag morgen, friskbagte eller ristede, med smør eller uden, til store og små…

Rigtig god fornøjelse.




 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *