Ohh ve og skræk… Det er tid halloween gratis print selv. Det er nemlig til at gyse, klæde sig skrækkeligt og ulækkert ud og ikke mindst spise mærkværdigt fremstillede kager og mad, der ligner og kaldes alt fra abehjerner, tis, blod, snot og andet klamt. Føj for den lede. Det er ikke for sarte sjæle.

Den seneste tids “dille”, som nogle tosser gør BARE for at forskrække og irritere andre “uheldige” forbipasserende er efter min mening drengestreger og barnligt. De handler om at klæde sig ud som en uhyggelig klovn og forskrække små og store. Selv biler er kørt galt pga. dumme klovne, der løber ud foran bilerne. Ja, man kunne næsten få lyst til at håbe, at klovnen en dag bliver kørt ned og selv må lide under det. Altså helt ærligt, siger jeg bare. Så stop dog de drenge streger og lad fredelige mennesker være i fred!




Nå, men næste uge er det Halloween. Mange hjem er allerede blevet pyntet med fintudskårne græskar, som bliver tændt ved mærkets frembrud og står og lyser og pynter så fint. Det er nu meget hyggeligt. Jeg og sønnike har såmænd også været i gang med græskarudhulning – samt efterfølgende brugt græskarets indmad til disse lækre græskarmuffins. Opskrift kommer en af de nærmeste dage.

Halloween gratis print selv

 

Kagerne har vi selvfølgelig pyntet med cup-cake-toppers, som du kvit og frit kan printe her fra siden. Der er fire forskellige slags. Ud over disse prints, skal du blot bruge tandstikker, saks og lim – og VUPTI, har du fint og billigt pynt til kagerne. Ikke så tosset, vel?




En anden nem og lille fin pyntning til Halloweenfesten kan også være at udskifte flaskeetiketterne på sodavandsflaskerne til mere gyselige og uhyggelige etiketter. Du kan printe nedenstående etiketter HELT GRATIS. Hent dem lige her.

 

 

Halloween gratis print selv

 

Jeg har også lavet to invitationer til fri udfyldning, som du måske kan bruge. Jeg er ganske sikker på, at dine børn vil elske dig for det. Mine børn har spurgt til en halloweenfest, men jeg magter ikke alle de børn, selvom jeg utroligt gerne ville, så det må blive en anden gang. Men derfor kan jeg jo godt lave lidt uhygge herhjemme for drengene på en helt almindelig kedelig tirsdag, ik´? Så gik der jo tid med det, og det var virkelig hyggeligt at lave sammen med William.

Halloween gratis print selv




 

Rigtig god fornøjelse med det. Det er bare med at komme i gang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *