Hvis du har en portion havregrød tilovers eller bare har lyst til at bage nogle lækre bløde boller, så prøv de her havregrødsboller.

Hvorfor nu havregrødsboller?
Jeg laver havregrød til nogle af mine børn næsten hver morgen. Selvom børnene er ved at være store, holder de meget af deres havregrød om morgenen. Det mætter også enormt godt og holder mætheden i lang tid, så det er jo super duper fedt at lave til dem hver morgen. Det giver dem en solid start på dagen. Engang troede jeg helt ærligt, at det kun var små børn, der spiste havregrød, men nej… det er heldigvis ikke tilfældet.

I morges havde jeg dog fået lavet lidt for meget grød, så enten skulle det bruges til noget eller også måtte det i skraldespanden. Jeg HADER at smide mad ud, så derfor blev skålen med det tiloversblevne havregrød sat i køleskabet, indtil jeg havde mere tid. Inden min gåtur med hunden nåede jeg at klaske en dej sammen. At klaske en dej sammen er piece of cake for mig, fordi jeg har gjort det så tit. Min Kitchen Aid gør det vigtigste arbejde. Den ælter dejen godt, hvilket er en af de vigtigste processer i brødbagning.  Jeg tilføjer bare en masse forskelligt. Det er sjældent, jeg laver to ens bagninger, da jeg som regel bager på gefühl. Hævning har også en stor rolle, så det passede lige med hundeluftningen.

havregrødsboller
Lækre havregrødsboller lavet af en rest havregrød – og andet selvfølgelig.

 

Du skal bruge:
5 dl lunkent mælk
50 g gær
1 portion havregrød (min portion bestod af 1 dl havregryn og 1,25 dl mælk, der selvfølgelig er kogt sammen til grød).
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
110 g grahamsmel
60 g groft rugmel
600-700 g hvedemel
1 æg til pensling
Havregryn til at drysse på brødene

Du skal gøre sådan her:
Lun mælken i en gryde. Smuldr gæren heri og rør ud.
I din røreskål putter du olie, salt, sukker, havregrød, grahamsmel og groft rugmel.
Hæl mælken og gæren over.
Sæt maskinen i gang og rør godt rundt.
Tilføj 1 dl hvedemel ad gangen, indtil dejen er blød og smidig.

Lad dejen hæve under et fugtigt klæde i ca 1 time.
Ælt dejen godt igennem igen og form 16 boller.
Fordel dem på 2 bageplader med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Pisk ægget sammen og pensl bollerne.
Drys til sidst med havregryn.

Bag bollerne i ca. 15 minutter.
Lad dem køle af på en bageplade.

Server dine boller med koldt smør og syltetøj – eller lige præcis det, du har lyst til.
De smager også rigtig godt bare som en bidebolle uden noget på.

Jeg tilføjede denne opskrift i mine kalorieberegner, som regnede ud for mig, at hver bolle indeholder 66 kcal. Det er faktisk ikke meget, i forhold til at det er en stor og godt mættende bolle.

Altså – prøv gerne disse lækre, grove og bløde havregrødsboller. De er umagen værd.

God fornøjelse.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *