En lille mail til hr. psykiater forlod forleden min mailboks… Læs med:

For ca. et halvt år siden var jeg ved psykiater. Med en henvisning fra egen læge begav jeg mig ned ad hans stejle kældertrappe og satte mig, kold, klam, varm og hamrende nervøs, i stolen i venteværelset. Var jeg mon ved at blive slagtet? Hvad var det egentligt, jeg forventede? Hvorfor var jeg så bange?

“Du har generaliseret angst. Det har du haft i mange år. Jeg kan godt forstå, du har det dårligt. Det forsvinder aldrig, men det kan blive bedre og du kan få det meget bedre. Sådan som du har det nu, kan du ikke arbejde. Dit nervesystem er fuldstændig på overarbejde. Jeg vil anbefale dig, at du starter på lidt antidepressiv medicin. Du kan starte med det hos din egen læge. Så kan du efterfølgende få nogle nye tider hos en psykiater”.

Sådan cirka lød det for et halvt år siden. Måske ikke ordret, men det er cirka det, jeg husker. BOM! Jeg var træt resten af dagen, ja måske ugen…




Der kom tre nye tider med posten. Samme psykiater. Et halvt års ventetid. Nå! Jamen, så er det da godt, at jeg ikke sådan lige begår selvmord…

“Jeg skal starte på medicin. Det SKAL JEG VEL, hvis jeg vil have det godt igen. Det sagde han selv! Jeg skal bare selv bestille tid hos lægen”

“Nej! Jeg vil ikke. Jeg er ikke til det der medicin. Det føles ikke rigtigt. Det må kunne gøre anderledes. Men jeg har jo gjort så meget allerede… ”

Sådan fløj tanker rundt i mit hoved. Frem og tilbage. Sikke en redelighed. Masser af energi og kræfter.

Derfor kontaktede jeg en hypnoterapeut og spurgte, om hun kunne hjælpe mig. JA, sagde hun.





Nu et halvt år efter sendte jeg en mail til psykiateren:

“Jeg melder afbud til mine tre tider hos dig. Det sidste halve år har jeg fået det meget bedre. Hypnoterapi har hjulpet mig til at få det godt igen. Jeg håber, en anden kan få god gavn af mine tider”.

Det var fantastisk at melde afbud på det grundlag. Jeg har selvfølgelig for en sikkerhedsskyld holdt på tiderne til næsten lige inden. For tænk nu, hvis jeg væltede igen, som jeg har gjort før. Men det gjorde jeg ikke – og jeg kunne melde afbud med oprejst pande. Wauw…

Jeg fik sågar en venlig mail tilbage:

“Tak fordi du meldte afbud”. (Der er nok ikke mange, der melder afbud. Folk bliver vel bare væk!!!)

Jamen, hva´ så? Har du stadig generaliseret angst? vil du måske spørge… For psykiateren sagde det jo.

Jeg vil svare NEJ – og jeg håber ALDRIG, det kommer igen. Derfor kunne jeg forleden dag skrive eller i hvert fald tænke: “Hej hr. psykiater, jeg har det fint”. Jeg skrev det selvfølgelig på en ordentlig måde.

Jeg vil sige, at han havde ret. Jeg HAVDE generaliseret angst og mit nervesystem var fuldstændig på overarbejde og ja… det havde det været i mange år. Men sådan er det ikke mere. Jeg har fået ryddet op i mit nervesystem ved hjælp at 5-Path hypnoterapi og 7-Path selvhypnose – og det har gjort en verden til forskel.

tillykkeTil sidst vil jeg lige svare på et af mine første spørgsmål i dette indlæg: Hvorfor var jeg så bange?. Det var jeg fordi, jeg var bange for alting. Angsten ulmede og småkogte konstant inden i mig, så jeg kunne slet ikke finde ro. Hver en tanke, bragte nye tanker med sig og alt sammen var bekymrende katastrofetanker, som drænede mig for energi.

TILLYKKE til mig. Jeg vandt!

 

 



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *